LEKTION 23

Det er meget beklageligt at visse ord med tiden har erhvervet sig en bibetydning der efterlader en flov smag i munden på en. Der findes en mængde ord, som på næsten alle sprog er gode ord, beskrivende ord, men som i kraft af misbrug igennem måske flere århundreder har undergået en total forandring, hvad deres betydning angår.

Som eksempel kan vi bruge ordet MISTRESS(eng). Det er ikke længere siden end at vore bedsteforældre stadig husker at ordet Mistress var et helt igennem agtværdigt ord, som stod for: en kvinde, som måtte respekteres som husets madmoder eller husets frue, en passende livsledsager for herren i huset. Gennem misbrug har ordet nu erhvervet sig en betydning, som er vidt forskellig fra den oprindelige.

Vi vil ikke her give os til at snakke om gamle dages FRUER eller HERRER, men vi fandt at ordet Mistress var et passende eksempel at indlede med, for vi skal i det følgende tale om et andet ord, hvis betydning ligeledes i årenes løb er blevet forvandlet.

Imagination i betydningen FANTASI er et ord der nutildags er faldet svært i unåde. For år tilbage var et menneske med fantasi en person med stor indlevelsesevne, én som kunne skrive poesi eller komponere musik. Det var rent faktisk dengang absolut nødvendigt for en gentleman at have fantasi. Nutildags forekommer det én at ordet FANTASI indicerer en eller anden stakkels frustreret kvinde, som lider af hysteri eller som er på randen af et nervesammenbrud. Oplevelser, som de i grunden meget hellere skulle give sig til at undersøge nærmere, fejer folk i stedet til side med ord som: "Åh, det er såmænd bare din fantasi! Vær nu ikke fjollet! "

Fantasi er således i vor tid et lidet agtet ord, men kontrolleret fantasi er en nøgle, som kan åbne op for mange oplevelser der skjuler sig bag det slør af mystik, som de fleste omgiver sig med, når de taler om okkulte ting. Det er nok klogt gang på gang at erindre sig at står kampen mellem fantasien og viljen, så er det altid fantasien der vinder. Folk roser sig af deres viljekraft, roser sig for deres ukuelige mod og praler med at intet kan skræmme dem. De forsikrer deres plagede tilhørere om at de med deres viljekraft kan gøre alting. Sandheden er den at de overhovedet ikke kan udrette noget med deres viljekraft, hvis ikke FANTASIEN er indforstået.

Mennesker med en så skamrost viljekraft er i virkeligheden folk for hvem det (nærmest tilfældigt) er lykkedes at overbevise deres egen fantasi om at det i denne eller hin specielle situation ville være godt med 'en god dosis viljekraft'. Vi gentager - og enhver kompetent autoritet må give os ret - at når det drejer sig om fantasi kontra viljekraft, er det uden undtagelse fantasien der hver gang sejrer. Der findes ingen større kraft. Tror du stadig at du kan "ville dig selv" til at gøre noget, som din fantasi ikke ønsker, du skal gøre? Se på det således her: vi opstiller et hypotetisk problem - det er jo den moderne måde at gribe tingene an på. Foran os ligger en ubefærdet gade. Der er ingen trafik i nærheden, ingen nysgerrige tilskuere - vi har hele gaden for os selv. Lad os nu male en gangsti, 60 eller 90 centimeter bred, som du vil gå på fra det ene fortov over til det andet. Uden at behøve at tænke på trafikken og uforstyrret af nysgerrigt stirrende tilskuere vil du ikke have spor svært ved at træde ud på den smalle sti, og stille og roligt spadsere tværs over kørebanen til det modsatte fortov. Præstationen får dig ikke til at hive efter vejret og giver dig heller ikke hjertebanken. Mon ikke du kan være enige med os i at det var noget af det nemmeste, du nogen sinde er blevet bedt om at gøre?

Du kan gå over denne malede sti uden mindste frygt, fordi du ved at asfalten under dig ikke vil give efter, og du ved at medmindre der indtræffer et jordskælv eller et hus pludselig styrter sammen og falder ned over dig, så er du helt i sikkerhed, og skulle du endelig være så uheldig at falde over dine egne tæer, er der ingen større skade sket ved det, du falder jo ikke længere, end du selv er.

Nu ændrer vi imidlertid billedet lidt. Vi befinder os stadig i den samme gade og går over til en bygning, som er omkring tyve etager høj. Her går vi ind i elevatoren og kører helt op, hvor vi går ud på det skønne, flade blomstersmykkede tag. Som vi står der på taget og ser over mod gadens anden side, lægger vi mærke til at vi befinder os nøjagtig i plan med en anden tyve-etagers bygning lige over for. Kigger vi ud over muren og ned på gaden, kan vi lige skimte den sti, vi lige har lavet. Nu - ja, nu tager vi en planke, 60 eller 90 centimeter bred - med andre ord akkurat lige så bred, som vor malede gangsti på gaden. Denne planke lægger vi ud mellem de to bygninger - fra tag til tag i tyve etagers højde (60m). Vi sørger for at planken er solidt fastgjort, så den ikke flytter sig, og vi gør det så grundigt at den heller ikke svajer eller vipper. Vi undersøger det hele meget omhyggeligt for at sikre os at der ikke er noget, du kan snuble over eller noget som kan gøre dig usikker.

Du har den samme plankebredde som på gangstien nede på gaden. Kan du nu gå over denne planke, som er solidt fastgjort i begge ender - tyve etager over gaden, kan du gå over her fra og til den anden side og nå frem til taget på den anden bygning? Hvis din fantasi siger JA, så kan du virkelig også uden besvær gøre det.

Men hvis din fantasi ikke er så imødekommende, vil du uden tvivl "få sommerfugle i maven", og din puls vil stige kraftigt, ja, du får det måske meget værre end som så! Men hvorfor? Du har jo allerede krydset gaden, så hvorfor kan du nu pludselig ikke gå over denne flotte, solide planke?

Svaret er naturligvis at din fantasi begynder at arbejde, den fortæller dig at dette her er farligt - at du, hvis du vakler eller glider, kan risikere at ryge ud over kanten af planken og falde de tyve etager ned - og slå dig ihjel. Det er ligegyldigt, hvor meget man så gør for at berolige dig. Hvis ikke din fantasi kan overbevises, er der ikke den kraft der kan hjælpe. Forsøger du at lade din viljekraft føre sig frem, risikerer du et nervøst sammenbrud, du begynder at ryste over hele kroppen, du bliver bleg og begynder at trække vejret i korte gisp. Indbygget i os til beskyttelse mod farer, har vi visse mekanismer. Særlige sikkerhedsforanstaltninger er knyttet til den menneskelige mekanisme, således at vi ikke hovedkulds styrter os ud i noget farefuldt. Fantasien gør det næsten umuligt for et menneske at gå ud på den planke, og intet argument vil få den pågældende til at indse at planken faktisk er sikker nok, nej, du har brug for fantasi for at kunne tage den tur. Før du er i stand til at forestille dig selv trædende ud på planken, få fødderne plantet på den og med selvsikre og faste skridt gå over den, før du kan forestille dig det, kan du ikke gøre det.

Hvis man vil tvinge sin vilje igennem for at kunne udføre et eller andet, som fantasien siger nej til, risikerer man faktisk et nervesammenbrud, for, vi siger det endnu engang, i en strid mellem fantasien og viljekraften, sejrer fantasien altid. At tvinge os selv til noget, når alle alarmklokkerne lyder indeni os, kan spolere såvel vore nerver som vort helbred.

Nogle mennesker er håbløst bange for ved midnatstid at gå alene forbi en kirkegård. Hvis der opstår en situation, hvor de alligevel bliver nødt til det, føler de en brændende prikken i hovedbunden, håret rejser sig på hovedet af dem, de sveder i håndfladerne og deres sanser skærpes, alle indtryk forstørres, og de er faktisk parate til at stikke af i forbløffende fart, hvis et spøgelse pludselig kom til syne og gjorde omgående flugt påkrævet.

Mennesker, som ikke kan lide deres job og som må tvinge sig selv til at gå på arbejde, tager ofte en "flugtmekanisme" i brug. Nogle af disse "flugtmekanismer" fører til ret skæbnesvangre resultater. Der kan være tale om held i uheld, for hvis advarslerne overhøres, kan der opstå mentale forstyrrelser. Vi skal her afsløre et aktuelt tilfælde, som vi selv kender til. Vi kender tilfældet, vi kender manden, og vi kender udfaldet. Her er det:

Manden, en af vore bekendte, havde et arbejde, hvor han hele tiden måtte stå op. Han stod ved en af disse høje gammeldags skrivepulte og førte tal ind i en kassebog. Det var et arbejde, som han ikke så nemt kunne udføre, hvis han sad ned derfor stod han altså op. Manden var meget kompetent på sit felt. Han var god til disse tal, men han havde en sygelig angst for at han en dag skulle komme til at gøre en fejl, og at han så måske ville blive beskyldt for at have begået underslæb overfor sin arbejdsgiver. I virkeligheden var manden næsten 'over-ærlig'. Han var et af disse sjældne enkelt-mennesker der sætter en ære i at arbejde hårdt, et af disse mennesker, som det ikke kan falde ind at 'låne' så meget som en æske tændstikker på et hotel og som end ikke vil beholde en avis, han finder på bagsædet i en bus. Men alligevel var han bange for at hans arbejdsgiver ikke vidste, hvor ærlig han var. Denne frygt fik ham faktisk til at afsky sit arbejde.

I en årrække passede han imidlertid trofast sit job, men følte sig mere og mere ulykkelig og fordybede sig mere og mere i sine egne tanker. Med sin kone drøftede han muligheden for at skifte arbejdsplads, men hun forstod ham ikke, altså beholdt han det han havde. Men hans fantasi begyndte også at arbejde, og det resulterede i første omgang i at han fik mavesår. Ved omhyggelig pleje og ved at holde diæt heledes mavesåret, og han vendte tilbage til sit arbejde -stod igen ved den gamle skrivepult og førte tal ind. En dag faldt det ham ind at hvis han nu ikke var i stand til at stå op, så ville han ikke kunne beholde sit job. Nogle uger efter at denne tanke var opstået i ham, havde han pådraget sig et sår på den ene fod. I nogle dage humpede han på arbejde, selv om han led store smerter, men såret blev værre og værre, og han måtte i nogen tid forblive hjemme i sin seng. - Sengeliggende, borte fra det arbejde, han afskyede, kom han sig hurtigt og kunne så igen tage på arbejde. Hans underbevidsthed plagede ham imidlertid ustandselig. Vi formoder at den ræsonnerede noget i retning af som så: "Godt, jeg kom væk fra det skrækkelige job, fordi jeg havde en dårlig fod, men jeg blev for hurtigt rask, så lad mig få en endnu dårligere fod. " (Som vi senere skal se, må der her være tale om at manden ved hjælp af et mantra el. lign. får underbevidsthedens "accept" på det der skal komme, for underbevidstheden ræsonnerer jo ikke - den husker kun - o.a.).

Et par måneder efter sin tilbagekomst, efter alt at dømme fuldstændig helbredt, får han et nyt sår, denne gang på ankelen. Dette sår var så slemt at han ikke kunne bevæge ankelen, hvorfor han til sidst kom på hospitalet, hvor han, fordi såret fremdeles blev værre og værre, måtte gennemgå en operation. Operationen lykkedes. Endnu engang erklæredes han for rask og vendte tilbage til sit arbejde.

Afskyen for arbejdet voksede imidlertid og snart fremkom et nyt sår, denne gang et sted mellem ankelen og knæet og nu så alvorligt at alle forsøg på helbredelse slog fejl - benet måtte amputeres lige under knæet. Til hans store glæde ville hans arbejdsgiver efter dette ikke have ham tilbage til firmaet - han havde ikke brug for en krøbling der ydermere altid var syg!! Lægerne på hospitalet, som jo vidste en hel del om hans tilfælde, sørgede for at han fik et andet job, et arbejde som han under sit hospitalsophold havde vist gode anlæg for. Det var en form for undervisning i håndarbejde. Han kunne lide dette nye job og havde held med det. Nu var der ikke længere nogen grund til at frygte at han skulle komme i fængsel, fordi han fejlagtigt blev beskyldt for underslæb. Derfor gik det fremad med helbredet, og manden virker - så vidt vi i skrivende stund er informeret - fremdeles med succes i sit nye job.

Dette tilfælde hører rigtignok til de ekstreme, men hver eneste dag hører vi om stressede forretningsmænd, som er bange for at miste deres job, bange for deres arbejdsgiver, eller som af lutter angst for "at tabe ansigt" - arbejder under et stort indre pres, som de forsøger at flygte fra ved at pådrage sig et mavesår. Ikke for ingenting er mavesår kendt under betegnelser som f.eks. "direktør-sygen".

Fantasi kan vælte eller styrte et Imperium, lige så vel som fantasi kan bygge et Imperium. HUSK, hvis du dyrker din fantasi og holder den under kontrol, kan du få, hvad som helst du ønsker. Det er ikke muligt at befale sin fantasi noget, ikke muligt at fortælle den, hvad den skal eller ikke skal, for fantasien har det som et æsel, man kan styre den, men ikke tvinge den. Det kan gøres, men det kræver bestemt øvelse.

Nuvel, hvordan har du tænkt dig at få kontrol over din fantasi? Det er kun et spørgsmål om øvelse - og om tro. Tænk på en situation, som opfylder dig med frygt eller afsky og overvind så denne frygt eller afsky ved hjælp af tro, overvind den ved at overbevise din fantasi om at du kan, uanset om andre kan eller ej. Hvis du synes det, så gå så vidt som til at overbevise dig selv om at du er noget ganske særligt. Det er ligemeget, hvordan du bærer dig ad, bare du i sidste ende får din fantasi til at arbejde for dig.

