Menneskets åndelige (og usynlige -) struktur har - før den åndelige  vitenskaps fremkomst her i vesten (gjennom særlig Martinus kosmologi og teosofien)  - vært ganske så ukjent.

I Østen derimot, har dette "usynlige menneske" vært kjent i århundrer og særlig blandt de innvidde i de Tibetanske munkeklostere - og her følger første del av en bok forfattet av en åndelig vismann fra Østen - LOBSANG RAMPA. Han kom på en særdeles merkelig måte hit til vesten (se siste del av denne side om dette) hvor han skrev flere bøker om sitt liv som innvidd - og disse bøker kom ut i vesten først for ca. 40 år siden. Her er første del av boken DEN GAMLES VISDOM:

Så vældig mange mennesker kan ilde store ord. Så vældig mange mennesker ødelægger det hele ved at gå ind for "store ord".

Jeg kan lide små ord. Det er så meget lettere at udtrykke, hvad man mener, med små ord. Når man skal læse en bog på engelsk behøver man jo normalt ikke sanskrit eller hindustani eller kinesiske ord. Men visse mennesker kan nu lide store ord. Dette er et ærligt forsøg på at lave en ordbog over bestemte ord samt gå i detaljer med hensyn til betydningen af disse ord. I visse tilfælde kunne betydningen meget vel erstatte en monografi.

Monografi? Monografi? Hvad er en monografi? En lille afhandling over emnet kunne forklare det.

Men lad os komme videre med den lille ordbog, for det er det, der er af interesse.

Vi begynder med bogstavet A. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der kommer før, så det første ord er:

ABHINIVESHA:Dette angiver en besidderglæde, indskrænket til kærligheden til livet på jorden. Det er en binding til livets ting og en frygt for døden på grund af det tab af ejendele, som denne vil medføre. Gniere elsker deres penge, og de frygter døden, fordi denne vil skille dem fra pengene. Til de, der lider under denne særlige "sygdom", vil jeg sige, at det endnu ikke er lykkedes nogen at tage bare en krone med ind i det næste liv!

ACHAMANA: Dette er et ritual, der udøves af hinduer. Det er et ritual, hvori den troende renser sig ved at tænke på rene ting, mens han nipper til vand og stænker vand rundt om sig. På en vis måde kan det sammenlignes med spredningen af vand under den kristne ceremoni. Når hinduen har gjort dette, kan han trække sig tilbage til en fredfyldt meditationstilstand.

ACHARYA: Det er benævnelsen for åndelig lærer eller, om man vil, en guru. Acharya føjes ofte til til navnet på en værdsat religiøs lærer.

ADHARMA: Dette angiver mangel på dyd, mangel på retskaffenhed. Den stakkels fyr, der får påheftet denne benævnelse, afholder sig sikkert ikke fra nogen af De fem Afholdenheder.

AFHOLDENHEDER: Vi må afholde os fra, eller undgå at gørø visse ting, hvis vi skal bevæge os frem ad vejen mod det åndelige. Vi må undlade at såre andre, vi må undgå at sige løgne. Tyveri - vi må undgå tyveri, da det ændrer andre personers materielle balance, når man stjæler fra dem. Sensualitet? Det er en "uren" form for sex, og mens sex kan hæve og højne en, kan sensualitet ruinere en så vel åndeligt som finansielt!

Grådighed er en ting vi bør føle os skyldige over. Menneskeheden får penge eller evner for at kunne hjælpe andre. Hvis vi er grådige og nægter at hjælpe andre i tilfælde af virkelig nød, kan vi være sikre på at hjælp vil blive os nægtet, når vi er den nødig.

Hvis man kan ære De fem Afholdenheder - afholdenhed fra at såre andre, afholdenhed fra at lyve, afholdenhed fra tyveri, afholdenhed fra sensualitet og afholdenhed fra grådighed, så kan man leve i fred med verden, skønt det jo ikke er ensbetydende med, at verden er i fred med sig selv.

AFSLAPNING: Det er af største betydning, at en person er i stand til at slappe af, men få mennesker kan, fordi de er for utålmodige, for opsat på resultater uden at gøre noget

Man kan slappe af hvor som helst. Sid ned, skvat ned i en stol Undersøg (mentalt) dine muskler én efter én. Bøjes din fod i den mest naturlige vinkel? Findes der spænding i en lægmuskel? Og hvad med ryggen, sidder du virkelig i en stilling, som det ikke volder kvaler og smerter at opretholde?

Undersøg. dig selv mentalt på område efter område. Forvis dig om at alle muskler er afslappede - virkeligt afslappede. Er du sikker på, at alt er afspændt? Hvad så med ansigtet, hvorfor strutter din mund på den måde? Hvorfor presser du øjnene stramt sammen? Slap af! Afslap dine muskler. Forestil dig at du lige(nettop) er faldet ud af en' flyvemaskine, og du ligger spredt ud på jorden. Så ville du være afslappet! Hvis du kan slappe af i alle musklerne, så du ikke går rundt med en konstant muskelspænding, vil dit helbred blive bedre. Prøv det!

AGAMA: Et skriftsted, eller i Tibet en tantra. Begrebet kan bruges til at angive et arbejde, der uddanner en i det mystiske og metafysiske.

AGAMI KARMA: Dette er den korrekte vending for karma. Det betyder, at de fysiske og mentale gerninger man udfører med sin krop påvirker ens fremtidige inkarnationer. I den kristne Bibel er der en erklæring om, at som man sår, skal man høste, hvilket vil sige, at hvis man sår ondskab, høster man ondskab; men hvis man sår godhedens sæd og hjælper andre, vil man modtage det samme "tusindfold" igen. Sådan er karma.

AHIMSA: Det var den politik Gandhi fulgte, en politik af fred, af ikke-vold. Ahimsa er at undgå at skade nogen anden skabning i tanke, ord eller handling. Det er i virkeligheden en anden vending for: "Gør mod andre som du vil have, de skal gøre mod dig."

AI: Den kortest kendte måde for lige kærlighed til alle uanset race, tro, form eller farve. Når vi bliver i stand til helt at fuldkommengøre betydningen af ordet ai, da behøver vi ikke at blive i denne verden længere, da er vi for rene til at være her.

Nogle mener endvidere, at japa-mantraen er en ubevidst, eller rettere underbevidst bøn der betyder: Jeg er Det.

AJNACHAKRAEN: Dette er den sjette af den almindeligt accepterede fremstilling af syv af de kendte yogacentre for bevidsthed. I virkeligheden er der ni sådanne centre, men det ville være for vidtgående et studie i tibetansk lærdom at klare det her.

Ajnachakraen er lotusen i øjenhøjde, i dette tilfælde en lotus med kun to kronblade. Den er en del af den sjettesanselige mekanisme. Den fører til clairvoyance, indre visioner og kundskab om verdener hinsides denne.

AKASHA: Mange mennesker omtaler dette som "æter", men en noget bedre definition ville være: det som fylder alt rum mellem verdener, molekyler og alt andet.Materien hvoraf alt andet er skabt.

Det bør erindres, at denne materie er almindelig i hele vort eget planetære system, men det er ikke ensbetydende med, at andre universer har den samme materieform. Man kan sige, at den menneskelige krop består af blodceller, kødceller og, skønt på en anden måde, benceller.

AKASHISK: Dette ord bliver som regel brugt i forbindelse med De akashiske Optegnelser.

Det er svært overfor en tredimensional verden at skulle forklare det, der indtræffer i en verden af mange flere dimensioner, men det kan måske anskues på denne måde:

Forestil dig, at du er en filmfotograf, der altid har eksisteret, og altid vil eksistere, og at du har et ubegrænset forråd af film(eller videobånd som vi bruker i dag). Fra tidernes morgen har du filmet alt, hvad der er indtruffet, overalt, for alle og enhver, og du optager stadig film af ting der sker nu. Sådan fungere De akashiske Optegnelser. Alt det, der overhovedet er hændt, efterlader indtryk på æteren som lysimpulser gør det på film.

På grund af den mangedimensionerede verden, det registreres i, registreres yderligere de sandsynlige ting, der vil påvirke alle på jorden og udenfor jorden. Forestil dig, at du er i en by, du står på en gade, en bil kører forbi og forsvinder ud af syne, og du har ingen anelse om, hvad der vil ske med den. Men hvis du i stedet befandt dig oppe i en ballon og derfra kunne se vejen i sin fulde udstrækning, så ville du kunne se bilen fare afsted og muligvis også få øje på en hindring bilen ikke kunne undgå at kollidere med. I et sådant tilfælde ville du kunne se uheldet økomme til føreren, før denne var klar over det. Eller man kan betragte det ud fra en timetabel som eksempel. Man lav'er en timetabel for at angive muligheden for at et tog eller en bus, et skib eller et fly vil afgå fra et vist sted på et bestemt tidspunkt, og i følge timeplanen, som blot er en optegnelse af sandsynligheder, vil befordringsmidlet ankomme et vist sted på et bestemt tidspunkt. I næsten alle tilfælde vil dette også ske.

Man kan også anskue De akashiske Optegnelser ud fra dette eksempel: Hvis man i løbet af et øjeblik kunne rejse til en meget fjern planet, og man medbragte en speciel kikkert, ville lyset der kom fra jorden (husk lyset har en hastighed) måske vise, hvad der skete på jorden for hundred tusinde år siden. Med denne specielle kikkert, eller hvad det nu kunne være for et instrument, ville man altså kunne se, hvad der gik for sig på jorden for tusinder af år siden.

De akashiske Optegnelser går endnu videre end det, for de viser med stor sandsynlighed, hvad der vil ske. De muligheder en nation står overfor er meget mere sandsynlige, end dem et individ konfronteres med. Og de mennesker, der har fået en speciel oplæring, kan gå over i den astrale form og konsultere De akashiske Optegnelser for at se, hvad der er hændt, hvad der sker i en hvilken som helst del af verden, og hvad der er størst mulighed for, at der vil ske i fremtiden. Det minder meget om det at gå i biografen og se en film. I programmet kan man se, hvilken film der kjøres, og således indfinde sig for at se netop "sin" film.

AMULETTER: Mange mennesker anser amuletter for tom overtro; de betragter amuletter som små smykker, den lettroende køber i håb om at ændre sit held. Ja, hvis man går ind i en souvenirbutik og køber en amulet, kan man lige så godt kaste sine penge i grams. Men hvis man får en specielt tillavet amulet, det vil sige tillavet af en person der ved, hvordan det skal gøres, så er amuletten effektiv. Det betyder, at man skal opbygge en tankeform og lokalisere den i amuletten, på næsten samme måde som ægypterne beskyttede deres balsamerede faraoer.

Det vil blive nærmere omtalt under Talisman.

Dette er en chakra på hjertets niveau. Den har tolv kronblade af gylden farve. Når man kan se auraen, vil man til tider bemærke, at det gyldne har et skær af rødt over sig. Desuden kan den være stribet eller plettet af mørkeblåt, der viser personens forskellige sindsstemninger og udviklingsstadier.

Under dette anahata-center er der en anden manifestation af lotusen, en med et ottebladet arrangement, som bølger let når man mediterer.

Når man kan se auraen, kan man se lysstrålerne, der får den til at ligne Den blomstrende Lotus eller Hjulet, alt afhængig af synsvinklen.

Anahata chakraen er den fjerde' af de syv almindeligst kendte yogacentre for bevidsthed. Som allerede nævnt er der i virkeligheden mere end syv.

ANAHATA SHABDA: Dette betyder en lyd, der ikke egentlig bliver opfattet. I stedet er det indtrykket af en lyd, som ofte høres, når man har nået et vist punkt under meditation. Lyden er naturligvis den af mantraen Om.

ANANDA: Ren glæde. Glæde og behag ubesmittet af materielle begreber. Det tilkendegiver den lyksalighed man oplever, når man bevidst kan forlade sin krøp og fornemme den fuldstændige henrykkelse det er at være befriet, selv en kort tid, for det kolde og øde lerhylster den menneskelige krop på jorden er.

ANATMA: Anatma betyder: Dette er en illusionens verden. I denne verden, på denne jord, tror vi, at kun materielle goder er af betydning. Folk graver i skidt efter penge, skraber penge sammen i store stakke (nogen af dem!) Ingen har endnu taget en eneste øre med ind i det næste liv, men de fleste pukler stadig efter konkrete goder, som blot efterlades, når vi drager ind i det næste liv.

ANGAS: En tilkendegivelse af ting man må overholde for at kunne gøre fremskridt i åndelig frem får fysisk yoga. Man må langsomt tilegne sig den rette meditationsform, åndedrætskontrol, fremskreden meditations- og kontemplationsteknik. Man må også især huske Den gyldne Regel som lyder: Gør mod andre som du ønsker de skal gøre mod dig.

ANNAMAYAKOSHA: Dette store, lange ord betyder blot det fysiske skjold, kroppen, der omslutter sjælen. Når man vender tilbage til den fysiske krop efter bevidst at have været på det astrale plan, bruger man dog ikke dette ord til at betegne sine følelser for den kolde, klamme masse, man pine-fuldt må mase sig ind i; man bruger meget værre ord. Men - annamayakosha er det "tekniske" udtryk.

ANSIGT: Se engang på gennemsnitsmennesket betragt linierne og rynkerne i ansigtet, læg mærke til det anspændte og forvredne udtryk! Og når denne person tror han mediterer, får han et endnu mere forvredent udtryk. Dette er uheldigt, for man kan ikke meditere, når man er anspændt.