Lad os imidlertid vende tilbage til vort oprindelige eksempel på dette at gå over gaden. Vi gør op med os selv at vi sagtens kan spadsere over gaden på en halv meter bred planke, som vi i forvejen har lagt ud fra det ene fortov til det andet. Derefter kan vi, i kraft af vor tro og ved at indbilde os selv at vi ikke er som alle andre, overbevise vor fantasi om at vi også kan gå over planken, selv om den hejses tyve etager op over gaden.

Tænk over følgende: Sig til dig selv at når selv en mere eller mindre tomhjernet abe kan gå over den planke uden overhovedet at føle mindste angst, kan du så ikke også? Hvem er bedst? du eller den tomhjernede abe? Hvis en tomhjernet abe eller en halvskør person kan gå tværs over den planke, så kan du - der jo er så meget bedre - som menneske betragtet, selvfølgelig også gøre det. Det er kun et spørgsmål om øvelse - og TRO.

I tidens løb er mange mennesker, som for eksempel en mand ved navn Blondin, blevet berømte ved at krydse over Niagara på en stramt udspændt line. Blondin var et ganske almindeligt menneske, som troede på sine egne evner og som troede på at han kunne gøre, hvad andre ikke kunne. Han vidste at det eneste der var at frygte, var selve frygten. Han vidste at han, hvis han troede på sig selv, kunne gå over den line, om han så skulle skubbe en trillebør foran sig, ja, om han så skulle tage turen med bind for øjnene.

Vi kommer allesammen ud for tilsvarende situationer. Vi kravler op ad en lang stige, og så længe vi kun ser opefter, er vi ikke spor bange. Men i samme øjeblik vi kigger ned, opstår den tanke i os at hvis vi nu faldt ned og smadredes mod Jorden, så ville det sandelig være en køn redelighed. Vor fantasi fremmaner dernæst et billede der viser os falde, og blive tværet ud mod asfalten mange meter nede.

Så stærkt kan fantasien gribe os at vi klynger os så desperat til stigen at vi ikke mere kan give slip. Mange skorstensbyggere og andre der må udføre deres arbejde højt til vejrs, har oplevet noget lignende som dette.

Hvis du i kraft af troen på dine egne evner har fået kontrol med din fantasi, kan du gøre alt! Men du kan ikke igennem tvang besejre din fantasi, du kan heller ikke alene ved hjælp af viljekraft overvinde din fantasi. Prøver du alligevel, lægger du grunden til et nervesammenbrud.

Husk igen på at du hele tiden skal kunne styre og kontrollere din fantasi. Prøver du at tvinge den, vil det afgjort mislykkes for dig. Kan du styre din fantasi, vil du blive i stand til at gøre alle de ting, du hidtil troede var umulige at udføre. Først og fremmest: Vær overbevist om at der ikke er noget der hedder UMULIGT.

 

 

LEKTION 24

Mange har sikkert hørt tale om 'Karma-Loven'.

Uheldigvis har mange metafysiske emner fået Sanskrit- eller Brahminnavne hæftet på sig, ligesom for eksempel medicinske, anatomiske og faktisk også videnskabelige betegnelser nu om dage bærer latinske navne. Latinske navne kan angive f.eks. en blomstertype, en løgart eller også en speciel muskel- eller arteriefunktion.

Ideen bag denne brug af Latin fødtes for mange år siden. Dengang forsøgte lægerne at holde deres viden for dem selv, og da de samtidig var de eneste der havde nogen nævneværdig uddannelse, og da Latin var obligatorisk, blev det sædvane for dem at bruge latinske ord som middel til at skjule deres faglige viden for dem der ikke havde nogen uddannelse, dvs. for dem der ikke var læger.

Denne skik har holdt sig helt op til vore dage.

Der er naturligvis visse fordele ved at holde alle tekniske og faglige vendiner i ét sprog, for så er det uden betydning, hvad landsmand en videnskabelig forsker er, han vil altid på Latin kunne diskutere med forskere fra andre lande end sit eget.

Om bord i skibe og fly betjener radiotelegrafisterne sig af koder, som f.eks. Morsekoden o.m.a., som kun kan tydes af dem der har lært dem. Blandt radioamatører er det ofte tilfældet at de benytter sig af et kodesprog, således at de kan kommunikere forståeligt med hinanden, selv om de taler forskellige sprog og normalt ikke forstår hinanden.

Sanskrit er et sprog, som over hele verden kendes af viderekomne okkultister, hvorfor man, hvis der refereres til Karma, får et bestemt indtryk af, hvad vi kunne kalde "loven om årsag og virkning".

Ser du, Karma er overhovedet ikke spor mystisk, ikke noget man behøver at ængste sig for.

I nærværende Kursus vil vi fremstille det metafysiske ud fra hvad vi selv betragter som et rationelt grundlag. Vi agter ikke at benytte os af abstrakte vendinger, for ifølge vor opfattelse er det i metafysikken mere end svært at retfærdiggøre brugen af ord og vendinger, som ofte i virkeligheden skjuler hvad man mener.

Lad os se på Karma-Loven uden dens metafysiske bibetydning. Lad os glemme alt om metafysik og i stedet se på landets lov. Hvad vi mener, er dette:

Lille John X-sen har netop fået foræret en motorcykel. Han finder det vældig spændende at sidde på denne kraftige maskine og speede den op, så den frembringer - i hvert fald i hans øren - en "vidunderlig" støj. Men det, bare at sidde og lade motoren larme, er ikke nok for ham. Han slipper koblingen, sætter i gear og kører af sted. I begyndelsen kører han besindigt nok, men snart griber fartglæden ham, og han kører hurtigere og hurtigere, forglemmende alt andet end farten. Pludselig lyder bag ham en politisirene, og en politibil kører op på siden af ham og vinker ham ind til siden. Yderst mellemfornøjet sagtner John X-sen farten, trækker ind til siden og stopper op. Endnu mere mellemfornøjet og tillige ret så nervøs venter han, medens betjenten noterer ham for at have kørt alt for hurtigt i et bebygget område.

Dette lille eksempel viser os at der er visse love - i dette tilfælde en lov der siger at man ikke må køre hurtigere end så eller så mange kilometer i timen. Denne lov ignorerede John X-sen og straffedes derfor i form af politimanden, som noterede ham, således at han nu må for retten, hvor han sikkert idømmes en bøde for at have brudt loven.

Skal vi give nok et eksempel?

Hans Christian er lidt af en doven rad. Han bryder sig slet ikke om at arbejde, men han har en meget dyr veninde, hvis interesse han kun kan holde fangen så længe han skaffer hende de ting, hun ønsker sig. Hvad hende angår, er det ligemeget (tror hun da), hvorledes Hans Christian skaffer hende det hun beder om - bare hun får det.

En aften tager Hans Christian afsted for at plyndre en forretning i forventning om at få fat i så mange penge at han kan købe, hvad det nu er hans veninde ønsker sig. En minkpels? Et platin-armbåndsur besat med diamanter? Hvad det nu end er, så går Hans Christian -med venindens fulde vidende og samtykke - på tyvetogt. Forsigtigt lister han sig rundt omkring den bygning, han har udset sig, for at finde et sted, hvor han kan komme ind. Ret hurtigt beslutter han sig for at prøve et vindue der ligefrem ser indbydende ud. Det sidder i en passende højde og med øvet hånd lirker han en lommekniv ind ved vinduesrammen og får løftet haspen af. Med største lethed skyder han vinduet op, står så stille et øjeblik og lytter. Havde han lavet støj? Er der mon nogen i nærheden? Nej, alt er roligt, så han lemper sig langsomt op og kravler ind gennem det nu åbne vindue. Ikke en lyd høres, ingen skridt. På strømpefødder lister han sig stille gennem forretningen og tager fra hylderne forskellige ting: smykker, ure samt fra pengeskabet i chefens kontor en stak pengesedler. - Tilfreds med udbyttet lister han tilbage til vinduet og kigger ud. Der er ingen at se. Han får fat i sine sko og begiver sig hen imod en dør, idet han tænker det vil være meget nemmere at komme ud den vej end at krybe ud ad vinduet og risikere at smadre nogle af de stjålne sager. Sagte får han dørslåen skudt til side og går derpå uden for. Så, pludselig, fra et sted i mørket, kun få skridt borte, lyder en barsk stemme: "Holdt! Jeg har dækket dig!" Hans Christian lammes af frygt: Han ved at politiet er bevæbnet, og han ved, de ikke vil tøve med at skyde. Mut løfter han sine hænder op over hovedet. Skikkelser kommer til syne, og han ser sig omringet af politi til alle sider. Hurtigt visiterer de ham for våben og befrier ham samtidig for alle de meget værdifulde ting, han stjal i forretningen. Derpå føres han ud til en ventende politibil og finder sig snart anbragt i en fængselscelle.

Nogle timer senere vækkes Hans Christians veninde af sin søvn af en politibetjent der er ledsaget af en kvindelig betjent. Veninden bliver meget indigneret og ikke så lidt hysterisk, da hun forstår at man vil arrestere hende. Arresteres?

Jo, naturligvis, hun er jo faktisk meddelagtig, og eftersom hun ydermere tilskyndede ham til at gøre noget, hun vidste var forkert og ulovligt, er hun i realiteten lige så skyldig, som han er. Sådan er livets love.

Lad os nu for en stund se bort fra den fysiske verden og fortælle dig at Karma er en mental, fysisk lov, som bygger på godt og ondt. Et gammelt ordsprog siger: "Som du sår, skal du høste!" Og det er lige akkurat, hvad der menes. Hvis du 'sår' onde gerninger, 'høster' du en ond fremtid enten i dit næste eller i et endnu senere liv. Hvis du i dit nuværende liv 'sår' godt, hvis du er god og venlig og viser medlidenhed med dem der er i nød, så vil der - når det engang er din tur til at sidde i uheld - komme en eller anden, et eller andet sted og vise dig venlighed, omsorg og medlidenhed. Tag ikke fejl af dette. Hvis et menneske udsættes for prøvelser, behøver det ikke nødvendigvis skyldes at han eller hun er ond, nej, det kan være prøvelser der sendes for at se, hvorledes han/hun reagerer under lidelser. Det kan være et led i en renselsesproces, hvor noget af menneskehedens urenhed og selviskhed forsøges bortvasket. Alle og enhver, det være sig prins eller tigger, rejser af sted med det vi kalder Livets Hjul - Det Evige Livs Cirkel. Et menneske kan være Konge i et liv for så i det næste at dukke op som tigger, en betler der vandrer fra by til by - måske endda i forgæves forsøg på at skaffe sig arbejde, eller måske bare ladende sig føre med strømmen, som et blad der bæres frem af vinden.

Der findes mennesker, som ikke er under Karmas Lov. Det er derfor fuldkommen nytteløst at sige: "Ih, det er dog et skrækkeligt liv, den mand fører, han må sandelig have været en stor synder i et tidligere liv!" Højere væsener (dem vi kalder Avatarer) kommer af og til ned på Jorden for at udføre ganske bestemte opgaver. For eksempel tror Hinduerne at Guden Vishnu med mellemrum stiger ned til Jorden for på ny at bibringe menneskeheden den sande religion, som den er alt for tilbøjelig til at glemme. Denne Avatar, dette Avancerede Væsen, vil ofte komme til verden i eksempelvis den største fattigdom, udelukkende for i kraft af noget der kunne ligne "immunitet over for lidelser" at kunne vise, hvorledes man udøver eller viser medlidenhed. Intet kunne imidlertid ligge mere fjernt fra sandheden end tanken om "immunitet over for lidelser", for Avataren der er et ædlere væsen, lider desto mere. Avataren kommer ikke til verden, fordi han ubetinget skal. Han fødes ikke for at kunne udvikle sin Karma. I stedet kommer han til Jorden som en legemliggjort ånd. Hans fødsel er resultatet af et frit valg, et valg der undertiden resulterer i at han ikke lader sig føde som et barn, men i stedet foretrækker 'at overtage en andens krop'. Vi er ikke til sinds at ville træde på nogens ligtorne, hvad religiøs overbevisning angår, men hvis vi indgående studerer den Kristne Bibel, forstår vi at Mennesket Jesus fødtes af Maria, Josef's hustru, men da tiden var inde, og Jesus var blevet voksen, vandrede han ud i ørkenen, hvor Kristus' Ånd - Guds Ånd - steg ned og tog bolig i hans legeme. Med andre ord, det var et af de tilfælde, hvor en anden ånd kom og overtog et legeme -Jesu legeme - Jesus, søn af Josef og Maria.

Vi nævner dette, fordi vi ikke bryder os om den tanke at nogle mennesker dadles for deres ulykke eller for deres fattigdom, hvis de i virkeligheden er kommet for at hjælpe andre ved at vise, hvad der kan læres af ulykke og fattigdom.

Alt, hvad vi udretter, resulterer i et eller andet. Tanken er faktisk en meget jordnær kraft. Som du tænker, sådan er du! Derfor, såfremt dine tanker er rene, bliver du selv ren. Hvis du derimod føler begær, bliver du vellysten og uren, og du bliver tvungen til med mellemrum at vende tilbage til Jorden, indtil begæret indeni dig dør, som følge af renhedens og de gode tankers positive indflydelse.

Ingen bliver nogen sinde tilintetgjort, ingen mennesker er så slette at de dømmes til evig straf. Den "Evige Pinsel" blev 'opfundet' af fortidens præster for at de kunne opretholde orden blandt deres noget uregerlige hjord. Kristus talte aldrig om evig lidelse eller evig fordømmelse. Kristus sagde at hvis et menneske angrede og forsøgte (at tro), så ville han eller hun blive "frelst" fra sin egen dårskab og atter og atter blive givet en ny chance.

Karma er altså en handling, hvormed vi pådrager os selv en gæld, en gæld som vi så afdrager efter bedste evne.

Hvis du går ind i en forretning og bestiller nogle varer, pådrager du dig en gæld, som du må svare til på krone og øre. Indtil du har betalt for varerne, er du skyldner og kan (i hvert fald i visse lande), hvis du ikke betaler, blive arresteret og erklæret fallit. Alting skal der betales for af alle almindelige mennesker - mænd, kvinder og børn her på Jorden. Kun Avataren er fritaget for denne Karma-Lov. Derfor gør de, som ikke er Avatarer, nok klogt i at stræbe efter at føre et godt liv, så de kan afkorte deres ophold på denne Jord, thi der er vitterlig meget bedre på andre planeter og på andre eksistensplaner.

Vi bør tilgive dem, som krænker os, og vi bør søge tilgivelse hos dem, vi selv krænker. ("Forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere" - jvfr. Fadervor - o.a.) Vi bør altid huske at den letteste måde at opnå en god Karma på er ved at være mod andre, som vi ønsker, de skal være mod os. Karma er noget, som kun de færreste af os undgår. Vi stifter gæld - vi skal betale tilbage. Vi gør godt mod andre - og de skal betale os tilbage ved at gøre godt mod os. Det er meget bedre for os at få, så lad os vise godhed, omsorg og venlighed mod alle skabninger, ligegyldigt hvilken art eller race, thi husk; i Guds øjne er alle mennesker lige, og i Guds øjne er alle dyr lige, hvad enten det er katte, heste eller hvad de nu allesammen kaldes. Det er Gud givet på mystisk vis at kunne sørge for at Hans undere fuldføres. Det tilkommer ikke os at spørge om Guds veje, men det er op til os selv at løse de problemer der bliver vore, for kun ved at løse vore problemer og ved at gøre en ende på dem, kan vi tilbagebetale Karma.

Nogle mennesker må leve sammen med en syg slægtning. Nogle har en sådan syg slægtning boende hos sig og tænker måske af og til:

"Åh, Gud, hvor er det irriterende! Hvorfor skal netop han lide sådan? Hvorfor dør han dog ikke?"

Svaret er naturligvis at de begge (den syge og den der passer ham) er i færd med at gennemleve et i forvejen planlagt liv. Den person, som passer og plejer den syge, kan have planlagt at komme til Jorden netop for at røgte dette hverv.

Vi bør altid vise stor omsorg, interesse og forståelse for dem, som er syge, sorgfulde eller hjemsøgte, for det kan være at vort arbejde just består i at vise denne omsorg, denne forståelse. Det er let nok at affærdige en irriterende person med en utålmodig gestus eller et skuldertræk, men syge mennesker er ofte særdeles nærtagende. De er klare over deres handicap og har en meget stærk fornemmelse af at være i vejen eller uønskede. Vi vil igen minde dig om at som forholdene for tiden er på Jorden, så har ethvert sandt okkult menneske, enhver som behersker de højere okkulte ting, et eller andet fysisk handicap.

Hvis du altså er afvisende og brutalt affærdiger en syg der beder om hjælp, kan det meget vel tænkes at den, du affærdiger er et menneske med langt større gaver end du kan forestille dig.

Vi er ikke interesseret i fodbold eller i andre anstrengende sportsgrene, men vi vil gerne spørge dig om følgende: Har du nogen sinde hørt om en stærk, robust sportsmand eller sportskvinde, som var clairvoyant eller som overhovedet kunne stave dette ord?

Formålet med et fysisk handicap kan være og er ofte det at forfine (rense) et stort skrummel af et menneske, således at det kan opfange vibrationer på en højere frekvens end gennemsnitsmennesket normalt kan. Derfor bør du tage hensyn til de syge. Vil du love os at gøre det?

Vis aldrig utålmodighed overfor en syg, for den syge har mange problemer, som du ikke kender til.

Der er også et egoistisk aspekt i dette! Den syge kan nemlig godt være mere - langt mere - åndelig udviklet, end du som er rask - og dette at hjælpe andre kan i sandhed være en umådelig hjælp for dig selv.

 

LEKTION 25

Er du nogen sinde pludseligt, voldsomt og på chokerende vis blevet berøvet en af dine aller kæreste? Har du nogen sinde haft det sådan at det var som om solen var gået om bag en sky, og at den aldrig mere skulle skinne på dig? Tabet af en af dine kære er i sandhed tragisk, tragisk for dig og hvis du unødvendigt bliver ved med at bore i det, tragisk for den der er "gået forud".

I denne Lektion vil vi tale om de emner som almindeligvis betragtes som sørgelige og triste. Hvis vi imidlertid betragtede tingene, som vi retteligen burde, ville vi indse at vi ikke skulle sørge over de døde - for det at dø er slet ikke sørgeligt.

Lad os først se på, hvad det er der sker, når en af vore kære går over det vi her på Jorden kalder Dødens Tærskel. Vi går rundt og passer vor daglige dont og føler os ikke tynget af nogen som helst sorger eller bekymringer. Så, med ét, som et lyn fra en klar himmel, kommer nyheden til os at en af vore kære ikke mere er iblandt os. Øjeblikkelig stiger pulsen. Vi mærker at tårekirtlerne åbner sig, parate til at udløse en lindrende strøm af tårer. Verden omkring os er ikke længere så lyserød at skue, som den var for bare et øjeblik siden, i stedet er den blevet grå og trist, alting synes trist, det er som om en varm solskinsfyldt sommerdag pludselig forvandles til en ludkold vinterdag, hvor blytunge skyer truer med at falde ned over os.

Også her støder vi på vore gamle venner, elektronerne, for når vi pludselig rammes af sorg eller lidelse, forandres strømstyrken i den elektricitet vore hjerner frembringer, ja, måske ændres også strømretningen, således at vi, hvor vi før så verden gennem rosenrøde briller, nu ser den gennem briller der viser os alting gråt i gråt - det er altsammen meget deprimerende.

På det verdslige plan er dette en naturlig fysisk reaktion, men på det astrale plan deprimeres vi samtidig på grund af vort fysiske legemes lidelige jamren der griber forstyrrende ind, netop som vi hilser velkommen til det menneske der nys er blevet oprejst til et trods alt Højere og Lykkeligere Liv.

Det er sandt at det kan volde stor smerte, når en af vore kære rejser langt bort til et fremmed land, men på Jorden trøster vi os selv ved tanken om at vi altid kan skrive et brev, sende et telegram eller måske telefonere sammen. Tilsyneladende er der efter den såkaldte "død" ingen mulighed for kommunikation. Tror du at de "døde" er uden for rækkevidde? Du kunne jo tage højligen og glædeligt fejl! Vi siger dig der findes flere videnskabsmænd, som i forskellige centrer rundt om på Jorden - seriøst arbejder på fremstillingen af et apparatur, som vil gøre det muligt at kommunikere med, hvad vi må kalde "frigjorte ånder". (I tidsskriftet NYT ASPEKT nr.4 1983 er at læse en særdeles interessant artikel netop om TELEFON TIL DE AFDØDE - o.a.)

Dette er ikke bare en ønskedrøm eller en fantastisk tanke, det er noget, som i nogle år rygtedes og som der ifølge de seneste videnskabelige rapporter omsider er mulighed for snart bliver offentliggjort og dermed bliver offentlig ejendom. Inden vi når så langt, er der imidlertid meget, vi kan gøre for at hjælpe dem der for tiden er hinsides vor rækkevidde. Når et menneske dør, trappes dets fysiske funktioner, dvs. det fysiske legemes virke, langsomt ned for til sidst at ophøre helt. I dette Kursus har vi i de indledende Lektioner erfaret at menneskets hjerne kun kan leve i få øjeblikke, hvis den ikke tilføres ilt. Vor hjerne er derfor et af de første organer der "dør". Det er klart at dør hjernen, så er døden uundgåelig. Vi har en særlig grund, hvis dette her skulle gå hen og udvikle sig til det, vi må betegne som "en langtrukken affære". Efter hjernens død går andre organer, som nu ikke længere stimuleres af hjernen, langsomt i stå, det er med dem næsten som med en bil der er forladt af chaufføren. Chaufføren har slået tændingen fra og har forladt køretøjet, men i nogle øjeblikke endnu vil motoren stå og hoste lidt for så gradvis at køle af. Efterhånden som den køler af, frembringes forskellige lyde, som skyldes metallets sammentrækning. Det samme er tilfældet med menneskelegemet, efterhånden som det ene organ efter det andet dør ud og opløses, frembringes smålyde og af og til giver det er ryk i musklerne. I løbet af cirka tre dage løsriver astral-legemet sig for altid fra det fysiske legeme. "Sølvtråden", som knytter astral-legemet til det fysiske, visner gradvis bort på samme måde som navlestrengen der klippes over, når en baby skilles fra sin mor. I tre dage opretholdes kontakten mere eller mindre mellem det astrale og det fysiske legeme.

Et menneske der er afgået ved døden, oplever det nogenlunde således: Den pågældende ligger i sin seng, muligvis omgivet af sørgende venner og slægtninge. En skælven går igennem kroppen der lyder en gispen og derpå en rallen, og den sidste luft hvisler slutteligen ud mellem tænderne. I et kort nu galoperer hjertet, slår så atter langsommere og standser til sidst helt for altid. Legemet gennemgår nu flere stadier. Gradvis bliver det koldere, men i selve dødsøjeblikket kunne man, hvis man er clairvoyant, se 'en slags skygge' stige op fra det fysiske legeme og svæve opefter, det er som en sølvklar tågeskikkelse der svæver op og falder til ro oven over den døde krop. I løbet af de næste tre dage bliver den "Sølvtråd" der forbinder de to legemer med hinanden, mørkere og mørkere og bliver der hvor den går ind i den døde krop, helt sort. Det næste indtryk, man får, er at der ligesom flyver sort støv væk fra den del af "Sølvtråden" der endnu er forbundet med kroppen. Til sidst løs-rives "Sølvtråden" helt og astral-legemet kan bevæge sig frit og vil nu søge at blive introduceret til livet hinsides astral-verdenens. Dog må det lige først kaste et blik på dette døde legeme, som hidtil har været dets bopæl. Ofte vil astral-legemet således følge efter ligvognen til kirkegården og faktisk overvære begravelsesceremonien. Astrallegemet føler ingen smerte, ingen sorg eller nedtrykthed, fordi det, hvor det drejer sig om et uforberedt menneske der ikke har kendskab til den viden, nærværende dette Kursus' rummer, befinder sig i en slags choktilstand. Astral-legemet følger efter kisten med den døde, som en drage må følge efter den løbende dreng for enden af snoren, eller som en ballon der slæbes efter den bil, den er fortøjret til.

Men snart klippes denne "Sølvtråd" - nu ikke længere Sølv - over, og astral-legemet kan frit bevæge sig op. og berede sig på 'den anden død'. Denne anden død er helt og aldeles smertefri.

Før den anden død må et menneske først tage til "Erindringens Hus" for dér at se alt, hvad der er sket i dets liv. Du dømmes ikke af andre end dig selv, og der findes ingen større dommer, ingen strengere dommer end dig selv. Når du ser dig selv, blottet for al smålig indbildskhed, blottet for alle de falske værdier, som du var så glad for nede på Jorden, opdager du at du på trods af alle de penge, du efterlod dig og på trods af alle dine titler og den position du indtog i samfundet - at du på trods af alt dette slet ikke er så stor endda. Meget, meget tit er det den mest tarvelige, den ringeste og fattigste der opnår den mest tilfredsstillende og højeste bedømmelse.

Efter at du i "Erindringens Hus" har set dig selv, rejser du videre til den del af DEN ANDEN VERDEN, som du finder passer bedst til dig. Du kommer ikke i Helvede! Tro os, når vi siger: Helvede er her på Jorden - vor læreplads! Sandsynligvis ved du at folk i Østen, store mystikere og store lærere, aldrig lader deres rigtige navn blive kendt af den grund at der gemmer sig megen kraft i navne, og hvis alle og enhver kunne stille ind på de vibrationer ens navn har, ville man uimodståeligt blive tvunget tilbage til Jorden. I visse egne i Østen samt nogle steder i Vesten er Gud kendt som "Han hvis navn ikke må udtales". Det skyldes at hvis alle og enhver blev ved med at påkalde sig Gud, så ville denne Verdens hersker ikke have tid til andet end at tage sig af disse "opkald".

Mange lærere antager et andet navn end deres eget, et navn som markant udtales anderledes end deres rigtige navn, for du må ikke glemme at navne består af vibrationer, af harmoniske strenge, og hvis der kaldes på én med ens egne harmoniske vibrationer, så forstyrres man i høj grad i det arbejde, man just er i gang med.

Overdreven sørgen over dem der "er gået over", volder dem smerte, de føler det som drages de atter mod Jorden. De har det omtrent som manden der falder i vandet og mærker at de våde klæder og de tunge støvler trækker ham ned i dybet.

Lad os igen se på spørgsmålet om vibrationer, for vibrationer er kernen i alt liv på denne Jord og faktisk også i alt liv i alle andre verdener.

Vi kender allesammen et meget enkelt eksempel på vibrationskraften, nemlig dette: Soldater på marchtur går jo i trit, men kommer de til en bro, som skal passeres, bryder de takten og marcherer over broen absolut ude af trit. Broen kan udmærket være konstrueret og bygget til at kunne bære selv den tungeste mekaniserede trafik, den kan måske tåle at en hel række armerede tanks rasler over den eller for den sags skyld en hel godstogsstamme, uden at den giver sig mere end under den vægt, den er konstrueret til. Men lad en kolonne soldater marchere over den bro i trit, og der vil fremkomme vibrationer, som får broen til at svaje og gynge og måske til sidst falde sammen.