Hvis du opdager, at dit ansigt er ved at blive stift, prøv da at slappe af. Bøj kroppen forover, så ansigtet er parallelt med gulvet og vær sikker på, at ansigtsmusklerne er helt afslappede, så afslappede som overhovedet muligt. Sørg også for at læberne ikke er fast sammenpresset, munden må godt "stå let åben", hvis det er lettere. øjnene skal enten være ganske lidt åbne eller lukkede, men de må ikke være stramt tillukkede, da man så anspænder musklerne.

Slap af i hele ansigtet, forestil dig så, at du er en hund, der lige er kommet drivvåd op af vandet. Ryst hovedet kraftigt som en hund, så selv ørerne bevæges og håret bliver forpjusket Gør, det adskillige gange, lad som om du har vand i ansøgtet og du må ryste det af med markante bevægelser. Gør dette og det vil virkelig ruske op i dine muskler.

Når du har gjort det adskillige gange sæt dig så ret op og ned og stræk din hals så langt opad som du kan. Forestil dig, at du er en giraf eller en af de indfødte kvinder, der anbringer ringe omkring halsen, så den kan blive længere.

Når du har strakt hovedet så langt opad som du kan, så pres det så langt ned mod skuldrene som muligt, helt ned i skuldrene, så halsen rigtig bliver presset sammen. Stræk hovedet op igen og pres det så atter ned. Gør dette flere gange, mens du hver tredje gang ryster'hovedet kraftigt som en hund. Dette vil hjælpe dig mere end du tror.

ANTAHKARANA: østlig filosofi, vedanta filosofi, bruger dette ord, når der henvises til forstanden, som den bruges til at kontrollere det fysiske legeme.

APANA: Nogle af ordene fra det fjerne østen er bemærkelsesværdig klare i deres betydning. Sanskrit er ikke bundet af konventioner som så mange vestilge sprog. Vi kan ikke altid benytte de samme betydninger, så lad os blot slå betydningen af apana fast som alt det, der har at gøre med ekskretion, de forskellige "udmundinger", processer o.s.v.

I auraen synes den meget passende som en mørk rød, eller mørk brunligrød farve, der snor og vrider sig for så at svulme op.

APARIGRAHA: Dette er den femte af Afholdenhederne. Den angiver, at man bør vælge Middelvejen i alle anliggender; ikke være for god, og naturligvis ikke for slet, undgå yderlighederne og være i balance.

ARHAT: Arhat er en der har opnået den perfekte forståelse for det, der findes hinsides livet. Ordet angiver, at man har givet afkald på opfattelsen om:

1. Kroppen er vigtig.

2. Usikkerhed hvad angår valget af den rette vej.

3. Afhængighed af strenge regler.

4. Sympatier stammende fra en ufuldkommen(svak) hukommelse om en tidligere tilværelse.

5. Antipatier stammende fra en ufuldkommen hukommelse om en tidligere tilværelse.

ASANA: Dette er en positur eller en siddestilling som bruges, når man forbereder sig på meditation.

De Store Mestre kom aldrig med regler om, hvordan man skulle sidde, de erklærede blot, at man skulle sidde så behageligt som muligt. Men siden de tider har forskellige personer, som på ingen måde er Store Mestre, forsøgt at skabe sensationer, forsøgt at opreklamere deres egen selvopreklamerede status ved at påbyde deres yogastudenter, at hengive sig i alle tænkelige former for vanvittige og fantastiske forvridninger.

Det eneste man skal sørge for, når man vil meditere, er at man sidder behageligt, så indtager man nemlig den rette stilling. Det betyder ikke noget, om man sidder med korslagte ben, eller med benene stikkende lige (rett) ud eller ned. Det eneste der kræves af stillingen er, at den er behagelig.

ASAT: Asat er alle de ting, der er uvirkelige eller illusoriske. Dette er illusionens verden, uvirkelighedens verden. Åndens verden, sjælens verden, er den virkelige verden.

Det modsatte af asat er sat, det vil sige de ting der er virkelige.

ASHRAMA: Ashrama er et sted, en bolig, hvor lærer og elever residerer Det bliver ofte brugt til at betegne en eneboerhytte, men det kan også bruges til at angive de fire hovedstadier, livet på jorden opdeles i. De fire stadier er:

1. Elever, der lever i cølibat.

2. Den gifte person, som følgelig ikke lever i cølibat Personen behøver ikke være elev.

3. Tilbagetrukket liv og kontemplation.

4. Klosterliv, og livet i et kloster er som bekendt ensbetydende med et liv i ensomhed. t ensbety

ASMITA: Indbilskhed, egoisme og et uudviklet menneskes opstøltede stolthed. Efterhånden som en person udvikler sig, forsvinder asmita.

ASTEYA: Navnet på den tredje af Afholdenhederne. Den tredje af Afholdenhederne formaner om ikke at stjæle, og når man er advaret, er det ensbetydende med, at man hverken må stjæle i tanke eller handling. Man må heller ikke begære en anden persons ejendom.

ASTRAL: Dette er en vending, som hovedsageligt bliver brugt til at beskrive det sted eller den tilstand man når, når man er ude af, sin krop. Det er et sted, hvor man kan møde sine venner, venner der er gået videre efter at have forladt kroppen ved den såkaldte død. De opholder sig nu der for at tilrettelægge deres reinkarnation.

ASTRALREJSER: Når en person lægger sig for at hvile, afdæmpes kroppens fysiske mekanismer. De fysiske funktioners tempi nedsættes, men den astrale form, eller sjæl, eller ego, eller atman, hviler ikke i kroppen, men går ud af kroppen, ud på det astrale plan.

Man kan sidestille det med dette: Når man går i seng, tager man sit tøj af og lægger det til side. På samme måde lægger astrallegemet det fysiske legeme til side.

Det er værd at bemerke, at der er forskellige planer eller stadier i den astrale verden. På det astrale plan kan man bevæge sig fra sit fødeland til forskellige egne af den fysiske verden,. Man kan bevæge sig fra England til Australien, eller fra Australien til Kina, eller hvor som helst man ønsker at rejse hen. Det afhænger af, hvad man skal, og hvordan man bruger sin astraltid.

En person, der er stærkt udviklet og muligvis lever sit sidste liv på jorden, har altid travlt på det astrale plan, og jo mere udviklet en person er, desto længere rejser han i det astrale.

At rejse på det astrale plan er let, forudsat man gør en indsats. øvelse er det eneste krav der stilles, eller man bør måske sige, øvelse og tålmodighed. Alle andre dyr kan gøre det, ligesom, alle dyr har evner for clairvoyance og telepati.

Det bør også nævnes her, at den astrale verdens paradis i visse tilfælde kan være en skærsild for dem, der ikke har opført sig korrekt på jorden! Mennesker mødes i døt astrale og planlægger det, de vil foretage sig i det fysiske. Uheldigvis glemmer så mange deres storslåede intentioner og gør kun det, der passer dem.

Det kan varmt anbefales at dyrke astralrejser, da det indebærer den mest vidunderlige følelse, man kan forestille sig. Det er fortryllende at stige op for enden af Sølvtråden og betragte jordens byer under sig og så muligvis fare ud i rummet og se ned på andre verdener. Eller hvis man helt forlader den fysiske verden, kan man drage til de metafysiske verdener og se og tale med mennesker, der har gjort det forud for en selv.

ATMA: Nogle mennesker kalder det atman. Vedantisk filosofi betragter atma eller atman som den øverste ånd, overselvet, egoet eller sjælen. (overbevisstheten - X2 - med Martinus' ord. R.Ø.anm.).

AURA: Ligesom en magnet er omgivet af et kraftfelt, har kroppen også kraftlinjer. Men disse kraftlinjer har forskellige farver, farver der dækker et langt større spektrum, end det menneskelige øje kan fatte uden hjælp af clairvoyante evner.

Aurafarverne stråler ud fra kroppens vigtigste centre og forenes for at danne en hvirvlende æggeformet masse med den butte ende foroven. En god aura kan strække sig op til seks fod ud fra besidderen.

En trænet clairvoyant kan ved at betragte auraens farver afsløre begyndende sygdom. Man vil nok engang opfinde instrumenter, så man kan studere auraen i farver (det vil sige, så ikke-clairvoyante kan se den), og ved at anvende et passende heterodyn-signal vil mangelfulde farvetoner ved auraen kunne kureres.

Auraen må ikke forveksles med det æteriske som omtales under Æ.

AVASTHAS: Et ord som betegner de tre bevidsthedstilstande, som er:

1. Den opvågnende tilstand hvor man er i kroppen, men blot er mere eller mindre bevidst om tingene, der foregår omkring én.

2. Drømmeverdenen i hvilken sindets fantasier blander sig med virkeligheden, oplevet under selv delvise astralrejser.

3. Kroppens dybe søvn, hvor man ikke drømmer men er i stand til at rejse på det astrale plan.

AVATAR eller AVATARA: Dette er en meget sjælden person nutildags. Det er en person, der ikke har nogen karma, en person der ikke nødvendigvis er menneskelig, men en der antager menneskeform for at hjælpe menneskene. Man har bemærket, at en avatar (maskulin) eller avatara (feminin) altid er højere end mennesker i almindelighed.

I den kristne Bibel læser man om engle, der stiger ned til jordens helveder, for at de kan komme den lidende mennskehed til undsætning.

Avatarer dukker op ved lejligheder, hvor verden er i fare, eller når menneskeheden som art betragtet er truet. Man genkender sjældent avatarerne, da de ofte må gennemgå store lidelser. De er rene, og hvis de ikke er i stand til at tage visse lidelser, kan de ikke forblive på jorden. Man kan sammenligne dem med dybhavsdykkere, som er nødt til at påføre sig blylodder for at kunne synke ned i dybderne af det mørke og gådefulde hav.

Man vil ikke kunne genkende avatarer, med mindre man er meget ren, for de råber ikke op om deres fuldkommenhed i radio eller fjernsyn, ej heller siger de, at hvis man læser dette eller hint, så er man sikker på at komme ind i himmelens højeste riger!

AVESHA: Denne interessante tilstand betyder, at gå over i en andens legeme. Til tider vil en avatar være nødsaget til at tage, en andens krop i besiddelse for at kunne udføre et specielt erhvérv. (I dag omtales dette ofte som "walk-inn". R.Ø.anm.) Men en sådan besiddelse kommer kun i stand, når den oprindelige besidder har givet sit samtykke. Efter cirka syv års forløb, aldrig mere, har avataren ændret alt i kroppen, hver celle, hver molekyle, og kroppen bliver derfor virkelig hans.

To punkter af interesse - visse mennesker vil sige: "Jamen, hvordan kan en molekyle ændre sted? Svaret er naturligvis at selv i en simpel proces som elektroplettering (elektrolyse) bliver molekyler sendt fra den ene elektrode til den anden. Således kan selv uædelt metal dækkes med det pure guld.

Det andet punkt - ofte vil en avatar overtage en allerede voksen persons krop. Årsagen er den, at en avatar ikke må spilde tid på at fødes og vokse op gennem barndommens smertefulde stadier.

AVIDYA: Avidya er en form for uvidenhed. Det er den fejltagelse og misforståelse at betragte livet på jorden som det eneste liv, der betyder noget. Jordelivet er blot at ligne med livet i et klasseværelse; livet hinsides (etter) dette er det, der betyder noget.

På andre planeter, i andre universer eksisterer der væsener, som i visse tilfælde ikke er så intelligente som mennesket, og i andre tilfælde er uendeligt mere intelligente end mennesket. De følger måske ikke det menneskelige mønster i kropsform, men de er alligevel sansende væsner.

BEHAG og SMERTE: Mekanismer bliver styret, hastighedsstyret For eksempel 'styres 'eller kontrolleres en grammofon, så hastigheden begrænses, og den drejer i en konstant fart, så pladen afspilles i den rette højde og hastighed.

Mennesker har også "styrere", og menneskenes styrere eller kontrollører er i den ene ende behag, og i den anden ende smerte. Hverdagsmennesket lever et eller andet sted imellem de to yderpunkter, det lærer at undgå smerte, så det kan opleve behag gennem mangel på smerte. Til sin store sorg lærer det også, at en vis form for behag skaber smerte. I menneskets tidlige stadier hersker der en letargi og modvilje mod at ydé noget; det nærer et ønske om ikke at gøre noget. Vildmanden vil ikke jage, før han bliver angrebet af sultens smerte. Efter at have opdaget, at føde bringer behag, er han tilbøjelig til at forspise sig, men finder da ud af, at dette fremkalder smerte.

Behag, smerte, behag, smerte. Cyklen af behag der skifter med smerte lærer en det, som kan være, og det som ikke kan være. Ved at opleve behag, der ændrer sig til smerte, lærer mennesket at ophøre med frådseri og ødselhed, før behaget bliver fortrængt af smerte, og følgelig er det begyndelsen til en form for intelligens.

Adepten lærer ikke at efterstræbe det store behag, da han så vil opleve den, store smerte. Han lærer at han må bevare et ensartet temperament, så han ikke overvældes af behag eller smerte. Således lærer han kontrol over sin krop, og ved at opnå kontrol over sin krop bliver han i stand til at rejse i det astrale, til at mestre clairvoyance, og forudsat han gør fremskridt, vil han senere opnå frigørelse fra kroppen, så han kan mures inde i en eneboercelle - muret inde i årevis uden lys - med føde bragt til sig hver anden eller tredje dag. Resten af tiden er han frigjort fra kroppen, og hans astrallegeme hæver sig over bjergene, over havene og over landene. Ved således at være frigjort kan han besøge alle verdens lande, og intet er ham hemmeligt. Han oplever statsråd og hemlige møter som en lydløs, usynlig ånd, der alligevel er opmærksom på alt, hvad der sker. Men en sådan person er ikke permanent adskilt fra kroppen, før døden løsriver Sølvsnoren.

BERØRINGSSTEN: For mange århundreder siden da verden var et meget viisere sted end nu, før albylernes tidsalder, da havde præsterne og de viise metoder til at berolige personer, der var nervøse eller irritable eller på anden måde var ved siden af sig selv. De lavede "beroligende berøringssten". Disse meget specielle sten var formet på en særlig måde, således at man ved at gnide blidt på dem oplevede en behagelig håndgribelig fornemmelse, der beroligede en besværet hjerne, forebyggede forskellige lidelser og hysteri. Det bliver nærmere omtalt under "Sten".

BEVIS: Det er en sørgelig kendsgerning, at så mange kræver bevis for alt. Hvordan ved du, at der er en Gud? Svaret er: det gør du ikke, ikke så du ville kunne "bevise" det for et materialistisk indstillet publikum. Man må tage sin tro på en Gud som en tro man nærer, en tro på at Gud er til, og man kan ikke gå ud over det, så længe man eksisteder i kødet.

Hvordan ved du, at der er et "liv efter døden"? Hvordan ved du, at der er en astralverden, hvor vi kan møde venner og forberede os på et bedre liv? Med mindre man bevidst kan rejse på det astrale plan, må man også acceptere det fordi man tror på det. Mennesker, der har været "hinsides" efter eget ønske, og husker det helt, har ingen tro; i stedet har de viden, de erkender visheden af det, der før var et spørgsmål om tro alene.

Den tibetanske holdning til "bevis" kan anskues fra denne vinkel: Det som er, behøver intet bevis. Det som ikke er, kan ikke bevises. Derfor er det ikke korrekt at kræve eller give bevis.

Noget af det sværeste, vi må kæmpe imod, er det fortsatte ønske om bevis. Det stadige krav på bevis gør det umuligt for os at gøre virkelige fremskridt. De der kan skabe psykiske manifestationer kan sjældent gøre det under etablerede videnskabelige forsøgsbetingelser, da den dominerende atmosfære af mistænksomhed, vantro og antipati hæmmer de. højere svingninger, som er nødvendige for virkeliggørelsen af sådanne materialisationer.

Såkaldte selvbestaltede forskere har sjældent kvaliteter eller kvalifikationer til at udforske det åndelige eller såkalte okkulte. Folk behøver ikke at tro, og heller ikke at tvivle. Alt hvad der kræves er en åben tankegang og et ønske, et oprigtigt ønske om at udforske uden fordomme.

BHAGAVAD GITA(solens gudelige sang): Dette er et af Indiens største hellige skrifter, i hvilket en virkelig oplyst lærer omtaler det, der ikke bør ændres. Denne bogs atten kapitler omtaler hvert aspekt ved menneskelivet, og viser hvorledes man ved at bruge sit egos fysiske, emotionelle, mentale og åndelige evner kan opnå sand harmoni i krop og ånd.

Denne bog lærer, at kun sand harmoni kan bringe mennesket frem mod guddommelighed og derved opnå befrielse fra fødslen, opvækstens, dødens og genfødslens hjul.

Ordenes egentlige betydning er: Bhaga, solen. Vad betyder gude-lig. Gita betyder sang.

BHAGAVAN: En vending der betegner ens personlige gud. Den gud vi tilbeder, uanset hvilket navn vi bruger; i forskellige dele af verden bruges forskellige navne for den samme gud.

Det er guden med de seks egénskaber, som er:

1. Magt og herredømme.

2 Kraft

3. Pragt.

4. Herlighed.

5. Visdom.

6. Forsagelse.

BHAJAN: En form for tilbedelse af ens gud gennem sang. Det refererer ikke så meget til talte bønner men især til sang. Man kan nynne bønner, og det vil være bhajan.

Et eksempel er salmesangen i den kristne religion.

BHAKTA: Bhakta er en der tilbeder Gud, en guds-følger. Igen må det understreges, at det kan være en hvilken som helst gud. Det angår ikke nogen særlig tro eller religion, men er en fællesbetegnelse.

BHAVA: Dette er væren, følelse, eksistens, emotion.

Blandt mennesker er der tre stadier af bhava:

1. Pashu-bhava er den laveste gruppe mennesker, der udelukkende lever for sig selv og deres eget velbehags skyld. De tænker ilde om andre og handler ligeså mod dem. De har kun interesse for deres egen sociale eller finansielle fordel, og de hjælper aldrig andre på nogen måde. Det er mennesker på det laveste udviklingsstadium.

2. Vira-bhava er mellemgruppen. De har ambitioner og ønsker om at gøre fremskridt. De er stærke og viser til tider megen energi. Uheldigvis er de selviske og dominerende, når de tror at en anden får mere end de selv. De hører til den type, der vil være "velgørere" - ikke for at hjælpe andre, men for at de kan blive kendt for at være store og hellige mennesker, der altid er parat til at hjælpe mennesker i nød. I virkeligheden er det en meget falsk politik at have med velgørere at gøre, da de er selviske, egocentriske personer der har langt igen.

3. Denne gruppe, divya-bhava, er en meget bedre type; harmoniske mennesker der er eftertænksomme, uselviske og virkelig interesseret i at hjælpe andre på en uselvisk måde. De vil lægge store anstrengelser for dagen for at hjælpe dem, der ønsker det, og de gør det ikke for egen vindings skyld. Bedrøveligt nok er denne gruppe i mindretal for øjeblikket

BODHA: Bodha er den kundskab, der kan bibringes den person, der undervises. Man tilskriver også udtrykket betydninger som visdom og forståelse.

Man kan undervise en person via en lærebog, og en vis viden vil så kunne absorberes, men den virkelige kundskab bliver ligesom "gnedet af" læreren og overført på eleven. Det er kundskab der opnås ved at efterligne læreren.

BODHI: Et buddhistisk ord der angiver, at man har en klar værdsættelse af naturen, af det som ligger hinsides dette liv. Det er fuldkommen viden, fuldkommen forståelse af at vi i kødet er blotte opdigtelser i egoets fantasi, dannet med det formål at erfare og opleve.

BRAHMA: En hindugud, ofte fremstillet med fire arme og fire ansigter og holdende forskellige religiøse symboler. Men der er en anden brahma. Brahma - det er en tilstand. Det tilkendegiver at alt befinder sig på et stadium, hvor forandring opnås gennem tanken om alle inkarnerede erindringer, erindringer som skaber og former nutiden og fremtiden, og det betyder "at vokse", akkurat som alle levende væseners erfaring konstant vokser.

BRAHMACHARI: En som har aflagt de første klosterløfter. Eller det kan være en åndelig person, der har hengivet sig til helligholdelsen og udøvelsen af en form for religion, men som endnu ikke har aflagt nogen særlige klosterløfter.

BRAHMACHARYA: Dette er den fjerde af Afholdenhederne. Indeholdt i denne fjerde er tankens renhed, renhed i ord, og handling. Det er en indvielse, hvori man aflægger løfter, en cølibattilstand hvor igennem man kan opnå den nødvendige erfaring i rejser på det astrale plan. Det skal nævnes, at den sidstuævnte tilstand indeholder fire adskilte stadier. Det første er det hvor den enkelte styres af en lærer.

BRAHMALOKA: Det er det eksistensplan, hvortil de der har haft lykke i jordelivet drager, så de kan kommunikere med andre på det næste eksistensplan. Det er et stadium, hvor man lever i guddommelig kommunikation, mens man mediterer over og forbereder sig på nye oplevelser.

Det er i virkeligheden en tilstand, hvor man kommer til Hukommelsernes Hal og rådfører sig med De aikashiske Optegnelser; så man kan se hvad man har udrettet i det sidste liv på jorden, og hvad der ikke er blevet udrettet.

Det er her, man kan rådføre sig med dem, der sidder inde med den store erfaring, så man kan planlægge sin næste inkarnation, afhjælpe manglerne ved den sidste - samt gøre yderligere nogle skridt imod overvindelsen af sin karma.

BRAHMA-SUTRAER: Alle disse ord kommer fra Indien, og brahma-sutraerne er meget berømte aforismer, der giver os upanishadernes principielle læresætninger. Upanishadern

vil blive omtalt under U og under V.

Det er en beklagelig kendsgerning, at hver oversætter og kommentator, især i den vestlige verden, indskyder sine egne meninger i oversættelserne og kommentarerne; folk er ikke tilfredse med blot at oversætte. Derfor er det at den ene oversættelse af brahma-sutraerne ikke altid stemmer overens med den anden, og med mindre man kan se den oprindelige ved hjælp af De akashiske Optegnelser, kan man blive ledt sørgeligt på vildspor.

BUDDHA: Buddha er ingen gud, det er en person, som det er lykkedes at gennemleve eksistenscyklen, og som nu ved at have overvundet karma er parat til at bevæge sig videre til et andet eksistensplan.

En buddha er en person, der er blevet frigjort fra kødets lænker. Den der oftest henvises til som "buddhaen", hed i virkeligheden Siddharta Gautama. Han var en prins, der levede i Indien for godt femogtyvehundrede (2500) år siden. Han frasagde sig alle materielle goder for at søge efter oplysning. Han fandt Nirvana, hvilket ikke betyder, som normalt oversat, alt fuldt af intet. Nirvana bliver omtalt uunder N.

Hver og en af os burde stræbe efter at opnå buddhatilstand. Det er en tilstand af væren, en ophøjet tilstand af væren. Det er ikke en gud.

Folk i vesten forvirres ofte af "De Tusind Buddhaer". De tror, at der er mindst tusind guder, hvilket naturligvis er for fantastisk til endog at være skørt.

Buddhatilstand er en tilstand af væren. Man kan opnå buddhatilstand uanset ens stilling og position i livet. Prinsen og skraldemanden(søppel-) kan hver især blive rene og hellige. Nede på denne jord er vi som skuespillere på en scene, og vi vælger den retning eller status som vil være til størst hjælp for os i opnåelsen af den viden, vi må tilegne os. De Tusind Buddhaer betyder, at man kan opnå buddhatilstand på tusind måder.

Hvorfor tusind? Ja, tænk på den lille dreng, der siger: "Min far? Ah! Han har flere millioner af dem!" De tusind er altså blot en talemåde. Buddha er et symbol, ikke et udskåret billede af en gud. Buddhafigurerne skal kun minde os om, hvad vi kan blive, hvis vi ønsker det og hvis vi arbejder for det.

BUDDHI: Et ord der betyder visdom. Vi må hele tiden gøre os klart, at visdom og kundskab (viden) er to helt forskellige ting. Visdom kommer af erfaring; man kan tilegne sig kundskab uden samtidig at opnå den visdom, der gør os i stand til at anvende kundskaben. Vi må opnå buddhi som en visdom, før vi kan gå videre til buddhatilstanden, som er visdom og viden.

BUDDHISME: Ofte omtaler folk buddhismen som en religion. I virkeligheden ville det være langt mere korrekt at sige, at det er en livsopfattelse, en levemåde, en måde at tilbringe tiden på jorden på, så vi ikke vil såre nogen samtidig med, at vi opnår åndelig fremgang for os selv på den hurtigste og mindst anstrengende måde.

Her er forskellige ting som man må gøre, og forskellge ting man ikke må gøre. Buddhisterne omtaler dem som De Fire Ædle Sandheder:

1. Der findes lidelse, og der er en grund til denne lidelse. Lidelse kan overvindes, og det er en vej til fred.

2. Nirvana. Forstand og materie befinder sig i en tilstand af konstant forandring. Forstanden får ånden, sjælen, til at synke ned som i klæbrigt ler. Træk intellektet tilbage og man opnår nirvana og frigøres derved for lidelse og en stadige genfødsels cyklus.

3. Den Ottedobbelte Sti, som er:

De rette synspunkter.

Den rette stræben.

Den rette tale.

Den rette opførsel.

Det rette erhverv(virke/jobb).

Den rette anstrengelse.

Den rette tankegang.

Den rette kontemplation.

I de fleste religioner, eller livsopfattelser, er der forskellige grene. Akkurat som den kristne tro har en hel horde af forskjellige forgreninger, lige fra "The Plymouth Brethren" til den romerskkatolske tro - forgrener den buddhistiske skole sig i to hovedstrømninger - der er hinayana, som betyder den smalle vej, og mahayana som betyder den brede vej. Først-nævnte er temmelig streng, den har et snævert syn på verden, den henviser til opnåelsen af personlig hellighed gennem afsondrethed og æstetik. Det er virkelig en hård levemåde.

Den anden, mahayana, foretrækker at følge forskrifterne om Guatama Buddha som en guddommelig inkarnation.

Man kan sige, at den ene af disse maner en person til at gøre fremskridt gennem egne anstrengelser, mens den anden siger, at man kun kan arbejde og gøre fremskridt ved at følge en andens nøjagtige og ufravigelige eksempel.

BYEN MED DE NI PORTE: Mange bøger om det okkulte eller metafysiske refererer til Byen med de Ni Porte. Det er en foranstaltning, der skal hindre dem, der forsøger at studere den okkulte litteratur uden oprigtig interesse, uden oprigtig viden om emnet. Det er en foranstaltning der skal blænde den overfladiske - den uengagerede - den der blot er nysgerrig.

Byen med de Ni Porte er naturligvis den fysiske krop, som har ni hovedåbninger, to øjne, to ører, to næsebor osv. Vi behøver ikke at gå i détaljer med de andre åbninger.