Et andet eksempel, vi kunne give på vibrationskraften, er det om violinisten. Hvis han tager sin violin, kan han ved i nogle sekunder at spille en ganske bestemt tone, i et vinglas opbygge nogle vibrationer der med et forbavsende højt knald splintrer glasset i tusinde stykker. Soldaterne og violinspilleren er den ene side af vort vibrationseksempel. Hvad er så den anden? Lad os se på OM (i sanskrit har OM flere betydninger, bl.a. = den højeste bogstavskombination, men også brugt for at betegne DEN ABSOLUTFE SANDHED -anvendes også ved anråbelse og ofring - o.a.). Hvis man kan frem-sige ordene "Om Mani Padmi Um" (et mantra, hvis betydning jeg desværre ikke endnu har fået forklaret - men som måske betyder noget i retning af: "Oh, Herre! Giv mig styrke!" o.a.) på en bestemt måde og blive ved med at sige det i nogle minutter, kan man opbygge en ret fantastisk styrke i sig selv.

Husk derfor på at navne er magtfaktorer, og at vi ikke utidigt bør påkalde dem der er "gået over", ej heller bør vi belemre dem med vore sorger og bekymringer, thi hvorfor skulle det være tilladt vore bekymringer at straffe og pine de bortgangne? Har de måske ikke lidt tilstrækkeligt allerede?

Vi undrer os måske over, hvorfor vi sættes her på Jorden for at skulle lide døden, men svaret er at det at dø forædler én, lidelser renser én, forudsat der ikke er tale om al for megen lidelse - og her må vi atter minde dig om at i næsten alle tilfælde (der gives visse ganske bestemte undtagelser) forholder det sig således at intet menneske, det være sig mand eller kvinde, nogen sinde pålægges større byrder eller lidelser, end dem der er påkrævet for i den givne situation at rense og lutre den pågældende. Du vil sande dette, hvis du forestiller dig en kvinde der er ved at falde i afmagt og sorg. Afmagten er kun en sikkerhedsforanstaltning der skal forhindre at hun overbelastes, og som skal sørge for at hun ikke kommer til skade. Ofte vil et menneske der har lidt et stort tab, blive lammet af sorg. Også her er lammelsen en barmhjertighedsgerning - både mod den efterladte og mod den der "gik over".

Lammelse kan bevirke at den efterladte gør sig sit smertelige tab klart, og på den måde gennemgår han/hun forædlingsprocessen, og fordi han/hun er sig tabet bevidst, bliver smerten til at bære. Den person der er "gået over", beskyttes af den efterladtes lammelse, thi hvis ikke lammelsen var indtrådt, ville den efterladte måske med sine klager og med sin jamren - og stadig ved sine fulde fem - udøve et stort pres på og volde betydelig skade mod den nylig afdøde.

I tidens fylde vil det måske blive muligt for os alle at kommunikere med de døde på næsten samme måde, som vi ved hjælp af telefonen kan komme i forbindelse med mennesker overalt på Jorden.

Ved at studere dette Kursus samvittighedsfuldt, i kraft af troen på dig selv og på dette og det kommende livs Højere Magter, skulle også du blive i stand til at komme i forbindelse med dem, som er gået bort. Det er muligt at gøre det ved hjælp af telepati, og det er muligt ved hjælp enten af clairvoyance eller såkaldt automat-skrift. Hvad sidstnævnte metode angår, må man være opmærksom på ens egne fordrejede fantasibilleder, man må have kontrol over sin fantasi, således at det budskab der skrives ned - tilsyneladende underbevidst - ikke hidrører fra vor egen bevidsthed og ej heller fra vor egen underbevidsthed, men i stedet kommer direkte fra en, som er gået bort, og som kan se os, selv om de fleste af os endnu ikke kan se ham eller hende.

Vær ved godt mod, hold fast ved din tro, for tror du, kan du udføre mirakler. Står der ikke skrevet at troen kan flytte bjerge? Jovist kan den det!

 

 

LEKTION 26

Vi vil nu opstille, hvad vi vil kalde "Regler for den rette levevis". Det drejer sig helt og holdent om grundregler, regler som definitivt ikke kan omgås. Til disse regler bør du føje dine egne. Først laver vi en opstilling, hvorefter vi går hver enkelt regel efter og undersøger dem mere omhyggeligt, således at vi muligvis får større forståelse af, hvad der ligger til grund for dem. Her er de så:

  1. Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig.
  2. Døm ikke andre.
  3. Vær punktlig i alt, hvad du foretager dig.
  4. Lad være med at strides om religion og hån ikke andre for deres overbevisning.
  5. Hold fast ved din egen religion og vær tolerant overfor dem som har en anden religion.
  6. Afhold dig fra at fuske med Magi.
  7. Afhold dig fra berusende drikke og narkotika.

Skal vi prøve at se lidt mere detaljeret på disse regler? Vi sagde:

"Vær mod andre som du ønsker, de skal være mod dig. " Nuvel, det lyder godt nok, for hvis du er ved dine fulde fem, går du næppe hen og dolker dig selv i ryggen. Hvis du er ganske normal, vil du så vidt muligt søge at tage vare på dig selv. Du vil leve efter den gyldne regel, der siger: "Drag omsorg for din nabo som du gør for dig selv". Med andre ord: "Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig."

Det hjælper, det udvikler. Dette med at vende den anden kind til lykkes blandt normale mennesker. Hvis nogen ikke kan acceptere dine tankers renhed eller dine motiver, sker der det at du - når du har måttet lide for det i tavshed to eller højst tre gange - så vil blive rådet til at holde dig langt væk fra vedkommende.

I verdenen hinsides dette liv kan vi ikke møde dem der er uenige med os, mennesker vi ikke harmonerer med. Ulykkeligvis må vi medens vi opholder os på Jorden, finde os i at støde på ganske forfærdelige typer. Det er ikke fordi vi har valgt det således, nej, det skyldes ren og skær nødvendighed. Vær derfor mod andre som du ønsker de skal være mod dig, og din viljestyrke vil være dig til god hjælp og stå som et lysende eksempel for alle mænd og kvinder. Du vil blive kendt som et menneske der vil det gode som et menneske der holder sine løfter således at hvis nogen bedrager dig, så vil denne nogen aldrig finde nogen form for sympati nogetsteds. I denne forbindelse er det værd at nævne at selv ikke den største svindler kan tage så meget som en femøre med sig over i det næste liv!

Vi sagde også: "Døm ikke andre". Kan hænde befinder du dig i dag i samme situation som den person du forleden var med til at fordømme. Du kender til de ting, der angår dig selv, men ingen andre gør - ikke engang dine allernærmeste og kæreste kender dine inderste tanker. Ingen, i det mindste ikke nogen her på Jorden, kan være i fuldkommen harmoni med et andet menneske.

Det er muligt du er gift, og muligvis er du meget lykkelig sammen med din partner, men selv i så fald, selv i de lykkeligste ægteskaber, vil den ene af parterne af og til begå en handling som den anden slet ikke forstår. Ja, ofte er man ikke engang selv i stand til at forklare sig.

"Lad den som er ren, kaste den første sten!" "Folk, der bor i et glashus, bør ikke kaste med sten!" Dette er gode læresætninger, for ingen er helt ren. Hvis nogen var det - altså fuldkommen ren og uskyldig - ville de ikke opholde sig på denne, vor onde Jord. Beder man derfor den rene om at kaste en sten, vil der ikke være nogen til at kaste den. Vi indrømmer blankt at vi hernede på Jorden lever i eet stort søle. Menneskene kommer her for at lære. Hvis de ikke savnede lærdom, ville de ikke komme her, men ville rejse til et langt bedre opholdssted.

Vi begår allesammen fejl. Mange af os beskyldes for ting, vi ikke har gjort, og mange af os bliver aldrig takket for vore gode gerninger. Betyder det noget? Senere, når vi forlader denne Jord, når vi forlader vor læreplads, finder vi andre levenormer, helt anderledes normer, hvor alt ikke gøres op i Pund, Dollars eller i Kroner og ører. Hvilke normer da? Jo, vi vurderes efter vort eget sande værd. Derfor: DØM IKKE ANDRE!

Vor tredje regel: "Vær punktlig i alt, hvad du foretager dig!" forekommer dig måske overraskende, men det er en helt igennem logisk regel. Folk har så meget at ordne, de lægger deres planer, og der er en tid og et sted for alting. Ved at være upræcis, ødelægger vi andres ideer og planer, og vi får harmen til at blusse op i den vi lader vente på os, og gør vi denne person harmfuld og frustreret, ændrer vedkommende måske sine planer. Det betyder at vi ved at være upræcise - får et andet menneske til at skifte mening og til at handle anderledes end planlagt - det bliver vort ansvar!

Nøjagtighed kan gøres til en vane, akkurat som unøjagtighed kan blive en uvane, men nøjagtighed er godt, det er ensbetydende med at disciplinere sin krop, ånd og sjæl. Nøjagtighed er at vise respekt for sig selv, fordi det betyder at man er i stand til at holde ord, men det er også at vise respekt for andre, idet vi ved at være præcise, viser dem vor respekt. Punktlighed er derfor en egenskab som det er værd at dyrke. Det er en egenskab som højner vor mentale og åndelige status.

Nu til religionen: Det er afgjort forkert at håne andres religion. Du tror på ditten, din nabo tror på datten! Har det nogen betydning, hvad du kalder din Gud? Gud er Gud, hvad du så end kalder Ham. Har en mønt ikke to sider?

Uheldigvis er der i menneskehedens historie sagt så meget dårligt om religion - netop om religion som jo kun skulle fostre gode tanker!

Til en vis grad gentager vi i Regel nummer fem, vor regel om religion, fordi vi siger at du skal holde fast ved din egen religion. Det er sjældent klogt at ændre overbevisning. Medens vi er på Jorden, befinder vi os så at sige midtstrøms - i livets midtstrøm, og det er aldrig klogt at skifte heste midt i åen! De fleste af os kommer til Jorden i en eller anden bestemt hensigt. For de fleste af os blev det ensbetydende med at vi holdt os til en bestemt religion eller en bestemt religionsretning og medmindre der er vægtigere grunde end den allervægtigste, er det uklogt at ændre sin religiøse overbevisning.

Man tilegner sig en religion på samme måde som man som ung tilegner sig et sprog, og akkurat som det med årene bliver stadig sværere at lære et sprog, akkurat således bliver det sværere og sværere at indplacere en anden religions små forskelle. Det er også forkert at os, hvis vi forsøger at overtale et andet menneske til at skifte religion. Hvad der passer til dig, passer ikke nødvendigvis til din nabo. Husk Regel nummer to og døm ikke andre. Du kan ikke bedømme, hvilken religion der er passende for en anden, medmindre du kan se ind i ham, ind i hans sind og ind i hans sjæl.

Eftersom du savner evner til at kunne gøre dette, må det anses som særdeles uklogt at prøve at svække et andet menneskes overbevisning - og lige så uklogt at spotte vedkommendes religion. Nøjagtig som vi ønsker andre skal være mod os, bør vi være mod dem. Vi bør vise fuld tolerance, fuld frihed for et andet menneske til at tro på eller tilbede, hvem han eller hun vil. Vi ville jo selv tage det ilde op, hvis nogen blandede sig i vore sager, så hvorfor skulle andre ikke føle på samme måde?

Regel nummer seks lyder: "Afhold dig fra at fuske med Magi!" Det skyldes at mange former for Magi er skadelige. Der er mange ting i okkultismen som kan skade én umådelig meget, såfremt man ikke lader sig vejlede.

En astronom ville aldrig finde på at iagttage solen gennem et kraftigt teleskop uden at tage passende forholdsregler som for eksempel at sikre sig at teleskopet var forsynet med de nødvendige solfiltre. Selv den ringeste astronom ved at det kan resultere i blindhed, hvis man kigger på solen gennem et kraftigt teleskop uden disse filtre. Det er næsten det samme der sker, hvis man uden ordentlig vejledning, uden øvelse, beskæftiger sig med det okkulte, man risikerer et nervøst sammenbrud og alle mulige dårligdomme kan risikere at ramme os.

Vi er bastante modstandere af den praksis, der søges indført i den vestlige verden, gående ud på at overføre østens Yoga-øvelser til menneskene i vor vestlige del af verden. Disse øvelser er beregnet for østens folk som fra tidernes morgen er optrænede til at indtage de forskellige Yoga-stillinger, og det kan skade én umådelig meget, hvis man, bare fordi det nu engang hedder Yoga og er in, lader sine muskler forvrides på den ene eller anden led. Nej, lad os studere okkultismen, men lad os for alt i verden gøre det fornuftigt og under behørig vejledning.

Vi tilråder ikke nogen at "kommunikere med de døde", og vi råder ingen til at foretage lignende eksperimenter. Naturligvis kan det gøres, og det bliver gjort hver dag, men det er noget som kan volde megen skade og mange smerter for begge parter, medmindre man overvåges af en kompetent og Øvet person.

Nogle mennesker læser daglig avisen, udelukkende for at se, hvad deres horoskop fortæller. Desværre er der også mange, der tager horoskopets "forudsigelser" alvorligt og indretter deres liv efter dem. Et horoskop er en nytteløs og farlig ting, hvis ikke det er opstillet af en kompetent astrolog på basis af de helt nøjagtige fødselsdata, og det bliver en meget kostbar affære, når man betænker den viden og erfaring der behøves - hvortil kommer den tid det tager for astrologen at beregne det hele. Det er ikke nok bare at vide hvor solen og månen stod eller at vide at en person går med indadvendte tæer og er rødhåret!! Man kan kun opstille et horoskop hvis man har den fornødne erfaring og de nødvendige data. Så, hvis ikke du kender en astrolog, der har såvel erfaringen som tålmodigheden og tiden til sin rådighed, og hvis ikke du ligger inde med en anselig bunke penge, hvormed du kan betale for hans ydelser, foreslår vi at du holder dig langt væk fra astrologi. Det kan skade dig at fuske med det. I stedet bør du studere de rene og sande ting, såsom - vi vover beskedent at antyde det - nærværende Kursus som når alt kommer til alt, blot er en fremstilling af naturlige love, love som angår såvel det at trække vejret som det at gå sig en tur.