Gennem hver af de ni porte kan der komme fjender der vil sabotere ens fremskridt. For eksempel kan et godt menneske fristes af "fjenden", der kommer ind gennem øjnene, han vil måske se noget, der stimulerer de forkerte ønsker, ønsker han troede han havde overvundet. Han vil måske opdage, at "fjenden" trænger ind gennem næseborene, når han fornemmer dufte der i utilbørlig grad vækker hans grådighed. Det bør dog også bemærkes, at det er muligt at gøre tilfredsstillende fremskridt ved brugen i stedet for misbrugen af de ni porte.

BØNN: Folk beder hver søndag og glemmer så alt om bøn resten af ugen, og så ler de kristne ad buddhisterne, der gentager mantraerne. En bøn er en mantra, en mantra er en bøn.

Formålet med bøn er at vække sin egen mægtige under-bevidsthed, og få den dovne fyr til at arbejde, få den dovne fyr i gang med at stimulere de dele af kroppen eller sjælen som giver os kraft til at gøre det vi beder om at andre vil gøre.

Når vi beder meddeles budskabet til vores "lille mester" - overselvet, og hvis vores overselv føler at det vi har bedt for er essentielt for den forhåndenværende opgave, så kan vi modtage nogen hjælp i virkeliggørelsen af vores ambition.(mer om dette med bønn sier Rampa i linken her).

CHAITANYA:En tilstand der opstår, når den åndelige bevidsthed netop er blevet vakt, og man er aktiv og parat til at gøre fremskridt ved at tage de første skridt til at efterlade den kausale krop bag sig.

At opnå chaitanya betyder hårdt arbejde, indgående studier, konstant meditation og kontemplation. Når betingelserne er rigtige, bliver de seks chakraer stimuleret og "bevidste" og bibringer én klarhed om sin skæbne samt forståelse for det der må være tilstede før man virkelig kan gøre fremskridt.

CHAKRAER: Vi bør koncentrere os om de seks chakraer. Langs rygraden, som hjul stukket på rygsøjlen, sidder de seks chakraer eller centre for psykisk bevidsthed. Der er forskjellige centre som holder vores kausale krop i forbindelse med vore højere kroppe, i forbindelse med vore højere centre.

Nogle mennesker foretrækker at kalde disse chakraer lotuser. Andre kalder dem hjul. Nogle religioner laver et steriliseret symbol, som man kan genkende som et hjul eller en lotus afhængig af ens poetiske fantasi.

Der er seks chakraer langs rygraden og en syvende i midterhjernen. Der er to til - så der ialt er ni - men de fleste mennesker har endnu ikke nået det stadium, hvor de kan assimilere viden om ni, så vi holder os til de ortodokse syv.

Når man kan se auraen, kan man se alle farverne svinge ud fra de forskellige chakraer, og naturligvis er farverne på de forskellige former for emanationer forskellige for mand og kvinde.

Den første chakra er ved enden af rygraden, nær endetarmens udmunding. Den anden er på niveau med genitalierne, den tredje er ved navlen, den fjerde cirka på højde med hjertet, den femte befinder sig ved halshøjde, og den sjette er ved øjenbrynshøjde.

Mytologien hævder, at det lavere menneske, det uudviklede menneske - har sæde ved den laveste del af rygraden, og før mennesket kan hæve kundalini-kræfterne op til hjerte-chakraen, før vil det ikke kunne gøre fremskridt. Mennesket skal sende sine åndelige kræfter ind i den sjette chakra, før det vil være i stand til at gøre virkelig tilfredsstillende fremskridt. Og når man kan bevæge sig ud over den syvende, så ved man helt sikkert at man lever sit sidste liv på jorden.

CHAN: Chan betyder miditation. Det er et ord, der bliver brugt af de japanske zenbuddhister.

Oprindeligt var ordet channa og det tilkendegav da at den pågældende person havde oplevet øjeblikkelig opfattelse af sandheden. Man kan sige at en person der havde haft channa havde haft en åbenbaring.

CHANG: Det modsatte af kunstig, det modsatte af abnormitet Det der er fuldstændig normalt, helt almindeligt. Det er et ord der stammer fra taoisterne.

CHANISME: En teori ifølge hvilken man kan opnå buddhatilstand gennem pludselig oplysning, gennem et pludseligt åbenbarende lysglimt. De der dyrker chanisme fordyber sig i konstant meditation over principperne og forskrifterne i de Evige Sandheder i håbet om at modtage denne pludselige åbenbaring.

CHENG: Den ærlighed og oprigtighed, der er fastboende i ens sande selv. Man må tillade cheng at vokse og åbenbare sig selv, før man kan gøre nævneværdige fremskridt.

Hvis vi skærer grådighed, lyst og selviskhed bort som den hårde skal omkring en nød, kan vi komme ind til kernen.

Mennesket er omsluttet af en hård skal, og det må ryste denne skal af, før det kan gøre fremskridt.

CHI: Chi er vital kraft. Alt hvad der kommer indenfor materiens sfære. Der er chi åndedrætskraften, som på det laveste plan svarer til den æteriske kraft, og på et højere plan, til den auriale kraft.

CHIT: Bevidsthed, en temmelig tom form for bevidsthed. Det er en mangel på nogen udpræget klarhed. Man kan sige, at det er at være bevidst uden at have noget specifikt formål med den bevidsthed, uden at lære noget med den bevidsthed.

CHITTA: Chitta er det lavere sind. Sindet opdeles i tre dele. Den første er manas, den anden er buddhi og den tredje er ahamkara. Den første er naturligvis den laveste.

Alt hvad der kommer ind i den lavere del, går videre til underbevidstheden til oplagring og sortering til mulig senere brug. Det bør huskes, at i vores underbevidsthed har vi viden om hele menneskeheden, men på grund af vor ufuldstændighed har vi en meget ufuldkommen hukommelse, hvilket vil sige at vi ikke kan få fat i al den viden vi sidder inde med.

CLAIRVOYANCE: Sand clalrvoyance betyder at ens astrallegeme kan komme ud af den fysiske krop og "se" i dimensioner, som ikke kan opfattes i den fysiske form.

Det "almindelige" menneske kan kun se de ting, der eksisterer indenfor det fysiske synsfelt. Hvis det ser sig omkring i et værelse, vil det måske se en stol, et bord og en væg - men det der findes i værelset - på den anden side af væggen - det befinder sig udenfor det "fysiske" synsfelt. Ved clairvoyance kan man se gennem væggen, som om der ingen væg var, og for dem med mindre udviklede evner, ser det ud som om der var en svag dis i stedet.

Når man går ind i sit astrallegeme, kan man rådføre sig med De akashiske Optegnelser og se en hvilken som helst begivenhed der er hændt, eller en hvilken som helst begivenhed der er ved at indtræffe. Man kan også se det der sandsynligvis vil ske i fremtiden - det vil sige, man kan se om en mand vil få en god eller dårlig skæbne.

Clairvoyance kan udvikles, det er mænd og kvinders ret, og før mænd og kvinder blev så egoistiske og brugte kræfterne til egen vinding var alle clalrvoyante.

DAMA: Dama er et ord, der henviser til dæmpningen af de ti sanse- og handlingsorganer, for det er klart at før man kan afdæmpe disse - før kan man ikke meditere og kontemplere på tilbørlig vis. At nå Dama er en af de Seks Færdigheder som vil blive omtalt under S.

DEVA: En deva er et guddommeligt væsen, en der befinder sig langt over mennesket. Enhver der har nået den nødvendige grad af oplysning og renhed og som ikke længere er på denne jord - kunne være en deva.

Naturånder og menneskeskabte tankeformer er ikke, og kan aldrig nogen sinde blive devaer af den menneskelige type, skønt naturånder og dyreånder naturligvis har deres egen deva-gruppe.

DHANURASANA: Nogle mennesker kan af mærkværdige grunde lide (like) at forsøge forskellige stillinger. Skønt jeg aldrig har oplevet at de har været til nogen nytte, så er der en her som du kan forsøge, hvis du føler at du bør give en doktor eller en kiropraktor en håndsrækuing. Forvis dig om at venner kender hans telefonnummer, før du begynde?!

Denne dhanurasana er en yogastliiing, der til tider også kaldes bukstillingen. Hvis du virkelig vil prøve den, så læg dig ned med ansigtet mod gulvet, træk benene tilbage mod nakken så du kan få fat i dem med hænderne. Træk så godt til så dit hovede og bryst hæves fra gulvet.

Træk endnu hårdere, så dine ben og det meste af lårene også løftes fra gulvfladen. Så kan du vugge ret så idiotisk på en noget ømfindtlig del af din anatomi. Prøv dette nogle gange og forsøg så bagefter at finde ud af meningen med det. Det bør her bemærkes, at man kan klare sig særdeles glimrende uden alle disse gymnastiske forvridninger, som blot er et tegn på ekshibitionisme.

DHARMA: Dette ord kan indeholde begreber som fortjeneste, høj moral, retskaffenhed, sandhed samt være en livs-opfattelse. Dets sande betydning er imidlertid: Det som indeholder din sande natur.

Det betyder, at man bør vælge en bane i livet og så holde sig til denne uden at slakke på de store krav, man en gang har stillet sig.

Indenfor buddhismen betyder dharma det at følge den Ædle Ottedobbelte Sti.

DHAUTIS: Dhautis er et ord, der betyder renselse. For en vesterlænding er det virkelig en farlig proces, og bør aldrig nogen sinde udføres med mindre man gør det under kyndig vejledning af en der er blevet oplært i det, og som er klar over den skade det kan forvolde hvis man ikke passer på.

Dhautis er et system til renselse af den fysiske krop og har intet med indgivelse af psykiske evner at gøre. Visse mennesker i Indien sluger luft og udstøder den så kraftigt på forskjellige usædvanlige måder. Bagefter sluger de vand og udstøder, det på lignende usædvaulige måder.

Nogle af udøverne i Indien sluger et langt stykke klæde, idet de holder godt fast i den ene ende. De sluger den modsatte ende af klædet, indtil et betydeligt stykke er kommet ned i maven. Så gnider og banker de på maven, hvorefter de trækker klædet ud, hvortil der nu klæber sig alle mulige sager fra maven og halsen.

Der findes et andet stadium, hvor en person stikker en tråd gennem næseborene og trækker den frem gennem munden. Traden bliver så trukket frem og tilbage stort set på samme måde, som når man renser et rør. Sådanne øvelser bør man lade ligge, og det er kun omtalt her for at advare mod det.

DHYANA: Dette er en meditationsform eller en form for dyb koncentration. Det er en ubrudt strøm af tanker mod det man koncentrerer sig om. Det er et ord, som i raja yoga er kendt som det syvende af de Otte Lemmer.

DIKSHA: Diksha er en indvielseshandling, hvor en student indføres i det åndelige liv, og den udføres af den pågældende lærer eller guru.

Det er måske værd her at bemærke, at læreren eller guruen i virkeligheden er den der skal bestemme hvornår indvielsen skal finde sted. Av personlig erfaring må jeg påpege, at studenter altid overvurderer deres egne evner med hensyn til det åndelige og også alt muligt andet.

DIMENSIONER: Folk taler om den fjerde dimension, eller en femte dimension; eller mere. Folk siger, at vi lever i en tredimensional verden. Uheldigvis er det ikke muligt at diskutere den fjerde, femte, sjette, syvende, ottende, eller niende dimension med en person der lever en tredimensional tilværelse.

Men det er dog ikke særlig fyldestgørende, så lad os sætte os i en endimensional persons sted!

Et endimensionalt væsen kunne kun eksistere på en linje. Træk den tyndest mulige linje på et stykke papir, og forestil dig at en partikel fra blyantens grafit er en person, der lever i den endimensionale verden. Vores person lever så på den linje, og den linje er hele universet for den person. Hvis man kalder den ene ende af linjen A, og den anden ende B, opdager man at personen kan bevæge sig fra A, som er fødsel, til B, som er død. Personen vil kun være i stand til at bevæge sig fremad, den kan ikke gå tilbage, da det ville være at gå ind i fortiden.

Hvis du nu kunne anbringe et punkt, eller måske en finger, på den linje, så ville personen i den endimensionale verden se et fænomen på sin himmel. Den ville kun se den del af fingeren, som er i egentlig berøring med linjen, og det ville være umuligt at forestille sig, hvordan du så ut på samme måde som det er umuligt for de fleste mennesker i denne tredimensionale verden at visualisere, hvad der er bag de såkaldte "flyvende tallerkener".

Hvis vi går videre til en todiménsional verden, hvad ville vi så få? Det ville være en plan overflade, og beboerne måtte være flade figurer. Hvis vi nu trækker en linje rundt om en af de figurer, ville de vise sig at være en barriere for ham, fordi linjen har en tykkelse, og for en helt flad figur vil højde være noget ganske ufatteligt. Hvis han forsøgte at klatre op ad den blyantsstreg - som for ham naturligvis ville være af betydelig højde - ville det være det samme som at stige ud i rummet.

Vort flade individ ville ikke være i stand til at se ned på linjen og konstatere, at den var forholdsvis flad. Derfor vil en linje eller en vinkel være et forbløffende fænomen for et fladt væsen.

Hvis du nærer nogen tvivl om det jeg siger, så prøv dette:

Hold en blyant op i øjenhøjde, således at den holdes på langs i forhold til dig. Hold så en anden blyant bag den, så den er parallel med den første. Du vil ikke kunne se den blyant, fordi den skjules af den første. Nu befinder du dig i samme situation som vort flade individ, og før du kan se den anden blyant bliver du nødt til at trænge ind i en anden dimension. Du vil være tvunget til at så ned under blyantsplanet eller stige op over det, så du kan se op eller ned og derved se ved hjælp af perspektivet.

Den fjerde dimension er faktisk det sted, hvor vi rejser i det astrale. Fordi vi har andre evner, og selv om vi fuldt ud eksisterer, kan vi kun ses af mennesker i den tredje dimension som "ånder" (eller "skygger")

DIREKTE ERKENDELSE: Dette er fuld realisation, klarhed om det der ikke kan læres en. Man kan ikke opnå fuld realisation om den fjerde dimension eller hvad vort overselv er, mens man er i kroppen. En anden person kan heller ikke overbevises om noget med tilknytning til dette eller til en gud. Vi må erfare det ved direkte erkendelse, direkte realisation.

DISASSOCIATION: Der er nogle mennesker, der har et løst astrallegeme, og når disse mennesker dag-drømmer, kan de blive "opdelt" i en fysisk og astral form.

For nogle år siden var der i Frankrige et tilfælde, hvor en uheldig skolelærer - en kvinde - havde den bemærkelsesværdige evne at når hun var fordybet i et emne, skiltes hendes fysiske og spirituelle kroppe. Det fremkaldte et voldsomt røre blandt hendes elever, da de kunne se to lærere, tilsyneladende tvillinger. Til sidst kom det skolemyndighederne for øre og lærerinden måtte holde op med at være lærerinde.

Disassociation kan også være en mental tilstand, hvor en person ikke kan kontrollere mentale processer.

DIÆT: Diæt knyttes oftest til mad, skønt der også eksisterer åndelig diæt. Men når ordet anvendes i forbindelse med mad, bør det også bemærkes at folk har alle mulige besynderlige opfattelser af diæt. Nogle går fanatisk ind for vegetariansk kost, andre spiser kød. Mit eget synspunkt er at mennesket på sit nuværende stadium er et kødædende dyr, så hvis man føler et behov for kød - så spis kød.

Man bør ikke overfodre sig selv, man bør spise for at leve og ikke leve for at spise. Hvis man studerer det okkulte, bør man undgå løg (hvidløg) og alt hvad der er bittert og syrligt.

Diæt er blot en snusfornuftig holdning til det, man bør spise. Spis ikke for meget, drik ikke noget der er berusende, for at gøre det er at vanhellige Sjælens Tempel og at drive astrallegemet ud af den fysiske krop. Uheldigvis er tilstanden som astrallegemet bliver drevet ind i, kendt som det lavere astrale, og det kan være ganske ubehageligt.

DJÆVLE: Disse væsner er det modsatte af det positivt gode. Deraf følger, at hvis der ikke var djævle, så ville der heller ikke være guder! Hvis vi har en positiv, må vi også have en negativ - ellers kunne det positive ikke eksistere. Hvis man har et batteri, kan man ikke blot nøjes med en positiv pol, da der så ikke ville opstå nogen strøm, man må have en negativ udgang for at kunne fuldende kredsløbet.

Djævle er nødvendige, og de gør en hel del godt. De minder en om, at det er meget bedre at være på det godes side end være i kløerne på djævlene, som efter sigende skal være ret uvenlige. I virkeligheden eksisterer der en meget reel Ondskabens Kraft. Ondskab er en mægtig og håndgribelig kraft. Jeg vil sammenligne godt og dårligt med det at forsøge at

køre op ad en meget stejl skråning i bil. Skråningen er så stejl, at man hele tiden må holde vognen i første gear, og man er bange/redd for at motoren vil gå du (stoppe), og bremserne ikke kan holde den, så man ryger lige ned igen.

Men det er dog en helt personlig tanke. Lad det blive slået fast som en kendsgerning, at ondskab og djævle er nødvendige, da der ellers ikke ville være noget til at ægge og opflamme godhed; godhed ville ikke kunne måles.

DRØMME: Drømme har givet næring til nogle af de største misforståelser overhovedet. På grund af det vestlige menneskes vilkår, kan det sjældent tro på astralrejser og lignende "mærkværdigheder". Når astrallegemet med en mængde højst interessante minder atter slutter sig til den fysiske krop, forkaster den fysiske krop derfor historien og ændrer den, så den passer ind i de kendsgerninger, det vestlige menneske kan godtage ifølge sin opdragelse. Når et menneske derfor har mødt et andet menneské på det astrale plan og diskuteret forskellige ting, vil det om morgenen udbryde: "Oh, jeg drømte om den og den i nat. Han var i dårligt humør. Gad vide hvad det betyder?"

Visse drømme kan naturligvis være fremkaldt af for megen og for kraftig føde, som man har indtaget, lige før man er gått i seng. Men det er kun en forstyrrelse af kropsfunktionerne og kan ikke tages alvorligt. I det tilfælde slutter det lavere og det følelsesmæssige sind sig sammen og sætter den fornuftsbetonede del ud af funktion. Man burde skrive sine såkaldte drømme ned, umiddelbart efter man er vågnet, for hvis det bliver gjort samvittighedsfuldt når man snart en tilstand hvor man er i stand til at genkalde sig den egentlige astralrejseoplevelse, som skabte den "glemte drøm".

DWAPARAYUGA: I alle verdensreligionerne er der forskellige systemer, der deler livet i denne verden op i forskellige perioder eller cykler. Ifølge hindumytologien er verden delt op i fire stadier, hver på 864.000 år.

De fire perioder bliver stadigt mere onde. I den første periode hersker der retfærdighed og godhed, men med hver periode tager ondskabens magt til i styrke.

I øjeblikket befinder vi os på det fjerde stadium, kalistadiet, og alle er utvivlsomt enige om, at verden for øjeblikket er ond, et sted hvor dårlige intentioner uafladeligt tager magten, et stadium hvor forræderiet lykkes.

Når denne cyklus er endt, vil verden begynde forfra på en ny cyklus, hvor godheden vil være fremherskende. Men i kalis tidsalder vil der naturligvis være en eller anden "frelser", der vil begynde at sætte verden på plads. Det er en uforanderlig proces.

DWESHA: Dette er aversion, misbilligelse sat op mod billigelse. Det fører tilbage til hukommelsesbanken. Hvis vi har været ude for et slemt chok, bryder vi os ikke om det der fremkaldte chokket, og vi forsøger at undgå sådanne chok i fremtiden.

Vi er måske ikke klar over, hvad det var der fremkaldte chokket, for det kan være skubbet ned i underbevidsthen, og en form for amnesi vil da have blokeret det ubehagelige minde.

Under analyse hjælper analytikeren en med at dykke ned i det ubevidstes hukommelse for at få fat i de ubehagelige hændelser. Efter så at have set grunden til adfærden, kan man erkende årsagen og undgå sådanne adfærdsmønstre i fremtiden.

DØD: I ordets okkulte betydning er det løsrivelsen af Sølvstrengen, som skiller astrallegemet eller sjælen fra den fysiske krop.

Der er ikke noget at være bange for ved døden, for død er lige så naturligt som fødsel. Faktisk er døden det samme som at blive genfødt på et andet eksistensplan.

Det er en af naturens forordninger, at folk normalt er bange for at dø. Der er en indgroet frygt for døden, og det er nødvendigt for hvis folk vidste, hvor enkelt det i virkeligheden er at dø, ville der være flere selvmord. Og det ville ikke være særlig godt, for så snart selvmorderen er død, bliver den stakkels fyr skubbet tilbage i en anden krop - som spædbarn, naturligvis - og så må han leve sin tildelte tid ud. (jfr. andre kilder vil en selvmorder først måtte oppleve den forvirring han opplever når han ser at han ikke kunne flykte fra de vanskelige tanker/skjebner ved selvmord og at hans depresive tanker setter ham i bølgelengde med andre ulykkelige vesener i samme skjebnesituasjon. Man kan bl.a. lese mer om dette i oscar busch's bøker - se DEN EVIGE TILVÆRELSE utgitt på strubes i dk. Martinus skriver også om disse skjebner i boken VEIEN TIL PARADIS. R.Ø.anm.)

Hver person, der kommer til verden, har et bestemt antal dage; det vil sige, hans fødselstidspunkt er kendt, og hans dødstidspunkt er kendt. Hvis en person derfor begår selvmord, blir han anbrakt i et spedbarns kropp og sendt tilbake til Jorden, og hvis han kun havde et par måneder tilbage at leve bliver han måske genfødt som et dødfødt barn. Hvis han havde endnu to eller tre år at Leve i, så vil barnet måske dø, når det er to eller tre år gammelt.

Død er noget godt. Det ville være uudholdeligt at tænke på, at man var nødt til at leve på denne uoplyste jord i all evighed. Døden er en befrielse fra al jordens tumult, man sættes i stand til at udvikle sig og videreuddanne overselvet

EGO: Dette henviser til den del af en selv, der er "jeg"et bevidst. Det er en separat individualitet, adskilt fra overselvet. Der er to slags ego: det første er det der lærer villigt eller uvilligt. Det er uudviklet, udisciplineret, yderst snakkesaligt, selvsikkert ud over alle grænser og uden grund. Dette ego er selvcentreret, arrogant og aggressivt. Det er i virkeligheden den typiske "mand på gaden".

Det andet ego er et, der har arbejdet sig frem og lært gennem oplevelser og erfaring. Det besiddes af dem, der har nået en høj grad af oplysning. Det er en person, der er villig til at hjælpe andre, selv når det kan medføre problemer og forstyrrelse af egne planer.

Man omtaler ofte egoisme som den anden af de fem kilder til besvær, og når man tænker på indbildske og egoistiske personer fra sin omgangskreds, kan man meget vel forstå, at det er tilfældet. Uheldigvis er det sådan, at jo mindre man ved, desto mere tror man, man ved. Mange af de mennesker som praler(skryter) og som siger: "Bevis dette og hint, jeg tror alligevel ikke på det", er ikke engang begyndt at lære endnu.

Undertegnede er af den opfattelse, at få pressefolk hører til den udviklede kategori, for det er helt elementært, at et ego ikke kan udvikles, med mindre det er villigt til at tage hensyn til andres følelser og behov - en fremherskende mangel hos pressefolk.

ELEMENTARÅNDER: De fleste mennesker er frygtelig forvirret med hensyn til elementarånder. I virkeligheden er de en slags tankeform med en art halvliv, en slags liv der er sat i gang af mennesker.

For at det lettere kan forstås, kan vi tage en magnet og lade magneten repræsentere menneskene. Hvis vi fører magneten hen i nærheden af et stykke jern, bliver jernet straks mere eller mindre magnetiseret. Jernet repræsenterer nu elementarånderne.

Elementarånder er dannet af den æteriske substans, som er oprindelsen for alle komplekse skabninger. Menneskenes mange tilfældige tanker "magnetiserer" æteriske sustanser, som så skaber grundlag for elementarånderne - elementarvæsener.

Det må påpeges, at mange mennesker som går til seancer og tror at de har talt med kære afdøde tante Matildes ånd - i virkeligheden er blevet ofre for en spøg fra visse elementarånders side. Ånderne bliver uimodståeligt draget mod seancer, da det giver dem mulighed for at spille menneskene et puds. Elementarånderne er ligeså skælmske (spøkefulle?) som aber, men sandsynligvis dårligere begavede.

En af de mange farer ved at gå til seancer er, at man kan blive fuldstændig bedraget af disse tankeformer, disse natur-kræfter.

Foruden elementarånderne er der naturligvis naturånderne, men de bliver omtalt under N.

ELEMENTER: Der findes naturligvis et stort antal elementer, men for okkultisten - metafysikeren eller astrologen - er der fem hovedelementer. De er æter, luft, ild, vann og jord. Vi taler ikke om kemi her, men astrologi.

Disse elementer spiller en stor rolle indenfor astrologien, hvor man kan være født under et vandtegn - krebsen - og hvis man da gifter sig med en person, der er født under et ildtegn, såsom vædder, kan der opstå problemer, da ild og vand ikke går godt sammen. Det er et spørgsmål om hvad der er foreneligt, og hvad der ikke er foreneligt.

Elementerne er af den største betydning for dem, der ønsker at studere "teknikken indenfor det metafysiske".

ENTUSIASME: Entusiasme er noget, man må være meget forsigtig med. Man må sørge for at holde følelser og entusiasme under kontrol. Man må ikke blive overdrevent entusiastisk. At blive overentusiastisk med en ting forstyrrer balancen i ens tilværelse. Vi sidder inde med en vis portion energi, og hvis vi skyder for megen energi ind i et emne, har vi ikke energi nok til at tage os af andre emner, og vi bliver uligevægtige.

I metafysiske anliggender bør der ikke være nogen ophidselse, ingen falsk entusiasme eller stærke følelser. Atter er det Middelvejen man må vælge for at opnå en sund balance.

EVOLUTION: Alt befinder sig i en tilstand af evolution. Barnet fødes som en hjælpeløs skabning, og langsomt udvikler det sig til voksen. Folk går i skole, og deres evolution er sådan at de stiger fra klasse til klasse.

Mennesker bliver ikke engle på det jordiske evolutionsstadium, mere end dyr bliver til mennesker i denne verden. Alle må udvikle sig ifølge universets love, og i overensstemmelse med sin egen art.

Menneskets eller menneskehedens udvikling har fundet sted i mange millioner af år. I de Akashiske Optegnelser vil man være i stand til at se den første menneskeform på denne klode. En skabning, der ikke var helt "solid", ikke helt luftformig, noget der mest af alt mindede om en klæbrig klat gelé. Den havde kun et øje og ingen hjerne; i stedet var den næsten en maskine.