Vor sidste Regel lød: "Afhold dig fra berusende drikke og narkotika!" Nuvel, egentlig burde vi allerede have sagt tilstrækkeligt i dette Kursus til at du indser farerne ved at drive astral-legemet ud af din fysiske krop, enten det nu har lyst eller ikke - og lamme og chokere det er noget af det der kan ske.

Berusende drikke skader sjælen og forvrænger de indtryk, der overføres via "Sølvtråden". De svækker hjernen som - vil du kunne huske - blot er modtager- og senderstation, hvad angår "driften" af legemet på Jorden og modtagelse af viden fra verden hinsides vor.

Narkotika er endnu værre, fordi det er mere vanedannende at indtage disse stoffer. Hvis man begynder at tage narkotika, siger man rent faktisk farvel til alt det man tragtede efter i dette liv. Ved at give efter for narkotikaens (eller alkoholens) lokken, bereder vi samtidig vejen for det ene møjsommelige liv efter det andet her på Jorden, indtil vi langt om længe har betalt den Karma som denne dumme, idiotiske vane har påført os.

Der bør herske orden i ethvert liv, alt liv burde disciplineres. En religiøs overbevisning er, hvis man holder fast ved den, en nyttig form for disciplin. I alle byer rundt omkring på Jorden finder vi i dag "teenage-bander". Under Anden Verdenskrig svækkedes mange bånd mellem forældre og unge. Faderen drog måske i krig og moderen måtte tage arbejde på en fabrik, med det resultat at unge - let påvirkelige børn - legede rundt om i gaderne uden at være under opsyn af en voksen. Disse let påvirkelige børn slog sig sammen i bander, opstillede deres egne love og opretholdt deres egen form for disciplin - 'gangsterdisciplin'! Vi tror at teenage-kriminaliteten vil fortsætte med at stige, indtil forældre- og religions-disciplin igen vinder indpas. Hvis vi selv er mentalt disciplinerede vil vi kunne foregå dem, der ikke er, med et godt eksempel, for husk: disciplin er nødvendig. Det er disciplinen, der gør forskellen på en veltrænet hær og en hoben uregerlige lejesvende.

 

 

LEKTION 27

Vi vil nu bringe en gammel ven, underbevidstheden, i forgrunden, thi forbindelsen mellem det bevidste og det underbevidste sind giver en forklaring på, hvorledes hypnose virker.

I realiteten er vi to mennesker i ét. Et af disse er meget lille, kun en niendedel så stor som det andet, et lille aktivt væsen som ynder at blande sig i alting som elsker at dommere og kontrollere. Det andet menneske, underbevidstheden, kan sammenlignes med en venlig kæmpe uden logisk sans, for det bevidste sind ejer fornuft og logik, men ingen hukommelse, hvorimod det underbevidste sind ikke ejer sund sans og logik, men er sæde for hukommelsen.

Alt, hvad der nogen sinde er overgået et menneske, selv de ting, der skete før det fødtes, er bevaret i underbevidstheden, og under den rigtige form for hypnose kan de således erindrede tildragelser hentes frem til eftertanke også for andre. Man kunne - for eksemplets skyld - sige at legemet som en helhed udgør et meget stort bibliotek. I ekspeditionen eller ved skranken sidder en bibliotekar. Hendes vigtigste egenskab er at hun, uden i grunden at vide ret meget om de mange forskellige emner, straks er klar over, hvilke bøger, der indeholder netop de oplysninger, man søger. Hun er ekspert i at slå op i kartoteker og derefter fremtrylle den bog, der rummer den viden, vi søger. Sådan er et menneske: Et bibliotek med en bibliotekar! Det bevidste sind har denne evne til at ræsonnere (ofte også til at ræsonnere forkert!), og det er i stand til at udvise en form for logik, men det har ingen hukommelse. Dets fortrin er at det, når det er opøvet til det, kan vække underbevidstheden, således at denne kan drage omsorg for at "arkivere" oplysningerne i hukommelses-cellerne. Mellem det underbevidste og det bevidste sind er der hvad vi kunne kalde et skærmbræt som effektivt blokerer for alle informationer fra det bevidste sind. Det betyder at det bevidste sind ikke til enhver tid bare kan rode rundt i underbevidstheden. Dette er naturligvis nødvendigt, ellers kunne det nemt ende med at

den ene part krænkede den anden.

Vi fik slået fast at underbevidstheden har hukommelse, men ingen fornuft. Det er klart at hvis hukommelsen kombineres med fornuften, så vil visse facetter i de indkommende oplysninger være forvanskede, fordi underbevidstheden - med evnen til at ræsonnere -måske kunne finde på at sige: "Næh, det er for galt, det er latterligt! Det kan da umuligt være rigtigt! Der er noget, jeg må have misforstået! Det er nok bedst, jeg får kigget lidt på mit hukommelses-arkiv!"

Af den grund ejer underbevidstheden ikke fornuft og bevidstheden ingen hukommelse.

Der er to regler at huske:

1) Det underbevidste er uden fornuft, det kan derfor kun handle efter de forslag, der stilles det. Det kan kun i hukommelsen opbevare en eller anden erklæring, sand eller usand som det modtager, det er ikke i stand til at vurdere om erklæringen er sand eller falsk.

2) Det bevidste sind kan kun koncentrere sig om én ting ad gangen. Du vil nemt kunne indse at eftersom vi ustandselig bombarderes med indtryk, danner os meninger, ser og hører ting, rører ved ting osv. osv., er det meget rart at underbevidstheden er beskyttet, ellers ville det hele vælte ned over den, og vor hukommelse blive til en rodet bunke af helt unyttige og ofte fejlagtige oplysninger. Mellem det underbevidste og det bevidste sind er der en skærm som kan blokere for de informationer som det bevidste sind først må veje og vurdere, inden de kan sættes på plads i underbevidsthedens hukommelses-arkiv.

Det bevidste sind som kun magter at overveje én ting ad gangen, udvælger sig de tilsyneladende vigtigste ting, undersøger dem og godkender eller afviser dem ud fra en fornuftmæssig eller logisk tænkning.

Nu kan du jo beklage dig og sige: "Det kan altså ikke være rigtigt, for jeg kan da sagtens tænke på flere ting samtidig!" Men det er altså bare ikke tilfældet! Tanken er faktisk meget hurtig, og det er en fastslået kendsgerning at tanken skifter endnu hurtigere end lynet, så selv om du mener at du bevidst har to eller tre tanker i hovedet på en og samme tid, så beviser omhyggelige videnskabelige undersøgelser at kun én tanke ad gangen kan optage din opmærksomhed.

Vi skal gøre det klart at - som vi allerede har nævnt - underbevidsthedens hukommelses-arkiv rummer viden om alt, hvad der nogen sinde er overgået kroppen. Den nævnte, bevidste tærskel eller skærm forhindrer ikke oplysningerne i at komme ind, alting strømmer ind i underbevidsthedens hukommelse, men de oplysninger som først skal granskes af den logisk ræsonnerende hjerne, holdes tilbage, indtil en vurdering har fundet sted. Lad os nu gå over til at se på, hvorledes hypnose virker.

Det underbevidste sind ejer ikke evnen til at skelne og/eller tænke logisk, så hvis vi kan tvinge en suggestion igennem den skærm, der normalt ligger mellem det bevidste og det underbevidste sind, kan vi få sidstnævnte til at gøre, hvad vi vil have det til at gøre! Hvis vi koncentrerer os bevidst om en enkelt tanke, øger vi forestillingsevnen. Hvis vi indprenter den idé i et menneske at man vil hypnotisere ham eller hende og således får dem til at tro at de bliver hypnotiseret, så vil han/hun også blive det, fordi den blokerende skærm vil vige til side. Mange mennesker, der praler med at man ikke kan hypnotisere dem, tager helt givet munden for fuld. Ved at benægte deres påvirkelighed for hypnose, skærper de blot denne påvirkelighed, for også her er det en kamp mellem fantasien og viljen, og den kamp vinder fantasien altid. Folk kan måske i kraft af viljen nægte at lade sig hypnotisere. I så fald er det som om fantasien rejser sig op og siger: "Du kan være evigt forsikret om at du nok VIL blive hypnotiseret. " Og inden han egentlig selv ved af det, "bukker forsøgspersonen under".

Naturligvis er du klar over, hvorledes man hypnotiserer. Det skader imidlertid ikke at gennemgå det en gang til. Det første, man skal gøre, er at finde en måde, hvorved man kan fange forsøgspersonens opmærksomhed, således at bevidstheden, der kun rummer én tanke ad gangen, holdes fangen, så suggestionerne kan krybe ind i underbevidstheden. Hypnotisøren bruger som regel gerne en eller anden blank genstand, en medaljon, en glasperle eller lignende, og han beder sine forsøgspersoner om bevidst at rette deres opmærksomhed mod denne blanke genstand og udelukkende fokusere fast på den.

Det hele går ud på - vi gentager - at holde det bevidste sind så beskæftiget at det ikke er i stand til at opfatte at der så at sige foregår et eller andet bag dets ryg!

Hypnotisøren vil holde genstanden lige over forsøgspersonens øjenhøjde, fordi øjnene derved tvinges i en unaturlig, anstrengende stilling, hvorved øjenmusklerne spændes, det samme gør øjenlågets muskler, og de er helt afgjort legemets svageste og trættes hurtigere end nogle af de andre muskler. Efter nogle få sekunders forløb er øjnene trætte og begynder at løbe i vand. Hypnotisøren har let ved at konstatere at nu er øjnene trætte, nu ønsker forsøgspersonen at sove. Naturligvis ønsker han det, hypnotisøren har jo grundigt kørt hans øjenmuskler trætte! Den utålelige monotone gentagelse af "nu er øjnene trætte, nu er øjnene trætte", keder forsøgspersonen og splitter totalt hans opmærksomhed. Han er rent ud sagt rigtig godt træt af hele affæren og føler at han med glæde ville falde i søvn på stedet, bare for at have noget andet at tage sig til.

Når hypnotisøren har gentaget dette nogle gange, er forsøgspersonens påvirkelighed taget til, dvs. han er ved at vænne sig til at være under hypnotisk indflydelse. Derfor vil han, når hypnotisøren siger at hans øjne er ved at være trætte, uden videre acceptere dette, fordi tidligere forsøg har lært ham at øjnene under disse betingelser bliver trætte. Således går det til at forsøgspersonen fæster mere og mere lid til hypnotisørens påstande.

Underbevidtheden er ret ukritisk og kan ikke skelne, så hvis bevidstheden kan acceptere postulatet om at øjnene er trætte som hypnotisøren hævder de er, så vil underbevidstheden også være enig, hvis hypnotisøren for eksempel siger: "Dette her gør ikke spor ondt! "En hypnotisør som kan sit job, kan således hjælpe en kvinde til en smertefri fødsel, eller han kan hjælpe en patient hos tandlægen til ikke at føle mindste ubehag eller smerte.

Det er faktisk ganske simpelt og kræver kun en smule øvelse. Det hele drejer sig om at den person, der skal hypnotiseres, har accepteret, hvad hypnotisøren siger. Med andre ord: forsøgspersonen fik at vide at hans øjne trættedes, og han vidste af egen erfaring at det stemte. Hypnotisøren sagde til ham at han ville føle sig dejligt tilpas, hvis han lukkede øjnene, hvilket han så gjorde, hvorpå han havde det dejligt.

En hypnotisør sørger altid for at sikre sig at hans forsøgsperson fuldt og fast tror på, hvad der fortælles ham. Det er nytteløst at sige til et menneske at det står op, når det vitterligt ligger ned, derfor fortæller hypnotisøren som oftest ikke forsøgspersonen noget, før det er blevet bevist. For eksempel: Hypnotisøren beder forsøgspersonen strække sine arme ud i fuld længde. Derpå vil han med monoton stemme gentage dette nogle gange, og når han så ser at forsøgspersonens arme er ved at blive trætte, siger han: "Dine arme er trætte, dine arme føles tunge ... dine arme er trætte . . . " Forsøgspersonen er mere end villig til at indrømme dette, for det er jo soleklart at han er ved at være træt, men da han befinder sig i en let trancetilstand, er han ikke i stand til at svare: "Javel, din skøre rad! Selvfølgelig er de trætte, når jeg skal holde dem sådan!"I stedet tror han at hypnotisøren har en vis magt, en vis evne som bevirker at han må gøre, hvad hypnotisøren beordrer ham til.

I fremtiden vil læger og kirurger mere og mere ty til hypnotisk behandling, fordi hypnose ikke har nogen eftervirkninger, der er ingen smerter - ikke noget, der generer. Hypnose er en naturlig ting, og langt de fleste er modtagelige for hypnotiske ordrer. Jo mere et menneske hævder at det ikke kan hypnotiseres, desto nemmere "offer" er vedkommende for en hypnotisør.

Vi er imidlertid lidt bekymrede, hvad angår dette at hypnotisere andre, for i hænderne på uøvede er hypnose i høj grad en både farlig og en ond ting.

 

Vi vil gerne lære dig selv-hypnose, thi hvis du hypnotiserer dig selv, kan du slippe af med dårlige vaner, du kan kurere dine egne svagheder, du kan lære at holde dig varm, når det er hundekoldt, og du kan lære at udføre en mængde andre nyttige ting.

Endnu vil vi ikke lære dig hvorledes du hypnotiserer andre, for vi anser det for farligt, medmindre man har flere års erfaring.

Der er dog visse faktorer omkring hypnosen som vi lige vil nævne, og i næste Lektion vil vi så kommer ind på selv- eller auto-hypnose.

Her i Vesten siges det at et menneske ikke kan hypnotiseres i ét nu. Dette er ukorrekt. Ethvert menneske kan øjeblikkelig hypnotiseres af en hypnotisør som er trænet i visse orientalske metoder. Heldigvis er der nogle enkelte vesterlændinge, der er opøvet således.

Det er også fastslået at intet menneske kan tvinges til at gøre noget, der strider mod deres egen moral. Også dette er forkert - absolut forkert.

Man kan gå hen til en retskaffen, velstående mand, hypnotisere ham og sige: "Nu går du ud og plyndrer en bank!" Men manden gør det ikke, i stedet vil han vågne op af hypnosen. Derimod kan en dygtig hypnotisør formulere sine ord og sine ordrer på en sådan måde at den hypnotiserede tror at han bare deltager i en eller anden selskabsleg.

Det er for eksempel muligt for en hypnotisør at gøre helt forkastelige ting mod et andet menneske. Alt, hvad han behøver at gøre er med passende valgte ord og suggestioner at overbevise den pågældende om at han eller hun er sammen med for eksempel deres kæreste, en betroet ven eller at han/hun bare deltager i en leg!!

Vi har ikke her til hensigt at køre videre med denne specielle side af sagen, for hypnose er sandelig en chokerende farlig ting i samvittighedsløse eller uøvede hænder. Vi råder dig til ikke at have noget som helst at gøre med hypnose, medmindre det drejer sig om at lade dig behandle af en anerkendt, meget erfaren og højt uddannet medicinsk praktiserende læge.

Hvad selv- eller auto-hypnose angår, kan du ikke skade dig selv, hvis du følger vore instruktioner, og du kan heller ikke skade andre. Tværtimod - du kan gøre en masse godt for dig selv og måske også for andre.

 

 

 

LEKTION 28

I forrige Lektion, ja, igennem hele vort Kursus, har vi set, hvorledes vi faktisk er to personer i én. Den ene af os bevidst, den anden underbevidst. Det er muligt at få den ene til at arbejde for den anden i stedet for at de hver for sig går egne veje og har nok i sig selv. Underbevidsthedens rolle er at være hukommelsesarkivar, arkivbestyrer eller overbibliotekar. Underbevidstheden kan sammenlignes med et menneske, der aldrig kommer uden for en dør, en som ikke bestiller("gjør") andet end at skrabe viden til sig, og som holder hjulene i gang ved at give ordrer til andre.

Modsat er bevidstheden at sammenligne med et menneske uden -eller med meget lille - hukommelse og næsten uøvet, men særdeles aktiv, aldrig i ro, men farende af sted fra det ene til det andet gøremål og kun brugende underbevidstheden som middel til at skaffe sig oplysninger. Uheldigvis, eller i øvrigt, er underbevidstheden ikke lige modtagelig for alle former for viden, eller lige tilgængelig for alle slags oplysninger. De fleste husker således ikke deres eget fødselstidspunkt til trods for at det findes arkiveret i underbevidstheden. Ved hjælp af den rigtige fremgangsmåde kan man endog føre en hypnotiseret person tilbage til tiden, før fødselen fandt sted, men selv om dette emne er nok så interessant, har vi ikke tænkt os at gøre for meget ud af det her. Vi vil blot sige til dig, fordi det nu engang er interessant at det er muligt i løbet af en række samtaler at hypnotisere et menneske og føre det gradvis tilbage i tiden indtil og før fødselen. Ja, vi kan endda føre vedkommende tilbage til den tid, hvor en tilbagevenden til Jorden blev planlagt. Men formålet med denne Lektion er at finde ud af, hvorledes vi kan hypnotisere os selv.

Det er almindeligt kendt at et menneske kan hypnotiseres af et andet, men her er det altså os selv, vi ønsker at hypnotisere, thi mange har en udtalt aversion mod hvad vi rent bogstaveligt kunne kalde "at udlevere sig selv på nåde og unåde til en anden persons forgodtbefindende", fordi vi, selv om det teoretisk er umuligt for en ren, ædelsindet person at skade den der hypnotiseres, kan hævde at der ikke findes nogen regel uden undtagelse.

En person, som er blevet hynotiseret af en anden er altid mere modtagelig for denne anden persons hypnotiske ordrer. Alene af den grund tør vi ikke anbefale hypnose. Vi føler at før hypnosen fuldkommengøres til lægeligt brug, må der indføres nye sikkerheds-foranstaltninger, for eksempel skal det ikke være tilladt en enkelt praktiserende læge at hypnotisere et menneske, der bør altid være mindst to læger til stede.

Ligeledes så vi gerne en lov der påbød at en, der hypnotiserer andre, først selv lod sig underkaste hypnotisk behandling, hvorunder han/hun indpodes sådanne tanker at de ikke kan forvolde den person der skal hypnotiseres nogen skade. Vi ville også gerne have den praktiserende læge til at lade sig hypnotisere på den måde cirka hvert tredje år, således at patienterne hele tiden var beskyttede, i modsat fald kunne lægen jo teoretisk behandle dem efter forgodtbefindende.

Endskønt vi er villige til at indrømme at langt de fleste praktiserende læger er helt igennem retskafne og absolut etiske i deres livsholdning, så sker det alligevel at man af og til støder på "et sort får" og på dette specielle felt er "et sort får" meget, meget sort.

Men lad os nu se at komme videre med spørgsmålet om selv-hypnose. Hvis du studerer denne Lektion grundigt, vil du faktisk sidde inde med nøglen, som sætter dig i stand til at åbne op for uanede kræfter og egenskaber indeni dig selv. Hvis du ikke studerer dette ordentligt, vil det hele bare flyde ud i en gang meningsløs volapyk, og du spilder i så fald bare din tid.

Vi foreslår at du går ind i dit værelse, trækker gardinerne for, så lyset holdes ude, men hvis du lægger dig på sengen, skal du have en lampe tændt og anbragt lige over øjenhøjde, så du bliver nødt til at kigge en smule opefter, når du ser på lampen. Sluk for alt andet lys end denne lille natlampe. Gør dig det rigtig behageligt og bekvemt. I nogle øjeblikke foretager du dig ikke andet end at trække vejret jævnt og roligt. Lad bare tankerne gå på langfart. Efter nogle minutters forløb, tager du et tag i dig selv og beslutter at nu vil du slappe af. Sig til dig selv at alle musklerne i din krop skal slappe af. Tænk på dine tæer, dvæl et øjeblik ved tæerne - det er bedst at dvæle ved højre fods tæer først. Forestil dig at din krop er en stor by, befolket af en masse små mennesker. Det er disse små mennesker, som arbejder i dine muskler og sener, og som sørger for dine cellers behov, som får dig til at dirre af liv.

Men nu ønsker du at slappe af, du vil ikke have disse småfolk til at fare rundt og distrahere dig, snart med et ryk her, så med et nap der. Nej, de små folk må væk.

Koncentrer dig først om tæerne på højre fod, sig til småkravlet i din højre fods tæer at de skal begynde "at gå hjem", lad dem spadsere ud af dine tæer, ud i foden, op over vristen, op ad læggen og op over knæet.

Bag sig efterlader de din højre fod, som nu føles slap og livløs, fuldstændig afslappet, fordi der ikke længere er nogen, der arbejder i den, alle de små folk er på vej bort, på vej op ad dit ben. Nu er også din højre læg helt afslappet, der er ingen følelse i den, dit højre ben føles nu ganske tungt, livløst og slapt og er således helt afslappet. Lad dine småfolk fortsætte hele vejen op til dit højre øje og sørg for at du får "portneren" til at lukke porten bagved dem, så de ikke løber tilbage igen. Fra hoften og ned er dit højre ben nu helt og fuldt afslappet. Vent et øjeblik og forvis dig om at det nu også stemmer. Derpå starter du samme proces i dit venstre ben. Om du vil, kan du jo forestille dig at fabriksfløjten lige har lydt for fyraften, og at alle arbejderne nu forlader maskinerne og skynder sig hjem for at nyde deres fritid. Forestil dig at der står et dejligt aftensmåltid klar til dem derhjemme. Skynd på dem, få dem ud af dine tæer, over vristen og ankelen, op ad læggen og videre over knæet. Bag dem vil nu også hele venstre ben op til knæet være totalt afslappet, tungt og følelsesløst, som tilhører det dig ikke længere.

Sæt skub i de små arbejdere, lad dem ile over knæet og videre op over hoften og sørg for, ligesom med højrebenet at lukke porten forsvarligt bag dem, så ingen af dem kan gå tilbage.

Er dit venstre ben helt afslappet? Forvis dig om at det er tilfældet. Hvis endnu ikke helt afslappet, så sørg for at de sidste arbejdere går videre, så dine to ben efterlades som en tom fabriksbygning, hvor alle, ja selv rengøringspersonalet, er gået hjem, så der ikke høres støj af nogen art. Dine ben er helt afslappede. Nu foretager du dig nøjagtig det samme med højre hånd og arm. Send alle folkene bort, send dem hjem, få dem til at pile afsted, som en god fårehund, der sætter sin fåreflok i bevægelse. Målet er at få disse småfolk ud af dine fingre, ud af din håndflade, ud af dit håndled, din underarm og videre op over albuen, få dem til at bevæge sig. Slip af med dem, du ønsker at slappe af, fordi du, hvis du kan slappe af og blive fri for enhver forstyrrelse, fri for alle indre trækninger og spændinger, så kan åbne for din underbevidsthed, som kan give dig en magt og en viden, som normalt ikke gives os Mennesker. Du må gøre din del af arbejdet, du må sørge for at få fjernet disse folk fra dine lemmer, få dem af sted - ud af din krop.

Når dine arme og ben føles komplet afslappede og forladte, som et tomt boligkompleks, hvor alle beboerne er taget af sted for at overvære det lokale fodbold-derby, gentager du processen med resten af kroppen. Dine hofter, din ryg, din mave, brystet - hele kroppen, alle kroppens enkelte dele. Disse småfolk irriterer dig. Indrømmet, du har brug for dem for at du selv kan holdes i live, men lige her og nu vil du have dem til at tage en fridag. Vel, så af sted med dem! Send dem op ad "Sølvtråden", væk fra din krop. Sørg for at slippe af med disse irriterende småfyre, så du kan føle dig fuldkommen afslappet - og du vil da føle et langt større velbehag, end du troede var muligt.

Når alle småfolkene er samlede omkring "Sølvtråden", og dit legeme er tomt, "tørlagt" for de små mennesker, så drag omsorg for at sætte vagtposter ud for enden af "Sølvtråden", så ingen af dem kan slippe tilbage og anrette forstyrrelser. Tag en dyb indånding, sørg for at det bliver en langsom, dyb og saliggørende indånding. Hold vejret i nogle sekunder og ånd så langsomt ud i de næste par sekunder. Du må ikke anstrenge dig med dette, det skal komme næsten af sig selv - let og behageligt, helt naturligt. Gør det igen! Tag en dyb indånding, en langsom, dyb og mættende indånding. Hold vejret i nogle få sekunder, medens du lytter til dit hjertes "bum, bum, bum .. ". Slip så luften ud, slip langsomt luften ud, langsomt, langsomt!

Sig til dig selv at din krop er helt afslappet, og at du føler dig behagelig tom og veltilpas. Sig til dig selv at alle dine muskler slapper af, dine halsmuskler føles slappe, du mærker ingen spændinger indeni dig, føler kun en velbehagelig afslappethed. Dit hoved føles tungt. Ikke en ansigtsmuskel fortrækker sig, der er ingen spændinger, du er bare afslappet og har det skønt.

Dovent fordyber du dig i betragtninger over dine tæer, dine knæ og dine hofter. Sig til dig selv, hvor herligt det føles at være så afslappet at føle sig så helt og aldeles afspændt at mærke, der ikke længere er noget, der haler eller rykker i een. - Gå videre, føl at der ingen spændinger er nogetsteds i din krop, hverken i armene, brystet eller i dit hoved - ingen steder. Du er i fuldstændig hvile og ro og hver eneste del, hver eneste nerve og muskel, hvert eneste væv i din krop er helt og fuldt afslappet.

Du skal forvisse dig om at du nu også virkelig er totalt afslappet, før du foretager dig videre, hvad selv-hypnosen angår, det er nemlig kun den første og måske den anden gang, dette her kan volde dig en smule besvær. Efter første eller anden gang, vil det være ganske let og naturligt for dig, så let at du spørger dig selv: "Hvorfor har jeg ikke prøvet det noget før?" Altså vær ekstra omhyggelig denne første gang, gå langsomt frem, der er ingen grund til hastværk, indtil i dag har du levet hele dit liv uden selv-hypnose, så nogle få timer mere gør vel ikke nogen forskel.

Tag det roligt! Anstreng dig ikke! Prøv ikke for hårdt, for prøver du for hårdt, gør du det let for tvivl, betænkeligheder eller muskel-træthed at snige sig ind.

Synes du at en eller anden del af din krop ikke er helt afslappet, så vi den særlig opmærksomhed. Forestil dig at du har nogle særdeles samvittighedsfulde arbejdere i netop den del af kroppen, arbejdere som ønsker at få et bestemt job fra hånden, før de går hjem for den dag. Nuvel, så må du alligevel sende dem af sted, for intet arbejde er så vigtigt som det, du selv i øjeblikket er optaget af. For din egen skyld og for dine "arbejderes" skyld, er det nødvendigt at du slapper af.

Når du så omsider er helt forvisset om at du overalt i din krop er fuldkommen afslappet, løfter du blikket, så du ser lige op på den lille natlampe, som lyser op lige oven over dit hoved. Som du stirrer på lyset, anstrenges dine øjne og dine øjenlåg en anelse. Bliv ved med at kigge på dette lys, et nydeligt, fornøjeligt lille rødligt skær, som skulle få dig til at blive døsig. Sig til dig selv at du ønsker, dine øjenlåg skal lukke i, når du har talt til ti. Tæl så: "En - to - tre, mine øjne bliver trætte - - fire, ja, jeg er søvnig - - fem, jeg kan næsten ikke holde mine øjne åbne --- og så fremdeles indtil du når til - ni: "Ni, mine øjne er ved at lukke sig - - ti, mine øjne vil ikke længere holde sig åbne, de er lukkede. "

Pointen i alt dette er at du hermed skaber dig en helt bestemt betinget refleks, således at du ved fremtidige selv-hypnoseforsøg ikke vil have noget besvær overhovedet, og så du ikke behøver at spilde tiden på hele denne afslapningsproces. Alt, hvad du vil behøve at gøre, er at tælle - og straks falder du i en hypnotisk søvn, og det er det mål, du lige nu skal søge at nå.