Det var den første menneskerace. Den anden race havde den forskel, at visse vedhæng stak frem fra menneskegloben, og der var en rudimentær hjerne, meget lig abernes.

I menneskets tredje race var der en opdeling af globen eller sfæren, så der blev to køn, et maskulint og et feminint.

De forskellige racer kan være af en vis interesse. Det første tilfælde, som vi bør omtale, er den lemuriske menneskerace, ja, der var virkeligt et Lemurien! Racen havde på det tidspunkt instinkt og lidenskab, men de var ikke besat af mange af de højere følelser, de var ikke besat af en higen efter åndelige mål.

Jorden befandt sig i de dage stadig på et udviklingsstadium. Mægtige flammespyd skød ud fra det indre, der opstod jordskælv, og Lemurien forsvandt i bølgerne.

Efter den lemuriske race kom den atlantiske race. Det var bestemt en udvikling og forbedring af den lemuriske, for den atlantiske levede på de højere følelser, de forsøgte at udvikle deres højere følelser, men de udviklede også en mere fornuftsbetonet tankegang. De gik i høj grad ind for videnskab, og bedrøveligt nok fremstillede de en atombombe for mange, mange tusinde år siden. Atombomben eksploderede, og landet Aflantis sank og forsvandt i bølgerne. Overlevende spredtes i forskellige fjerne egne, nogle af børnene påvirkedes af strålingen, og der opstod mutationer, mutationer der lagde grunden den til den ariske race.

Den ariske races tankegang er orienteret omkring det konkrete fremfor det åndelige, faktisk er det at indpode folk åndelige tanker som at slå i en dyne.

En sjette race lever i det abstrakte, og med tiden, i vand-mandens tidsalder, som vi nu er ved at gå ind i, vil den udvikle en åndelig tankegang. Efter denne åndelige udvikling, vil vi kunne gøre større strejftog ind i en syvende races evner. Der er allerede nogen fra den syvende race på jorden nu, ikke mange, men nok til at sørge for et kim eller en grundstamme, og den syvende race vil med tiden erhverve sig viden om lederne i hele dette solsystem.

Evolution er altså det, der sætter folk eller hvad som helst i stand til at udvikle sig og gøre fremskridt.

FA: Dette ord stammer fra Kina og betegner loven eller regulativerne. Det indebærer, at man må følge de rette forskrifter, hvis man vil udvikle sig rigtigt. Indtil man kan gøre fremskridt, vil man være nødt til at vende tilbage til den trøstesløse verden.

FANTASI: Fantasi er at forestille sig sine ønsker eller sin angst, og fantasi er den største kraft af alle, den er mægtigere end viljestyrken, større end kærligheden. Det er en velkendt sandhed blandt psykologer, at ethvert slag, der udkæmpes mellem fantasi og vilje, ender med fantasiens sejr, og hvis vi forsøger at besejre fantasien med brutal viljesmagt, frem-kalder vi en neurotisk tilstand. Fantasien sejrer alligevel, idet den forårsager sammenbrud, så fantasien må vinde.

Kærlighed kan ikke eksistere uden fantasi. Man gør sig forestillinger om sin elskedes evner, eller man forestiller sig, at man har mødt sin "tvillingesjæl" (så sjældent som æbler på en stikkelsbærbusk her på jorden!), og man forestiller sig alle den, udødelige kærligheds behageligheder ved at være gift med den og den. I det lange løb kræves der dog mere end blot dyrisk lidenskab til at holde to mennesker i harmoni.

Hvis fantasien siger, at man ikke skal foretage sig en bestemt ting, så kan man heller ikke gøre det, uanset hvor stærk viljen er. Kunne du for eksempel gå over en planke mellem tagene på to tietagers bygninger? Uanset hvor godt forankret planken var, ville din overbebyrdede fantasi sige dig, at du ville falde. Og så ville du falde, til tilskuernes store glæde og pressens lige så store fornøjelse.

Hvis man ønsker at få resultater, må man kontrollere fantasien, så den og vennen - viljestyrken - kan arbejde sammen i harmoni.

FIRE FRUGTER: Ifølge forskellige østlige trosretninger, er de fire frugter i menneskelivet at hver frugt skal udvikles og modnes og bringes til vækst.

Den første frugt er moralitet og tankens renhed. Dette gør en til en rimelig og anstændig person, der er i stand til at gøre fremskridt ad den Åndelige Vej.

For det andet er der sikringen af sin stilling, så Sjælens Tempel, som naturligvis er i kroppen, ikke bliver beskadiget af overdreven fattigdom eller lidelse.

Det skal påpeges, at under visse omstændigheder må man erfare fattigdom og lidelse på grund af karma, men generelt er det bedre straks at komme ind på Middelvejen - ikke for rig, ikke for fattig, ikke sult, men heller ingen ødselhed.

Den tredje frugt er den, hvormed man får sine legitime ønsker opfyldt. Den kommer som en belønning for den rette levemåde, den rette tankegang, den rette opførsel.

Et legitimt ønske omfatter ikke ønsket om at få en ny bil eller en ny frakk eller andre tegn på forfængelighed.

Et legitimt ønske er ønsket om at hjælpe andre og redde andre fra unødvendig sorg. Det er også legitimt at ønske fremskridt og fremgang, igen uselvisk så man kan hjælpe andre.

Den fjerde og bedste af frugterne er den, at man hurtigt skal opnå frigørelse fra båndene til denne verden. Det vil sige frigørelse fra karma, enden på sine inkarnationer og reinkarnationer i det jordiske system. Når man har den sidste af de fire frugter, når man er undsluppet jordens tumult, så kan man, hvis man er "dum" nok, melde sig "som frivillig" til at vende tilbage til dette triste gamle sted for at hjælpe andre. Når du når den position, hvor du befinder dig på den "anden side", og da beslutter dig for at vende tilbage, så efterlad instruktioner om, at dine venner skal prøve din tilregnelighed. For det lader til, at tilstandene på jorden er løbet løbsk, og tingene er alt for svære. Men vi befinder os imidlertid i kalis tidsalder, og den triste og dystre tidsalder vil forsvinde med tiden. Snart vil solen atter skinne ved en ny æras opvågnen, og med den vil der komme en stræben efter åndelig renhed.

FO CHIAO: Dette er den kinesiske fortolkning af den buddhistiske religion. Som allerede nævnt er buddhismen en livsopfattelse, en levemåde, men for at følge almindelig tale-brug bliver den her omtalt som en religion.

Fo chiao er det kinesiske ord for buddhismen som en religion.

FO HSUEH: Dette er buddhistisk lærdom, buddhismen opfattet som en filosofi eller en levemåde frem for som en religion. Igen stammer ordet fra Kina.

FRED: Fred er manglen på ydre og indre konflikt. Fred er at være i harmoni med sig selv og sine omgivelser i modsætning til en konflikttilstand. Mange af dem, som siges at være "fredfyldte", oplever et mellemspil, eller en hvileperiode, i en hel række liv. For dem - de marcherer blot på stedet - sker tingene fredeligt som i en stor rolig dam, der er uberørt på overfladen. Men det er ikke noget godt tegn, når hele ens liv er for fredfyldt; det viser at man ikke gør særlig store fremskridt! Hvis man skal meditere med held, må man undgå en indre konflikt. Adepten(en som søker og studerer visdom) kan godt meditere med held, selv når der eksisterer en ydre konflikt En adept kan faktisk godt meditere, når entusiastiske medlemmer af et hornorkester øver sig til lørdagens koncert. Men det kan dog ikke anbefales, med mindre man har nået et vist punkt i sin udvikling.

FRIGØRELSE: I østen kaldes dette moksha, så det er bedre at henvise til den vending, det ord for betydningen af frigørelse.

FRIGØRELSE FRA LEGEMET: Når man rejser på det astrale plan, befinder man sig i en frigjort tilstand. Det vil sige, vort astrale legeme bliver adskilt fra det fysiske, og de er kun forbundet gennem Sølvstrengen.

Når vi tænker på og om os selv, er vi i den kropslige tilstand, hvilket vil sige, den kropslige tilstand er en midlertidig ting og varer kun så længe som vort ophold på jorden.

Den frigjorte tilstand betyder at være ude af kroppen. Vi må ud af kroppen for at vide hvad vi er, hvad vi foretager os, og hvor vi bevæger os hen.

FRYGT: En af de største farer i en hvilken som helst form for studium af det okkulte, er det at være bange. I østen siger læreren til eleven: "Frygt ikke, for der er kun frygt at frygte".

Frygt underminerer vore evner til at iagttage og fatte klart. Hvis vi ikke er bange, kan intet som helst skade eller forstyrre os. Derfor - frygt ikke.

Det er især værd at bemærke, at når man rejser på det astrale plan, er der ingen grund til frygt. Elementarånder eller astrale væsener kan ikke skade en, men hvis vi er bange, ja -frygt gør os usikre - kan det også forstyrre organismens naturlige funktioner. Lad det igen blive sagt, at ingen kan skades i det astrale, man kan kun skade sig selv, og det vil sige ved at blive bange og fare tilbage med en sådan pludselighed, at man bliver adskilt fra kroppen.

Hvis du vender tilbage til kroppen alt for hurtigt, og du får hovedpine bagefter, så er det ret enkelt at råde bod på - læg dig til at sove, så dit astrallegeme kan forlade det fysiske og vende tilbage til det rette sted i den fysiske krop.

FØLELSER: Følelser (emotioner) er en sindstilstand som bør kontrolleres så den/de ikke forstyrrer éns metafysiske studier. Det er let at forestille sig, at man har set et spøgelse, eller man har talt med en person, som for ganske nylig har forladt denne jord. Det er også muligt at følelser - frygt - netop vil forhindre en i at gøre det.

I det esoteriske arbejde må man styre og træne og betvinge sine følelser. Man må ikke være for skeptisk, man må heller ikke være for villig til at acceptere, man må bruge sin sunde fornuft.

Man må sørge for at bibeholde en afbalanceret tankegang og være beredt til at udforske alt med åben tankegang. Med åben tankegang menes den tilstand, hvor man ikke vil fordømme, men heller ikke tro, med mindre der er vægtige grunde til det ene eller andet.

Middelvejen er den bedste vej, da man ikke er for troende, men heller ikke for mistænksom. Ved at vælge at gå midt på vejen er man i stand til at se sceneriet på begge sider, og dømme derefter.

GAYATRI: Dette er navnet, man har givet en af de mest betydningsfulde mantraer. De kristne fremsiger Fadervor, som trods alt blot er en kristen mantra. Hinduerne reciterer Gayatri.

En hindu foretager visse ceremonielle handlinger og reciterer så, denne mantra dagligt Her er de egentlige ord: "Omø bhur, bhuvah, swah. Tat savitur varenyam bhargo devasya dhimahi. Dhiyo yo nah prachodayat. Om".

I oversættelse lyder den: Vi mediterer over den uudsigelige glans fra den strålende sol. Må den sol vejlede os i forståelsen af det gode i alt levende".

Det er en mantra, de kristne kunne have stor gavn af at recitere!

GIVE: Der findes en gammel okkult lov, som siger: "Giv så du kan modtage." Hvis man ikke giver, kan man ikke modtage. Hvis man er for nærig (gjerrig) eller selvisk til at kunne give, så omgiver man sig med en skal, så man ikke kan modtage fra selv den mest varmhjertede giver.

I den kristne tro siges det, at som man sår, skal man høste. Det siges også: "Kast dit brød over vandene." Og: "Det er mere velsignet at give end at modtage."

Det er af den største betydning, at hvis man ønsker at modtage noget, må man også give noget. Ikke nødvendigvis penge, man må måske give af sig selv, det vil sige, kærlighed, venskab, opmærksomhed, sympati, hjælp og forståelse. Det nytter ikke at sige: "Hvad der er mit er mit, og hvad der er dit, vil jeg også have." Med mindre man er beredt til at give, er det ikke muligt at modtage. Så I der knapper eller snører tegnebogen (lommeboken) godt sammen, husk; at hvis I falder på knæ for at bede er det spild af både jeres og andres tid, det er nytteløst at bede om noget med mindre man er villig til at give noget.

GRANTHIS: Dette mærkelige ord betyder en slags knude. Der er tre "knuder", grund-knuden, hjerte-knuden og øjenbryns-knuden.

Med tiden må alle vække kundalinien for at kunne gå frem åndeligt og metafysisk. At vække kundalinien betyder at man må bryde igennem disse knuder, man må rive sig løs fra de fysiske lyster, befri sig fra fysisk begær og fortørnelse. Når man er gået igennem den første af knuderne, må man bryde igennem de almindelige højere mentale ønsker, man må for eksempel frigøre sig fra mentalt snobberi. Selv nogle af de højere mentale tanker er knyttet til selviskhed, og før man kan gøre fremskridt, må man virkelig erkende at "race, tro og farve er uden betydning, alle menneskers blod er rødt". Og for Guds åsyn er alle mennesker ligeberettigede.

Den tredje knude på det åndelige plan er at bryde igennem til ens virkelige selv, overselvet, og når man er der, befinder man sig på et stade langt ud over den fysiske krops grænser. Når man bryder den tredje knude, behøver man ikke at vende tilbage til denne jord, undtagen lige for at hjælpe andre.

Det er værd på dette tidspunkt at påpege, at så længe mennesker tænker på vilje, viljestyrke og fornuft, er de bundet til den fysiske krop akkurat som en person, der altid tænker på fysisk kærlighed og glemmer at den sande kærlighed findes på det åndelige plan.