Nu er der visse mennesker som tvivler, og for dem vil det ikke i første omgang lykkes at få øjnene til at lukke sig ved at tælle til ti. Det er der dog ingen grund til at være ked af, for hvis ikke øjnene vil lukke sig frivilligt, så luk dem med fuldt overlæg - som om du faktisk var hypnotiseret. Hvis du gør dette med fuldt overlæg, har du også frembragt et grundlag for den betingede refleks - og den er ret så nødvendig. Du skulle desuden gerne fremsige noget i stil med nedenstående. Ordene i sig selv betyder ikke så meget, det er bare for at give dig en idé om, hvordan du kan lave din egen formel: "Når jeg har talt til ti, vil mine øjenlåg blive meget, meget tunge, og mine øjne vil blive trætte. Jeg bliver nødt til at lukke øjnene og intet kan holde dem åbne, når jeg har talt til ti. I samme øjeblik, jeg lukker mine øjne, vil jeg falde hen i en tilstand af total selv-hypnose. Jeg vil være fuldt bevidst, og jeg vil kunne høre og se alt, hvad der sker, og jeg vil være i stand til at give ordrer til min underbevidsthed, akkurat som det passer mig. "

Derpå tæller du, som før sagt: "En - to - mine øjenlåg bliver meget tunge, mine øjne er ved at blive trætte - - tre, jeg har svært ved at holde øjnene åbne ---- ni, jeg kan ikke holde øjnene åbne - - ti, mine øjne er lukkede, og jeg er i en tilstand af selv-hypnose. "Vi synes, vi bør slutte denne Lektion her, fordi det er en så vigtig Lektion. Vi ønsker at slutte her, så du kan få tilstrækkelig tid til at øve dig. Hvis vi fortsatte, kunne du fristes til at læse for meget på en gang og derfor fatte for lidt. Derfor - vil du studere dette om og om igen? Vi gentager vor forsikring om at du, hvis du vil studere og tilegne dig dette og øve dig deri, så vil opnå vidunderlige resultater.

 

 

 

LEKTION 29

I vor sidste Lektion beskæftigede vi os med, hvorledes vi hensætter os selv i en trance-tilstand. Vi skal nu øve os deri adskillige gange. Vi kan gøre det meget nemmere for os selv, hvis vi virkelig øver os, således at vi kan gå i trance let og ubesværet, thi hele pointen er at spare os for det hårde arbejde.

Lad os se på begrundelsen herfor.

Du ønsker at hypnotisere dig selv, så du kan skaffe dig af med visse fejl, eller så du kan styrke visse egenskaber eller evner. Nuvel da, hvad er det så for fejl? Hvilke evner snakker du om?

Du må være i stand til klart at koncentrere dig om fejlene - og evnerne. Du må være i stand til virkelig at fremmane et billede af dig selv, som den du ønsker at være. Er du viljesvag? Så dan dig et billede af dig selv, nøjagtig som du gerne vil være: en mand med en stærk vilje, en som får både mænd og kvinder til at stå på pinde for sig.

Bliv ved med at tænke på dette "nye dig". Hold billedet af dette "dig" fast i din bevidsthed, akkurat som en skuespiller, der faktisk lever sig ind i den rolle, han skal spille. Du må anvende hele din indbildningskraft. Jo mere klart du kan forestille dig, som den du ønsker at være, jo hurtigere når du dit mål.

Bliv ved med at øve dig i at sætte dig selv i trance, men sørg altid for at du øver dig i et stille, mørkt værelse. Der er ingen fare forbundet med dette. Vi understreger at du bør forvisse dig om at du ikke forstyrres, fordi enhver afbrydelse, ja, blot et koldt vindpust, vil bevirke at du straks vågner op at du i ét nu vender tilbage fra din trance-tilstand.

Vi gentager, det er ikke farligt. Det er helt afgjort ikke muligt for dig at hypnotisere dig selv og så ikke kunne komme ud af trancen igen. For at overbevise dig om dette, bringer vi nedenstående typiske eksempel.

En mand har en masse øvelse bag sig. Han går ind i det mørke værelse, tænder for den lille natlampe, der sidder placeret lige over øjenhøjde, når han bekvemt har lagt sig til rette på sin seng eller sofa.

I nogle øjeblikke arbejder han med at få kroppen til at slappe af og befri den for stress og alle spændinger.

Snart mærker han at en vidunderlig følelse lister sig ind over ham. Det er, som om hele kroppens vægt med samt alle dens sorger og bekymringer skylles væk, som er han på vej ind i et nyt liv. Han slapper mere og mere af. I ro og mag undersøger han, om nogle af hans muskler er anspændte, ser efter at der ikke nogetsteds går trækninger gennem kroppen og forvisser sig om at der ingen smerter er, ingen ømme steder. Tilfreds med sin inspektion, der viser at han er helt afslappet, stirrer han op på den lille natlampe. Hans blik er ikke rettet ligeud, men en anelse opefter.

Det varer ikke længe, før hans øjenlåg føles tunge, de sitrer og lukkes så, men kun for et sekund eller to, så åbnes de igen. De er nu lidt fugtige, og øjnene begynder at løbe i vand. øjenlågene sitrer og skælver, lukker sig igen. Endnu engang åbnes de, denne gang har de sværere ved det for øjnene er trætte, øjenlågene selv tunge, og manden næsten i dyb trance. I løbet af de næste par sekunder lukkes øjenlågene atter og denne gang forbliver de fast tillukkede. Kroppen slappes yderligere af, åndedrættet bliver svagere, manden er nu i en tilstand af trance.

Vi forlader ham nu for en kort stund. Hvad han foretager sig i denne trancetilstand, angår ikke os, for vi kan selv gå i trance og have vore egne oplevelser. Lad os forlade ham, medens han er i trance, så han kan fuldende det, han hypnotiserede sig selv for at nå.

Han udførte sit eksperiment, forekommer det os, for at se hvor dybt han kunne hypnotisere sig selv, for at konstatere hvor fast han ville falde i søvn. Med fuldt overlæg prøvede han at tilsidesætte naturens bestemmelser, fordi han sagde til sig selv at han "ikke ville vågne op igen! "

Minutterne - ti minutter, tyve minutter måske, går. Åndedraget ændres, og manden er ikke længere i trance, men sover nu i stedet trygt. En halv time eller så senere vågner han op og føler sig vidunderlig frisk og udhvilet, faktisk endnu endnu mere frisk og styrket end efter en hel nats sund søvn.

Du vil altid vågne op af en trancetilstand. Naturen byder det således. Underbevidstheden er som en stor dum kæmpe, en kæmpe med et barnligt intellekt. I nogen tid kan du overtale ham til at gøre næsten alt, men så dæmrer det pludselig for ham og han forstår at "han er lige ved at blive taget ved næsen", og lynhurtigt smutter han så ud af trancetilstanden.

Vi gentager atter at du aldrig kan lulle dig selv i søvn på en måde, som kan skade eller genere dig. Du er i fuldstændig sikkerhed, fordi det er dig der har hypnotiseret dig selv - du er ikke offer for et andet menneskes suggestioner.

Vi sagde før at et koldt vindpust ville vække en person af trancen, sådan forholder det sig også. Ligegyldigt, hvor dyb trancen end er, så vil den straks ophøre, hvis der sker den mindste temperaturforandring eller hvis noget andet indtræffer, som måske kunne være til skade for legemet. Derfor er det at du vågner op, hvis en eller anden et sted i huset åbner en dør eller et vindue, og en luftstrøm passerer ind i dit værelse gennem nøglehullet eller dørsprækken. Men du er i sikkerhed, uden smerter, du får nu bare besværet med at skulle begynde helt forfra igen. Det er en af grundene til at du må gøre dit bedste for ikke at blive udsat for træk eller andre forstyrrende indgreb udefra.

Hele tiden skal du kraftigt pointere, hvad det er for egenskaber, du ønsker at tilegne dig. Du skal understrege at du vil skille dig af med de ting, du ikke ligefrem beundrer, og i nogle dage skal du hvor du går og står, intenst forestille dig hvilke evner det er du ønsker at besidde. Gang på gang skal du i løbet af dagen fortælle dig selv at du klokken det og det (helst om natten), den og den nat, vil hypnotisere dig selv, og hver gang du går i trance vil de ønskede egenskaber forekomme dig nærmere og nærmere. Idet du går over i trance, gentager du i dit sind, det du ønsker.

Bare nok et enkelt, måske lidt tosset lille eksempel: Lad os sige at en mand luder (står/går bøyd/skjevt). Måske fordi han er for doven til at holde sig fuldt oprejst. Lad ham gentagne gange sige: "Jeg vil holde mig oprejst - jeg vil holde mig oprejst - jeg vil holde mig oprejst!" Her er pointen at ordene skal gentages hurtigt efter hinanden og uden afbrydelser, for tillades en afbrydelse - vil den GODE VEN UNDERBEVIDSTHED måske komme og sige: "Åh, mand, du siger aldrig sandheden, du luder jo som aldrig før!" Hvis manden imidlertid gentager og gentager sine ord uden at lade sig afbryde, vil GODE VEN UNDERBEVIDSTHED ikke få en chance, men vil overvældes under vægten af ord, og tro at manden står oprejst. Tror underbevidstheden først det, vil mandens muskler strammes, og han rettes op i sin fulde højde, nøjagtig som han ønskede det.

-Ryger du for meget? Drikker du for meget? Det er dårligt for dit helbred, hvis det overdrives, ved du! Hvorfor ikke bruge hypnosen til at kurere dig selv, så slipper du for de evindelige tørre lomme-smerter, der er en følge af dine trods alt temmelig barnagtige vaner. Det eneste du skal gøre er at overbevise din underbevidsthed om at du ikke kan fordrage at ryge, og du vil omgående holde op - uden mindste kny, uden en eneste tanke på tobak.

Folk kan ikke holde op med at ryge, det er en vane, som det er overordentlig vanskeligt at få bugt med. Det har du sikkert hørt sige adskillige gange. En ryger kan ikke opgive sin pibe eller sine cigaretter - sådan siger alle. I aviserne prøver store annoncer at henlede din opmærksomhed på såkaldte stop-rygning-midler eller andre stop-ditten-, stop-datten-ting. Falder det dig ikke ind at også disse annoncer er en form for hypnose? Du kan ikke holde op med at ryge, fordi du tror på hvad så mange andre siger, og fordi der også annonceres med at det at holde op med at ryge næsten er umuligt. Brug den hypnose til dit eget formål: DU er ikke som de andre, DU har en stærk karakter, DU er den dominerende, DU kan vænne dig selv af med at ryge - eller drikke, eller hvad det nu er, du skal vænnes af med.

Akkurat som hypnosen - den ubevidste hypnose (den der gemmer sig bag alskens reklamer, bag andre folks ord etc., etc. - o.a.) fik dig til at tro at du ikke kunne holde op med at ryge, akkurat således kan du, når du er klar over dette, ved bevidst hypnose få dig selv til for altid at droppe tobakken.

Et advarselsord skal imidlertid lyde herfra, eller skulle vi snarere sige: et venneråd.

Er du helt sikker på at du ønsker at holde op med at ryge? Er du sikker på at du ønsker at holde op med at drikke? Er det rigtigt at du ikke oftere ønsker at komme for sent til en aftale?

Du kan ikke foretage dig noget, før du er sikker - du skal være absolut sikker på at du vil opgive dit eller dat, og at du ønsker at gøre så eller så. Det er ikke tilstrækkeligt, viljeløst at sige: "Ih, hvor ville jeg ønske jeg kunne holde op med at ryge, nu vil jeg prøve at sige til mig selv at jeg vil holde op."

Indtil det sætter sig fast i din underbevidsthed, kan du kun gøre det du virkelig ønsker at gøre, så hvis du kun halvhjertet ønsker at holde op med at ryge, så opgiver du ikke dine cigaretter, men begynder måske oven i købet at ryge endnu mere.

Undersøg dig selv nøje. Hvad er det, du virkelig ønsker? Der er ingen i nærheden, ingen der kigger dig over skulderen, ingen der forsøger at læse dine tanker, så sig bare frem. Vil du virkelig holde op med at ryge? Eller foretrækker du at blive ved med at ryge? Er det du vil, måske bare at blive af med en masse tomme ord?

Når du omsider er overbevist om at du ønsker dig det eller det, så vil du også kunne få det. Hvis det ikke lykkes dig at få hvad du ønsker, så lad være med at give hypnosen skylden, du har kun dig selv at takke for fiaskoen, fordi det at fejle kun betyder ét, nemlig dette: fejler du, er det ensbetydende med at du ikke var tilstrækkelig besluttet på dette eller hint!

Ved selv-hypnose kan du helbrede dig selv for de ting, nogle mennesker kalder "dårlige vaner". Desværre er det aldrig rigtig lykkedes os at finde ud af, hvilke dårlige vaner, der tales om, så vi er ude af stand til at kaste mere lys over dette specielle tema, men vi vil gå ud fra at dårlige vaner inkluderer handlinger som for eksempel at tæve sin kone, kaste strygejernet i hovedet på manden, sparke efter hunden, ubegrundet svovle og bande over en anden, drikke sig fuld, osv., osv., og alt dette kan man helbredes for, forudsat vi fuldt og fast nærer ønske om det.

Slap nu af nogle gange. Benyt dig af din afslappethed til at opbygge din egen nerve-energi. Du kan gøre så meget for at forbedre din helbredstilstand, hvis du blot vil læse og atter læse denne Lektion og Lektionen før den, og så øve dig atter og atter øve dig. Selv de allerstørste musikere - øver skalaer og akkorder i timevis dag efter dag. Det er derfor, de er blevet store musikere.

Du kan blive en stor selv-hypnotisør, hvis du gør som vi siger. Derfor - øv dig!

 

LEKTION 30

Mange mennesker har den fejlagtige opfattelse at arbejde er noget forkasteligt. Mange civilisationer er delt op i "flipproletarer" og så "dem med jord under neglene". Det er en form for snobberi som burde afskaffes, fordi det får broder til at vende sig mod broder.

Arbejde, hvad enten det er hjernearbejde eller manuelt arbejde, virker forædlende på den som udfører det fuldt bevidst og uden skamfølelse.

I nogle lande er det vanærende, såfremt Husets Frue giver sig af med at lade sine hænder udføre et stykke arbejde; meningen er at hun skal gå rundt og være til pynt og måske i ny og næ udstede ordrer for at vise at hun er Husets Frue! I gamle dages Kina lod folk i de såkaldt øverste klasser deres negle vokse sig latterlig lange, faktisk så lange at man måtte beskytte dem med specielle negle-hylstre. Formålet med disse lange negle var at vise at deres ejermand var så velhavende at han ikke selv behøvede at bestille noget; (norsk: "gjøre noe") de lange negle beviste afgørende at han var ude afstand til at arbejde. Husets Herre (eller Husets Frue), bærer af de lange negle, var end ikke i stand til at sørge for sin egen krops daglige fornødenheder, men måtte have tjener til at gøre alt for sig!

I Tibet - før kommunisternes invasion - bar visse adelsmænd (som rigtignok burde have vidst bedre) lange ærmer, så lange at de fuldkommen dækkede hænderne og endda hang og dinglede 15-20 centimeter neden for fingerspidserne. Det var for at vise at disse mænd var så betydningsfulde og så velstående at de ikke behøvede at arbejde. De meget lange ærmer var en konstant påmindelse om at de ikke kunne arbejde. Dette var naturligvis at nedvurdere det sande formål med arbejde. Arbejde var en form for disciplin, en form for træning. Disciplin er absolut nødvendig. Det er disciplinen som gør forskellen på et eliteregiment soldater og en uorganiseret bande stratenrøvere. Det er disciplin i hjemmene som gør det muligt for de unge - teenagerne - at blive anstændige borgere, når de ikke længere er teenagere. Mangel på disciplin skaber horder af læderjakkeklædte unge tåber som kun er opsat på ballade og hærværk.

Vi nævnte Tibet som et af de steder, hvor man har en forkert indstilling til arbejde, men det gælder kun for lægmand. I Lama-klostrene var det en regel at alle, uanset hvor ophøjet vedkommende var, skulle udføre gement arbejde på bestemte dage eller tidspunkter. - Det var (før kommunistinvasionen) ikke usædvanligt at se en højtstående Abbed i færd med at vaske gulv og rydde op i det affald de ringeste af munkene havde efterladt sig.

Formålet hermed var at lære Abbeden at hvad der er her på Jorden, er kun af midlertidig natur, og at Tiggeren af i dag, meget vel kan være Prinsen af i morgen - eller omvendt. Vi kunne måske her se en slags parallel i den kendsgerning at Europas kronede hoveder i dag ikke mere er regerende konger, dronninger eller prinser - samt i at præsidenter alle vegne sørger for at sikre sig rigeligt med midler, for det tilfælde at de ikke genvælges. Dette er imidlertid et sidespring, så lad os i stedet atter slå fast at arbejde, uanset arten, uanset om det er det usleste eller det ypperste, er højnende, aldrig forsimplende, når det blot udføres ud fra rene motiver og med tanken på "at tjene andre". I stedet for at hylde og smigre disse overklassedamer som enerådende sidder og befaler over dårligt betalte tjenestefolk uden selv at røre så meget som en finger, burde vi prise tjenestefolkene og se ned på overklassedamerne, for tjenestefolkene udfører noget ærefuldt, det samme kan ikke siges om overklassedamerne. For ganske nylig overværede vi en diskussion - en ret så heftig diskussion, om kødspisning!

Vort eget synspunkt er at hvis nogen ønsker at spise kød, så lad dem spise kød, og hvis nogen ønsker at være vegetarer og klatre i træer efter nødder, ja, så lad dem være vegetarer, så lad dem bare klatre i træerne efter nødder! Det betyder ikke noget, om man spiser det ene eller om man spiser det andet, så længe man ikke forsøger at pådutte andre ens egne ofte fejlagtige meninger og da slet ikke, fordi de andre som oftest er alt for høflige til at protestere.

Mennesket er et dyr, uanset hvor meget vi gør for at formumme os bag fine klæder, ansigtspudder, cremer og hårfarver osv. osv. Mænd og Kvinder er dyr og tilmed kødædende dyr. Faktisk smager menneskekød - alle kendte rapporter fortæller herom - noget hen i retning af SVINE-kød! Mange mennesker har en rigtig SVINSK måde at opføre sig på, så det er sikkert meget passende med denne SVINE-smag.

Når vi spørger kannibaler, hvad de synes om menneskekød, så siger de at negerens kød smager temmelig sødt, ligesom flæskesteg. Den hvide mands kød er tilsyneladende en temmelig harsk og bitter sag - som en steg, der er gået i vasken! Vi foreslår derfor at du, hvis du ønsker at spise kød, gør det. Hvis du hellere vil have grøntsager og græs, så spis du det, men prøv aldrig på at overtale andre til at gøre som du gør. Det er en trist kendsgerning at de som er vegetarer eller helsekost-tilhængere ofte har særdeles yderliggående synspunkter. Det er som om de ved den blotte voldsomhed i deres argumentation søger at overbevise sig selv. I vore øjne ser det helt afgjort ud som om mange af disse mennesker som vi personlig anser for lidt forskruede, er en hel del i tvivl om hvorvidt de nu også gør det rigtige. De ønsker ikke at gå glip af noget, og de ønsker ikke at blive vegetarer, hvis de har mindste anelse om at andre nyder at spise kød. Sådan er det også tit med ikke-rygere. Ikke-rygere tager det ofte meget ilde op, hvis en anden tænder en smøg, de synes at tro at der er noget overordentlig dydigt forbundet med ikke at ryge. I virkeligheden er det kun et spørgsmål om at vælge. Rygning - i beskedent omfang - har sandsynligvis aldrig skadet nogen, derimod har det at drikke alkohol skadet (og skader fremdeles) folk, fordi det berører deres astral-legeme. I forbindelse hermed siger vi igen at hvis et menneske drikker og således skader sit astral-legeme, så er det ene og alene hans valg! Det er afgjort forkert at prøve på at tvinge et andet menneske til at forandre livsstil. Når vi nu er ved spørgsmålet om kødspisning osv. som jo også indbefatter begrebet at slå ihjel, så lad os fremføre en anden ting som du måske finder interessant.

Mange mennesker siger at man aldrig må slå ihjel, ikke engang en flue må man dræbe. De siger, man ikke må slå en ko eller en hest ihjel, eller i det hele taget noget, der rummer liv. Det får os til at spekulere på, om vi udfører en alvorlig udåd, hvis vi dræber en moskito som ellers ville inficere os med malana. Det får os til at spekulere på, om vi begår en grov forbrydelse mod den levende verden, hvis vi lader os vaccinere mod en eller anden virussygdom.

Når det kommer til stykket er en mikrobe eller et virus jo også levende organismer, skulle vi da, ud fra vor retfærdighedssans, lade være med at dræbe T.B. - eller Kræftbacillen? Er vi store syndere, hvis vi prøver at finde et middel mod almindelig forkølelse? Når vi prøver at helbrede for en eller anden sygdom, slår vi helt sikkert andre liv ihjel. Vi gør klogt i at prøve at tage lidt fornuftigt på alt dette! Vegetarianerne siger at vi ikke må tage nogens eller nogets liv. Nuvel, et hvidkålshoved er et liv, så hvis vi fjerner det fra urtehaven for at bruge det til middagsmad, så ødelægger vi et liv som vi ikke kan genskabe. Tager vi en kartoffel eller et stykke selleri, eller noget andet, ødelægger vi liv, og, eftersom vegetarianerne ødelægger liv i lige så høj grad som kødspiseren, skulle vi så ikke enes om ikke at være alt for nærtagende og så i stedet bare spise det som kroppen har brug for - - - kød?

Det siges ofte at en god Buddhist ikke spiser kød, og vi skynder os da også at indrømme at mange Buddhister ikke gør det, men at grunden er den simple at de ikke har råd. Buddhismen blomstrede gevaldigt op i meget, meget fattige lande. I Tibet, for eksempel, var kød en uhørt luksus som kun de rigeste af de rige kunne tillade sig at nyde. Almindelige mennesker levede af grøntsager og ris, men selv grøntsagerne var noget af en luksus. Munkene som jo ikke var tilhængere af luksus, levede af ris alene, men for at den ligesom skulle smage dem bedre, dekreterede de religiøse ledere at det var forkert at spise kød! Således gik det til at folket som alligevel ikke kunne skaffe sig kød, følte det som var de meget dydige, fordi de ikke spiste kød. Vi synes, der vrøvles alt for meget om disse ting. Kødspiseren kan lide sin mad, jamen, så lad ham dog spise den i fred. Hvis vegetarianeren ønsker at gumle på et stykke selleri, så lad ham dog gumle, bare han ikke prøver at få andre til at gumle med.

På samme måde med manden, der ikke vil slå et insekt ihjel og som foretrækker at beholde sin Kræft eller sin T.B. fremfor at prøve på at blive helbredt - det er jo hans valg! Vi modtager ofte breve fra mennesker, der i stor fortvivlelse spørger os om råd, fordi en eller anden de kender, har desperat brug for hjælp. Hvordan kan vi hypnotisere ham eller få ham til at ændre levevis? spørger de.

I sådanne tilfælde hjælper vi aldrig, fordi vi tror det faktisk ville være meget forkert af os at prøve at påvirke et andet menneskes livs-form. I nærværende Kursus - for eksempel - står kundskaber til rådighed. Vi fremsætter vore meninger, vi fortæller hvad vi ved, men vi tvinger ikke andre til at tro på det, vi siger.

Gennemgår du imidlertid dette Kursus, må vi dog formode at du er indstillet på at lytte til hvad vi har at sige, hvis ikke så er det jo bare at lukke bogen i!

Hvis nogen spørger dig om din mening, så sig frem, men prøv ikke at overføre den til en anden. Når du så har givet din mening til kende, så glem det hele igen, for du ved jo ikke, hvilken vej i livet den anden tager. Hvis du vil tvinge andre til at gøre noget de ikke ønsker at gøre, så pådrager du dig måske noget af deres Karma - og det er jo muligt, der er tale om en rigtig ubehagelig Karma.

Vi vil gerne her sige noget om dyr. Mange betragter kun dyrene som nogle skabninger, der umælende går rundt på fire i stedet for to ben. Mange anser også dyrene for dumme, bare fordi de ikke taler engelsk, fransk, tysk, spansk eller dansk, men modsat må dyrene så også anse os mennesker for dumme! Hvis du er rigtig telepatisk, vil du vide at dyr også taler, og de gør det langt mere intelligent end mange mennesker. Nogle videnskabsmænd har, iflg. en nyere rapport i THE SCIENTIHC AMERICAN, opdaget at bierne har et sprog. Bier kan give hinanden meget detaljerede instruktioner, ja, de afholder sågar konferencer.

Andre videnskabsmænd fattede interesse for delfiner, og især blev de interesserede i delfinernes ejendommelige sprog - eller som de udlagde det, i de besynderlige lyde, de frembragte. Disse lyde blev optaget på bånd og blev derefter kørt igennem ved forskellige hastigheder. Ved afspilning i en ganske bestemt hastighed lød delfinernes 'tale' meget lig menneskelig tale.

Dyr er væsener som i specielle former er kommet til Jorden for at de kan udfylde og opfylde det hverv, der er mest passende for deres egen udvikling.

Vi har været så heldige at være blevet knyttede til to Siameserkatte som var helt fænomenale til telepati. Og efter lang tids eksperimenteren var det muligt for os at føre en samtale med disse to katte, næsten på samme måde som man samtaler med intelligente mennesker. Det er ikke altid lige flatterende at få at vide, hvad en Siameserkat mener om menneskene! Hvis man behandler dyrene som ligemænd, der bare har en anden fysisk form, kan vi komme dem meget nær, og man kan tale med dem på en måde som ellers ikke ville være mulig.

En hund for eksempel vil gerne være Menneskets Ven. En hund har ikke noget imod at lystre, så bliver den jo rost og smigret. Anderledes med en Siameserkat, der ofte ligefrem nærer foragt for menneskene, al den stund et menneske sammenlignet med en Siameserkat, faktisk er et meget handicappet individ. En Siameserkat har bemærkelsesværdige okkulte og telepatiske evner.

Så hvorfor ikke holde dig rigtig gode venner med din Kat, din Hund eller med din Hest? Hvis du ønsker det, hvis du inderligt tror på det, så kan du samtale telepatisk med dem!

Så nåede vi til vejs ende med dette Kursus, men håber vi ikke til vejs ende for vort bekendtskab. Dette Kursus er et praktisk Kursus som vi er overbeviste om, har vist dig, hvor ordinært, hvor simpelt eller ganske enkelt alle disse såkaldte "metafysiske fænomener" i realiteten er.


 

Utdrag fra flere Rampa-bøker finnes på internett: lobsang-rampa.net

På forumet i http://groups.yahoo.com/group/LobsangRampa får man tilgang til å laste ned nesten alle Rampabøkene i wordformat

RAMPA-HOVEDSIDE

Takk til Anita Brungott for denne boken!!