GUD: Ifølge raja yogaen findes der intet gudsbegreb. Vedantaerne og bhagavad gita erklærer meget bestemt, at yogien der opnår frigørelse fra kroppen, finder sig selv som en gud.

For dem der ønsker at slå efter, er ordet for gud ishwara. Den vedantiske lære går ud på, at hele menneskeheden er en del af Gud, og der eksisterer fire hovedstadier, hvormed man nærmer sig guddommelighed:

1. Nærhed til Gud

2. Lighed med Guds lære.

3. Omgang med et gudelignende væsen.

4. Leve med en Gud.

Ud fra den kristne tro hvor mange guder tror du så der er? Har du læst skabelsesberetningen? Hvis ikke, så læs det sted hvor Gud sagde: "Der blive lys". Med andre ord, Gud befaler en anden Gud at skabe lys, og den anden Gud adlød og skabte lys - ikke elektrisk lys eller gaslys eller dagslys, naturligvis, men åndens lys, lyset som stråler for enden af vort eget lange, lange spor af den opgående udviklingsbane.

Man må desuden også huske på, at mange mennesker læser Bibelen forkert. De fleste mennesker her af den opfattelse, at Adam var det første menneske der blev skabt; det er ikke korrekt. Læs 1.Mose Bog 4, 16. og 17. Det viser Kain på vej mod landet Moab for at købe en hustru. Hvis Adam var det første menneske, der blev skabt, hvordan er det så muligt for Kain at købe sig en hustru? Et eller andet sted må der have været en mand, der havde noget at gøre med det hele. Man må erindre sig, at meget af det Bibelen lærer var skrevet for folk, som ikke havde nogen form for uddannelse, folk der havde svært ved selv at tænke, derfor blev Bibelen skrevet i et enkelt sprog, ofte i lignelser.

GUDDOM: Hellige skrifter af enhver art erklærer: "Du må ikke tilbede udskårne billeder." Men at eje et billede eller en figur af en eller anden hellig skikkelse er ikke nødvendigvis det samme som at tilbede et "udskåret billede." Billedet minder en om det, man kan opnå og blive, forudsat man arbejder hårdt nok for det. På lignende måde kan et helligt billede eller en hellig figur virke som et meget sundt focuspunkt, når man fordyber sig i meditation eller kontemplation. Det er derfor nogen mennesker har et personligt alter i hjemmet, måske med et fotografi, en figur eller et eller andet billede - det virker beroligende og sætter en i den rette sindsstemning.

Man kan opøve sin hjerne til at tænke på det hellige objekt og derved udelukke mere verdslige genstander. Hellige figurer eller afbildninger er acceptable og tilladelige, forudsat de bliver brugt som påmindere og ikke som genstande for meningsløs tilbedelse.

Det må pointeres, at kristne bruger et kors, og det ikke nødvendigvis som en genstand for tilbedelse, men som en genstand for påmindelse.

GUDDOMMELIGHED: Dette er et af de meget gamle originale sanskritord. Det går så langt tilbage som til menneskehedens tidligste stunder. Det betyder, "at skinne." Ofte vil en deva eller en gudelignende person blive kendt som "Den Skinnende."

I forbindelse med dette, kan det være på sin plads at minde om Moses, da han steg ned fra bjerget. Da skinnede hans ansigt, og han måtte tildække sit ansigt, så det skinnende lys blev fordunklet for det almindelige blik.

GUNAS: Der er tre kvaliteter, som vi simpelthen må have. Vi må indtræde, stige igennem, og kassere, idet vi stiger højere og højere.

For det første er der ladhed og efterladenhed. Ved efterladenhed oplever man smerte som sult og kulde. Smerten eller efterladenheden resulterer i anstrengelser for at opnå lettelse fra sult eller smerte. Anstrengelsen skaber glæde og behag - behaget ved at spise - så sulten kan formildes.

Fra mødet med behaget, som indfinder sig når sulten er stillet, opstår der et nyt ønske om behag og deraf en målbevidst søgen, der giver sig udslag i energifyldt handling som danner vaner.

GURU: Dette vidunderlige, misforståede ord betyder blot: "en vægtig person."

I ordets mest accepterede form betyder en guru, en hvis ord det er værd at lægge mærke til. En guru er en lærer, en åndelig lærer, og han skal være en oplyst sjæl, en som har vakt kundalinien, og som ved hvordan den kan vækkes i andre.

Når studenten, eleven, er klar, vil guruen komme. Eleven kan ikke, bør ikke og må ikke udbryde, som så mange gør det: "Vis mig de Store Lærere, lad dem komme til mig, og jeg vil tro." Adepterne, som har bemærkelsesværdige kræfter, hvis åndsevner er blevet skærpede og rensede, er ikke i stand til at undervise dem, som blot bræger tomt at de, og de alene, er de Store Lærere værdige. Disse umodne, uudviklede mennesker som kræver at en lærer accepterer ham eller hende som elev - ja, de forhaler deres egen udvikling og fremgang.

Her er en lille bemærkning på sin plads for at vise hvad der sker: For nogen tid siden fik jeg et brev fra England. En eller anden idiot skrev i det mest nedladende tonefald at:

"Hr. den og den er parat til at acceptere Lobsang Rampa som sin lærer, hvis Lobsang Rampa vil føre bevis for, at han kan gøre. alt, hvad han siger." Holdningen hos Lobsang Rampa, og hos mange andre, er at kaste sådan et brev i papirkurven med et beklagelsens suk over dårskaben hos dem, der skriver således.

Husk, husk, husk: "Når eleven er klar, kommer guruen." Studenten, den utrænede (ellers ville han ikke være student!) er aldrig nogensinde i en sådan stilling at han kan sige, at han er rede til at blive undervist. Det er den bedste måde at sige, at han ikke er det.

GURUBHAI: Dette henviser til en hvilken som helst mandlig person, der studerer under den samme åndelige lærer. Nu om stunder kan navnet også bruges om personer af hunkøn, da kvinderne, det såkaldte svagere køn, ofte er det stærkere køn når det drejer sig om det åndelige. Så, mine damer, hvis I studerer under den samme spirituelle lærer, er I gurubhaginier.

Guruer bliver ofte omtalt som "mestre." Det er så forkert (feil) som det overhovedet kan være. En guru er en guru, "en vægtig rådgiver", ikke en mester. En mester forudsætter at man tvinges til at gøre det som mesteren siger. En guru giver råd og overlader det så til studenten at træffe sit personlige valg. Så, vær rar(grei) - si aldrig mester: Guru, rådgiver, lærer, eller noget lignende, men hvorfor ikke holde sig til - guru?

(legg merke til her at det sies at det kun gis råd - og man kan da lett luke ut de (vanligvis astrale-) kanaliseringer der ofte nettopp en "oppsteget mester " forteller en hva som man må/skal gjøre. R.Ø.anm.)

HALASANA: Dette bliver til tider omtalt som plovstillingen. Det må igen understreges, at alle disse øvelser ikke gør nogen gavn. Til tider hævdes det, at de udvikler åndelig disciplin, men hvis man allerede har den nødvendige disciplin til at slå knuder på sig selv, så må den disciplin bestemt kunne ledes ind i langt mere brugbare baner.

Lad mig én gang for alle slå fast, at jeg anser alle disse "øvelser" for tossede opfindelser, udtænkt til at lede en bort fra sandt fremskridt.

Hvis man ønsker at lave skikkelser o.s.v., er det meget mere behageligt med et mørkt værelse og en hvid væg. Der skal man blot anbringe hænderne mellem et tændt lys og væggen, så kan man lave alle mulige former i skyggen, kaniner og katte og lignende ting. Det er meget sjovere og meget mere behageligt.

HALS: Halsen er den smale passage, der forbinder hove det med kroppen, og hvis halsen ikke fungerer ordentligt, kan man ikke forvente, at budskaber bliver viderebragt fra hjernen til forskelligt placerede centre. Hvis arterierne er presset sammen i halsen, får man ikke den passende mængde blod til hjernen. Hvis der hviler et tryk på nerverne i halsen, så bliver forskellige sanseindtryk forsinkede eller helt afskåret i deres passage fra hjerne til torso.

Det er en god idé at udføre nogle øvelser, der har et bestemt sigte, øvelser til at frigøre arterier og nerver. Dette må ikke forveksles med hatha-yoga eller okkultisme, der er intet okkult i denne særlige øvelse, den får blot personen til at føle sig bedre tilpas.

Dette er måden, hvorpå den udføres:

Sid så behageligt som muligt på en hård stol af den type, der bliver brugt i et køkken. Det skal være en hård stol med rygstød, du kan ikke hvile ud i en lænestol.

Sid lige op og ned med hænderne på knærne. Hold hovedet rankt et par sekunder, og drej det så langsomt til venstre, så langt til venstre du kan. Gør et forsøg på at dreje det lidt længere, for det kan drejes længere, end du først troede. Drej så hovedet ganske langsomt mod centrum igen, så du atter ser lige frem for dig. Hold et øjebliks pause og drej så hovedet så langt til højre du kan. Som før - tving det en lille smule længere mod højre. Gør dette så du næsten kan føle rusten falde af dine ubrugte led i rygsøjlen, gør det så du rent faktisk kan høre ledene knage. Gør det adskillige gange og sæt dig så lige op og ned igen - jah, du vil være sunket godt sammen nu! - og hold en pause et øjeblik, mens du tager adskillige dybe indåndinger, rigtig dybe indåndinger, og hold vejret i måske ti sekunder ad gangen.

Når du har gjort dette i et minuts tid, så læg hovedet så fladt ned mod din venstre skulder som du kan, så dit øre hviler mod skulderen, og når du kan gøre det, så pres hovedet længere ned, så dit øre bliver mast. Hold dit hovede der et øjeblik, og lad det så vende tilbage til opretstående stilling. Kort efter skal du gøre det samme mod den højre skulder. Forvis dig om, at dit hovede presses lidt længere ned end behageligt er. I alle pauser mellem ændringer af stillinger bør du ånde dybt ind og så ånde helt ud.

I næste fase - tag atter en dyb indånding og ånd helt ud. Tag så en dyb indånding og lad dit hovede synke så langt ned som det kan, så hagen borer sig ned i brystet. Pres det lidt længere ned, så nakken reelt knøger. Lad dit hovede vende tilbage til den normale stilling, hvil ud et øjeblik mens du trækker vejret dybt, og lad så hovedet gå så langt bagud som muligt.

Under alle disse øvelser må du være forsigtig med ikke at arbejde for hurtigt eller voldsomt, så du kommer til at skade dig selv. Efierhånden som du får øvelse, vil du være i stand til at bevæge hovedet mere og mere.

Efter disse øvelser skal du sætte dig med hænderne bag nakken og massere denne med dine to tommelfingre. Du vil opdage, at dette hjælper dig, og det vil måske endda hjælpe dig til koncentration.

Igen må det understreges, at disse øvelser ikke hjælper dig i metafysiske sager, ingen fysiske øvelser hjælper i okkulte anliggender. Fysiske øvelser hjælper fysisk, med mindre de forstrækker noget, og det er udelukkende af "fysiske grunde" en adept(innvidd) i det fjerne østen udfører fysiske øvelser. Ved okkulte øvelser er det helt andre ting man må foretage sig, og det har slet intet med det fysiske at gøre. Mange mennesker går ind for absurde stillinger og bedrager sig selv med, at de er store okkultister. De foretager fysiske øvelser og kalder dem noget andet.

HELBREDELSE: Når vi omtaler ordet helbredelse, mener vi ikke det der blir utdelt og foretatt af den lokale læge. Vores henvisning til "helbredelse" er den proces, der bliver udført af den æteriske dobbel(eteriske dobbeltgjenger) (se under Æ) under den stof-lige krops fysiske søvn.

Kroppen lider under et stort misbrug i løbet af dagen, så når astrallegemet bevæger sig frit om natten, udfører den æteriske dobbel en reparatørs arbejde.

Visse mennesker har helende kræfter, hvilket betyder, at de besidder æterisk energi til overflod. Denne energi kan de overføre til en anden person, der lider under mangler. Det virker på mange måder som en blodtransfusion, blot overfører man i dette tilfælde energi og viljestyrke, som er nødvendig for at få en syg person til at beslutte sig for bedring og helbredelse.

HELLIGHOLDELSE: Alle religioner indeholder visse ting deres tilhængere må gøre eller følge. Det er discipliner - for uden disciplin er det ikke muligt at have en kontrolleret og meningsfyldt organisation.

I okkulte anliggender er der fem grundlæggende "helligholdelser", eller om man vil, der er fem fundamentale discipliner, man må følge.

Man må have en ren krop og en ren sjæl: Man må studere sin egen krop for at skabe renhed i sjælen. Sundhed er nødvendig, med mindre man går ind for virkelige okkulte anliggender, hvor andre regler kan være gældende. Men for gennemsnitsmennesket er et sundt og godt helbred nødvendigt, for at sjælen skal kunne modstå de auriske udstrålinger, emanationer, fra en anden person, der muligvis ikke er så ren.

Jeg nævnte før, at sundhed er påkrævet med mindre man går ind for virkelig dybtgående okkulte anliggender, hvor andre regler kan gøre sig gældende. Det kan være af interesse at vide, hvorfor andre regler gør sig gældende.

Det sunde gennemsnitsmenneske befinder sig indenfor et område med gennemsnitlige vibrationer, og disse gennemsnitlige vibrationer sætter som oftest personen ude af stand til at nå et "par oktaver" højere. Men hvis en person har en eller anden sygdom, kan de personlige vibrationer hæves, så man begynder ved en højere vibration end gennemsnittet, og bevæger sig mod en meget højere vibration end gennemsnittet.

Man kommer ud for det samme i tilfældet med en hund. En hund kan opfatte højere lyde end mennesket, det vidner den "tavse" hundefløjte om. Men et menneske kan opfatte lavere lyde end en hund. I visse tilfælde, og kun hos meget indviede personer, kan en sygdom være en fordel -idet den får personen til at svare eller reagere på en højere frekvens af sensoriske og parasensoriske indtryk. For alle andre, det vil sige med undtagelse af dem, der har fuldstændig vished om deres skæbne, gælder det at man bør "dyrke" en ren sjæl i en ren krop!

Ved at følge de rette discipliner eller, for at komme tilbage til nøgleordet, ved at holde sig til de rette helligholdelser og sjælens renhed, kan man opnå den højeste form for behag, der er tilgængelig på jorden. Og man kan således gøre store fremskridt mod udviklingen af sin åndelige vækst med henblik på andre inkarnationer.

Vi har nu en ren sjæl og en ren krop. Den tredje af Helligholdelserne fører til borteføringen af urenheder fra kroppen og fra sjælen og til dannelsen af renere og oprigtigere færdigheder. Det vil sige, man gør fremskridt mod det åndelige og bryder væk fra lysterne.

Den fjerde af Helligholdelserne formaner en til at omgås de mennesker, der har bedre evner og stærkere åndelige mønstre end en selv. Jo mere man omgås sine "overordnede", desto større sandsynlighed er der for, at noget af "godheden" smitter af på en selv. Den fjerde Helligholdelse er, at vi konstant skal stræbe efter at omgås dem der kan være et eksempel for os, og som kan føre os ad stien mod åndelig udvikling.,

Den femte Helligholdelse er, at vi bør udvikle kraften til kontemplation. Vi må ikke blindt gribe til en øjeblikkelig fejlagtig slutning. Man bør tænke over problemet, overveje sagen, så følger der også en tilfredsstillelse ved at vide at afgørelsen først er truffet efter omhyggelig vurdering af alle forhåndenværende fakta.

HINDRINGER: Efter at have funderet over Helligholdelserne og deres betydning, og over hvorledes de kan hjælpe en, må man kaste et blik på de hindringer, der ligger i vejen for fortsat udvikling. Hvilke hindringer er det?

Folk står overfor et problem. Der synes ikke at være nogen umiddelbar løsning på problemet, det vil sige, ingen løsning der er let og acceptabel for "ofret". Den person, der pludselig bliver stillet overfor et valg, hvor begge valgmuligheder er ubehagelige eller usmagelige, eller indebærer hårdt arbejde og slid, eller det "at tabe ansigt", søger som regel tilflugt til en eller anden form for selvpåført sygdom som gør det muligt for ham at sige: "Uh, det kan jeg ikke, gøre, jeg er syg!" Og en tilstedeværende vil sige: "Ah, stakkels mand, man kan nu ikke forvente mere af ham, for han er syg!" En væsentlig hindring er altså ens mindreværdsfølelse, ens følelse af ladhed, så man "laver" en sygdom der skaber grundlaget for en undskyldning, som ikke er meget værd i denne verden, men som er helt værdiløs i verden hinsides.

En anden hindring er sløvhed, mental letargi, eller mental dovenskab. Folk springer over, hvor gærdet er lavest, de mangler evnen til at se sig selv lige i øjnene og erkende, at de opfører sig hyklerisk. Hvis folk blot ville se sandheden i øjnene og få det bedste ud af en dårlig situation, så ville den dårlige situation snart blive en bedre situation.

En meget stor hindring er overdreven snakkesalighed. For mange mennesker snakker for meget og for ofte uden at vide ret meget. Snakkesalighed er tegn på en tom hjerne. En person modtager en vis information gennem ørerne, og straks efter vælter det ud af den evigt åbentstående mund, uden at det har haft lejliøed til at lagres i hjernens hukommelsesceller. Folk snakker 'for meget, fordi de er (og ikke blot føler sig) inferiøre(lavere/mindreverdige). De snakker for at understrege deres egen betydning, de taler løs om de mest trivielle emner på en enestående monoton og uoplyst måde. De tror, de kan bedrage lytteren og få denne til at tro; at taleren er lærd. I stedet tænker lytteren som regel: Sikke en kedelig idiot!"

Det er nødvendigt at holde sin talelyst i ave, for snakkesalighed giver en helt falsk opfattelse af egen betydningsfuldhed.

Alle disse ting er hindringer, hindringer for udvikling, hindringer der leder en bort fra det åndelige fremskridts sti. Vi må hele tiden gøre os klart, at på denne Jord er vi som passagerer på en lille station langt ude på landet. Vi venter på at komme et sted hen, og jo flere besværligheder vi føjer til, desto længere ude eller tilbage befinder vi os.

HINSIDES: Dette refererer til det Store Hinsides. Det angiver den eksistenstilstand hinsides det fysiske, i hvilken vi befinder os, det henviser til livet hinsides Dødens Dal.

Gennem tiderne har folk over hele verden spekuleret over beskaffenheden af dette "hinsides". Det er uheldigt, at såkaldte videnskabsmænd ønsker at veje alt, efterprøve alt og bevise alt, for det begrænser deres muligheder for at fatte det selvfølgelige. Når en person er rede til at modtage sandheden, så kommer sandheden til ham, og han erkender sandheden i den sandhed, da det som er ikke behøver bevis, mens det som ikke er, ikke kan bevises.

HOVED: Foruden at være den knop, der stikker ud fra halsen og bærer organerne for syn, hørelse og lugt, indeholder hovedet også de mekanismer, gennem hvilke man kan modtage budskab fra overselvet samt sende meddelelser til overselvet.

Hovedet er en ret finfølende indretning, som lider under den kendsgerning, at alt blodet, al nerveenergien, må gå igennem en ret snæver kanal i den i forvejen snævre hals. Deraf følger, at hovedet må være velafbalanceret, så der ikke opstår unødvendig tilstramning af rygmarven.

En meget nyttig øvelse til at opnå "balance" i hovedet er at lægge to eller tre tunge bøger på det, og, forudsat man kan holde dem der længe nok, gå flere gange frem og tilbage med hænderne i siden.

Dette må ikke forveksles med nogen hatha-yoga "øvelse"; dette er en meget speciel øvelse, der sætter en i stand til at opnå ligevægt og hvile. Det vil hjælpe på din ligevægt, og det

Vil også forbedre din skikkelse. Du vil også blive behageligt overrasket over, at du kan gå frem og tilbage med mange bøger på hovedet.

Hvis du ønsker at gøre det rigtigt, så anbring en pose is-koldt vand på hovedet, for så har du et motiv til at tage det alvorligt.

I østen får små drenge, der skal være munke, somme tider en skål fyldt med varm flydende voks, hvori der flyder en tændt væge. Den stakkels dreng spadserer op og ned gennem korridorerne med denne skål på hovedet. Hvis han ikke kan holde balancen, og han spilder voks på sit tøj, må han tilbringe den næste dag med at skrubbe og rense det.

Kun meget små drenge, og muligvis små piger, gør sådan noget. Den person der har udviklet sig og gjort fremskridt, selv en lille smule, behøver ikke at hengive, sig til den slags ting.

HSIN: Dette er et kinesisk ord, der betyder "God Tro", hvilket betyder, at vi må handle, så de omkring os har respekt for os, og vor adfærd forøges og vokser i stedet for at forringes i forhold til den menneskelige races vækst.

HSUAN HSUEH: Dette er et meget betydningsfuldt meta-fysisk begreb, en doktrin, som begyndte i det tredje århundrede i Kina. Det er en doktrin om mystiske oplevelser, som på nogle områder minder om de ægyptiske mysterier. Den bliver ikke ofte praktiseret mere på grund af de mange, mange års nødvendige studier.

Hvis man er i stand til bevidst at rejse på det astrale plan, kan man i løbet af meget kort tid lære alle de ting, det tager en hsuan hsueh student et helt liv at få fat i.

En af de prøvelser, disse studenter måtte underkaste sig, var denne: Før en student kunne gå ind i de højere grader, blev han dræbt, så astrallegemet kunne frigøres. Ved hjælp af særlige metoder sørgede man for, at der fortsat kom blod til hjernen, så der ikke indtraf hjerneskader. Studenten havde mægtige oplevelser på det astrale plan og blev senere "gen-oplivet".

Den opvækkede student var aldrig den samme bagefter! Da han nu vidste, hvad der var på den anden side af livet, blev han mer forsigtig i sine egne handlinger, især med hensyn til hvordan hans handlinger kunne påvirke andre.

HUKOMMELSE: Det er bekendt, at den menneskelige hjerne kan indeholde viden om alt det, der er hændt på jorden igennem tiderne. Den menneskelige hjerne er noget af en elektronisk hjerne, idet bestemte celler opbevarer bestemte minder. Men en elektronisk hjerne optager megen plads, og den menneskelige hjerne har mange, mange ledige celler der venter på flere oplysninger.

Menneskeheden er kun en tiendedel bevidst. De andre ni tiendedele er det u- eller under-bevidste, og i underbevidstheden har vi viden om alt det, der er sket på jorden, en form for nedarvet racehukommelse. For til underbevidstheden kommer der oplysninger, indsamlet under astralrejser, oplysninger om det, der findes i De akashiske Optegnelser.

Ved passende og grundig træning kan man, dykke ned i underbevidstheden og samle minder og viden sammen, som man ikke anede var til stede.

HYPNOSE: Mange mennesker indser ikke, hvilken frygtelig kraft der ligger i hypnose. Hypnose bør aldrig, aldrig bruges, kun under de mest bindende og stramme betingelser.

Enhver person kan, med mindre han har fået speciel træning, hypnotiseres. Det er ligegyldigt, om personen er udadvendt eller indadvendt, enhver person kan hypnotiseres.

Hypnose er en tilstand af ophøjet klarhed. Den hypnotiserede person er kun opmærksom på den person, der har hypnotiseret ham - han er ude af stand til at skelne mellem ret og uret.

En person, der skal hypnotiseres tror på at han kan hypnotiseres. Han tror det måske ikke bevidst, men ubevidst tror han det, og derved hjælper hans spændte tilstand faktisk med til at hypnotisere ham!

I hypnose indtræffer der en form for opdeling. Den lille del, der er bevidst om ret og uret bliver drevet bort - bliver indskrænket, begrænset, fjernet fra den handlingsmættede scene og efterlader bag sig de ni tiendedele, der er ubevidst.

Underbevidstheden er som en stor blundende lømmel, der ikke har nogen fornuft, der ikke er i stand til at skelne mellem ret og uret, men som på en eller anden måde har indsamlet en masse oplysninger samt kraften til at udfolde sig.

Når censuren, eller den ene tiendedel, er sat ud af spillet, er der ingen grænser for, hvad de ni tiendedele kan gøre.

Personen der udfører hypnosen kan overtale emnet - den hypnotiserede - til at tro, at den ladte pistol denne holder i hånden, blot er en vandpistol. Hvis hypnotisøren overbeviser den hypnotiserede underbevidsthed om, at det er det rene skæg at trykke på aftrækkeren, så vil det hypnotiserede emne trække på aftrækkeren og dræbe genstanden for angrebet.

Det er vanvittigt at hypnotisere en deprimeret person og forsikre ham eller hende om, at han/hun nu er glad. For det kan gøre de neurotiske vaner meget mere omfattende og til slut føre til selvmord.

Den person, der deltager i selskaber og kun hypnotiserer for morskabs skyld, han burde sættes i gummicelle, da han kan være årsag til at at andre kommer der!

Næsten alle kan hypnotiseres, og når en person har været under hypnose flere gange, kan den person overtales til at gøre hvad som helst. Det drejer sig blot om at foreslå handlingen på en sådan måde, at den hypnotiserede person tror,. at han eller hun gør noget godt. Efter således at være overtalt, kan den hypnotiserede foretage sig hvad som helst hypnotiSøren måtte ønske. Erklæringen om det modsatte er udelukkende sat i omløb for at dække den fare, der eksisterer i hypnose.

Hypnose er i virkeligheden en forbrydelse imod overselvet, for det er en forbrydelse at lege med de mekanismer, der kontrolleres af overselvet Det kan skabe et karma, det vil tage flere inkarnationer at udrede. Så hvis nogen af jer nærer ønsker om at hypnotisere, eller blive hypnotiseret, tænk 6ver det en ekstra gang, og lad så være.

I hænderne på en ægte specialist - ikke en omrejsende gøgler - kan hypnose med held bruges til at udforske tidligere inkarnationer. I nærværelse af vidner og med en båndoptager ved hånden kan en person langsomt hypnotiseres og udspørges om forskellige aldre, selv fra før han fødtes på denne jord. Der kræves megen erfaring, før en hypnotisør med sindsro kan påtage sig noget sådant.

SELV-HYPNOSE: Dette er en proces, under hvilken en person er i stand til at adskille det bevidste og det ubevidste, og i hvilken den bevidste del af personen virker som "hypnotisør". Under de rette omstændigheder er det muligt at rette dårlige karakteregenskaber og styrke andre. Men igen bør man ikke normalt hengive sig til selvhypnose, med rnindre man har gennemgået en grundig lægeundersøgelse, der viser, at man er i fysisk god form, og - lad mig straks tilføje - også mentalt. Hypnose er et sværd med tre ægge i stedet for bare en eller to, og kun virkeligt fremragende eksperter bør udforske den.

LINK TIL DEL 2  fra denne boken av Lobsang Rampa

LINK TIL DEL 3  fra denne boken av Lobsang Rampa